Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Alm. Topografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnte Tryssilfjekl (1139 m);, Elgpiggen- (1604
m) og Sølenfjeld (1828 m). Blandt
Gudbrandsdalsfjeldene maa særlig mærkes det allerede
nævnte Rondane, et Alpeparti paa Grænsen
mellem Gudbrandsdalen og Østerdalen med mange
bøje Toppe, hvoriblandt Høgronden (2114 m).
Af Valdresfjeldene er særlig fremtrædende
Skaget (1684 m) i østre Slidre. SV. for Oplandenes
Højslette udbreder sig den endnu højere, store
Højslette Hardangervidda, hvis Begrænsning
mod V. paa en større Strækning er de før
nævnte Hardangerfjelde, medens den længere
N. mellem disse og de øvre Hallingdalsfjelde
endog, som før antydet, strækker sig V. over
omtr. til Hardangerfjorden. Mod Ø. begrænses
Hardangervidda af de store og højtliggende
Indsøer Paalsbufjorden i Numedal, Maarvandet,
Gjetbuvandet, Møsvandet og Totak
(Totakvandet) i Telemarken. Det sidstnævnte Vand
angiver tillige Hardangerviddas sydøstlige Hjørne,
idet Sydgrænsen for øvrigt gaar herfra V. over
gennem Grungedal omtr. til Haukelifjeld.
Hardangerviddas Gennemsnitshøjde anslaas til 1200
à 1300 m. Som særlig bemærkningsværdig ved
Hardangervidda maa nævnes dens paafaldende
Fladhed samt den Mængde Indsøer og Vande,
hvoraf den er opfyldt. Blandt disse bør foruden
de ovennævnte Grænsevande mærkes
Stødlefjorden og Ustavandet med Afløb til
Hallingdalselven samt Halnevandet (Halnefjorden),
Langesjøen og Nordmandslaagen med AfLøb til
Numedalselven (ɔ: Numedalslaagen). Blandt de
forholdsvis faa Fjeldtoppe, som hæver sig over
Vidden, fremhæves: Reksjøhøved (1519 m),
Grasnut (1522 m) og Fliseggen (1632 m).
Af større Fjeldpartier inden det østenfjeldske
Norge maa dernæst nævnes Øvre Telemarkens
Fjelde, adskille fra Hardangervidda ved de
ovenn. store og højtliggende Fjeldsøer. Mod S.
og Ø. dels begrænses de af, dels indeslutter de
mellem sig fl. meget store og lavt liggende
Indsøer, mellem hvilke Fjeldene hæver sig til
betydelige Højder. Saaledes opstaar et meget
uregelmæssigt Net af Dale, hvis Vande alle
rinder til Norsjø (60 km2, 15 m o. H.) i
Telemarken, der igennem den korte Skienselv forbi
Skien falder ud i Langesundsfjorden ved
Porsgrund. N. for Norsjø har man
Hitterdalsvandet (16 m o. H.) og lidt længere Nord Tinnsjøen
(188 m o. H.), hvilke begge danner Afløb for
Elven Maane, som kommer fra Møsvandet og
danner det østenfjeldske N.’s højeste Vandfald,
Rjukanfossen (Faldhøjde 105 m).
Telemarksvasdraget regnet fra Elven Maanes øverste Kilder,
og indtil det falder i Fjorden, har en Længde
af 248 km, hvoraf 124 km falder paa Partiet
oven for Tinnsjøen. NV. for Norsjø ligger
Seljordsvandet (118 m o. H.). Vesten for Norsjø
har man Flaavand, Kviteseidvand og Bandak
(72 m o. H.), der nu alle, delvis gennem
Kanalisering, staar i sejlbar Forbindelse med Norsjø,
som igen, ogsaa delvis ved Hjælp af
Kanalisering, staar i sejlbar Forbindelse med
Langesundsfjorden. Blandt Øvre Telemarkens mange
Fjelde fremhæves den isoleret beliggende,
afstumpede Kegle Gausta (1875 m), Vindeggen
(1497 m), Blefjeld (1368 m), en af de yderste
Forposter mod Ø., samt Lifjeld (1550 m), en
stor Fjeldmasse NØ. for Seljordsvand. Sønden
for Øvre Telemarkens Fjelde og Østen for
Sætersdalen Heier har man Nedre Telemarkens
Fjelde, hvilke gennemgaaende er lavere end
Øvre Telemarkens. Ogsaa Nedre Telemarken er
rigt paa Indsøer og Vande, blandt hvilke bør
nævnes Nisservand (80 km2, 243 m o. H.) og
Fyresvand (58 km2, 273 m o. H.), der begge
gennem Nidelven (Nisserelven) — samlet
Længde 200 km — fakler i Skagerrak ved
Arendal.
Ø. for Telemarken med Hovedretning fra NV.
til SØ. har vi Numedals mægtige Dalføre, der
gennemstrømmes af Numedalslaagen, som
kommer fra Nordmandslaagen paa Hardangervidda
og falder i Fjorden ved Larvik. Ø. for Numedal
er Hallingdal, der i sit øverste Løb indtil Gol
har Hovedretning fra SV. til NØ., men derefter
fra NV. til SØ. Den gennemstrømmes af
Hallingdalselven, der danner den før nævnte Indsø
Krøderen (42 km2, 132 m o. H.) og derpaa under
Navn af Snarumselven falder i Dramselven paa
Modum. Numedal og Hallingdal sammen med de
før nævnte Valdres, Gudbrandsdalen og
Østerdalen udgør det østenfjeldske Norges 5 store
Hoveddalfører. Imellem Numedal og
Hallingdal har man derhos Sigdals og Eggedals
Dalføre, der gennemstrømmes af Simoa, som
ligeledes falder i Dramselven paa Modum. Fjeldene
omkr. Numedal og Hallingdal omtr. fra
Krøderens Sydende og Kongsberg i S. til Oplandenes
Højslette, Hardangervidda og
Telemarksfjeldene i N. og V. benævnes almindeligvis
Hallingdals og Numedals Fjeldene ell. ogsaa
Hallingdals og Numedals Fjeldmark til Adskillelse fra
de førnævnte, langt højere, øvre
Hallingdalsfjelde. Dette Omraade har i sin øvre Del en
gennemsnitlig Højde af henimod 1000 m, men
længere S. over betydelig mindre. Som særlig
fremtrædende Fjeldtoppe bør nævnes det
smukke Norefjeld (1460 m) paa Vestsiden af
Krøderen og Jonsknuden (910 m) ved Kongsberg.
Sønden for Oplandenes Højslette, imellem
Hallingdalselven og Begna, hæver sig Sperillens Fjelde,
der i Storrusten naar en Højde af 1286 m.
Imellem Begna og den Ø. for værende Bielv
Randselven (højere op kaldet Etna) — med
den store Indsø Randsfjorden (136 km2, 134
o. H.) — strækker sig Hadelands og Lands
Skogmark fra Oplandenes Højslette i N. til
Hadelands Fladebygder i S. Den har Højder
paa indtil omkr. 600 m. Imellem Randsfjorden
og Mjøsen fra Oplandenes Højslette i N. til
Hurdalsaasen i S. har vi Totenaasen. Ø. for
Mjøsen mellem samme og Glommen ligger
Odalens Skogmark og Ø. f. Glommen Finskogen
og Vingers Skogmark, hvilke kun
undtagelsesvis har Højder paa over 600 m. S. f. de
sidstnævnte, Ø. f. Glommen, har man de endnu
lavere Fjeldstrækninger Sitskogens og
Smaalenenes Skogmark, igennem hvilke løber det delvis
kanaliserede Fredrikshaldske Vasdrag, der
udspringer i Urskog og efter at have dannet en
Række af mindre Indsøer falder i Iddefjorden
ved Fredrikshald. Dets samlede Længde er 136
km. Af Højdepartier inden det østenfjeldske
N. skal yderligere kun nævnes Krokskogens,
Nordmarkens og Hurdalsaasens temmelig lave,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
