- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
54

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Klima

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fjeldplateauerne, hvis Temperaturforhold der
ikke er taget Hensyn til paa Kortet, har om
Sommeren meget køligere Vejr end Dalførerne.
Paa Finse er Julis Middeltemp. 7,6° ell. omtr.
det samme som Oktober i Bergen.

Ogsaa om Sommeren bemærker man i
Kystegnene en Forsinkelse af Temperaturens
Kulminationstid som Følge af Havets Nærhed. I de
yderste Kystegne i det vestlige og nordlige N.
er August den varmeste Maaned, hvad der er
i Overensstemmelse med Forholdene i Havets
Overflade, hvor Aarets højeste Temp. indtræder
i August og den laveste i Februar eller Marts.

Kortet, Fig. 1, giver et omtrentligt Billede af
Temperaturforholdene Vaar og Høst, idet
Aarstemperaturen er noget højere end Aprils og lidt
lavere end Oktobers. Vaaren er tidligst ude paa
N.’s Vestkyst. Vinteren bestaar i de Egne
som oftest af en Del Frostperioder med
længere, regnfulde, Mildvejrsperioder imellem.
Græs o. a. modstandsdygtige Planter holder sig
grønne den største Del af Vinteren. I Marts ell.
senest i Apr. er det forbi med Frostperioderne,
og da der sjælden forefindes nogen Sne paa
den Tid, kan Plantevæksten begynde. I sidste
Halvpart af April brister Træernes Knopper.
Imidlertid kommer nu Indlandet efter, og med
en hurtigere stigende Temp. er de indre
Fjordegne kommet længere end Kystdistrikterne
allerede i Beg. af Maj. Ved denne Tid begynder
Vegetationen paa Sydkysten og i Egnene omkr.
Kristianiafjorden. I Midten af Maaneden
udfolder Træerne deres Løv og i Slutn. af Maj vil
Vegetationen paa disse Kanter have faaet
Forspring for Vestkystens. I Løbet af Maj og Beg.
af Juni holder Vaaren sit Indtog i Dalførerne,
medens Fjeldvidderne endnu ligger dækket af
Sne. Under Solens høje Stand paa denne
Aarstid svinder dog Sneen meget hurtig. Den tøer
og gaar i Elvene, den fordamper og gaar i
Luften. I sidste Halvdel af Juni rykker Vaaren
ind paa Fjeldplateauerne, og Sommeren følger
straks efter.

Nordland faar Vaar henimod en Maaned
senere end N.’s Sydkyst, medens Finmarkens
Vaar er yderligere forsinket og indtræffer først
i Slutn. af Juni ell. omtr. samtidig med dens
Ankomst til Fjeldvidderne i det sydlige N.

Høsten er allierede langt fremskreden ved
Midten af Septbr i Finmarken, især i de indre
Egne. Til samme Tid har den ogsaa holdt sit
Indtog til Fjelds i det sydlige N. Sidst i
Maaneden kommer den i det Trondhjemske og paa
Østlandet. Længst beholder Træerne deres
Blade paa Sydkysten, hvor Midten af Oktober
er den Tid, ved hvilket Løvfaldet i Alm. sker.
Den højeste Middeltemp. i Oktbr har
Sydvestkysten (Skudenes 8,5°).

Enkelte Frostnætter kan i Finmarken
optræde i alle Aarets Maaneder, i Juli dog
temmelig sjælden, da Solen paa denne Tid
befinder sig over Horisonten hele Døgnet

Fig. 2. Januars Middeltemperatur.
Fig. 2. Januars Middeltemperatur.


Fig. 3. Julis Middeltemperatur.
Fig. 3. Julis Middeltemperatur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free