Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Klima - Norge. Planteverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steder, hvor man har de største
Nedbørsmængder, falder den maksimale Nedbør i Novbr,
og endnu noget længere inde i Fjorddistrikterne
— ved Balestrand og Ullensvang — er Decbr
og Jan. de rigeste Nedbørsmaaneder.
I det nordlige N. er det kun paa de yderste
Øgrupper, at Oktober viser den største
Nedbørssum. Allerede ved Bodø og Tromsø er
Novbr nedbørrigest, og længere inde
konkurrerer til Dels Januar med denne Maaned. I det
egl. Indland med sin strenge Vinter finder man
det samme som i det sydlige N., at den meste
Nedbør falder i Sommertiden.
Taage optræder ved Kysten hyppigst om
Sommeren, i Indlandet derimod mest om
Høsten og Vinteren. Bekendt for sin hyppige
Taage er Kria, hvor Taagedagenes Antal nu er
vokset til 100 pr Aar; i de fleste Tilfælde ligger
dog Taagen saa lav, at de højere Bydele rager
op over den. Ellers Optræder Taagen mest —
c. 50 Gange i Aaret — paa den yderste
Kyststrækning, og som nævnt væsentlig om
Sommeren.
Skydækket er størst om Høsten og først
paa Vinteren. Efter Nytaar indtræder i Regelen
lysere Vejr, og i Maj og Juni har man de fleste
Klarvejrsdage. Indlandet har i Gennemsnit 40
% større Skydække i Decbr end i Juni, medens
Differensen i Kystegnene er adskillig mindre.
Nordenfjelds afviger Skydæksforholdene noget
fra hvad her er sagt. Saaledes har Trondhjem
sit største Skydække i Septbr, og paa andre
Steder Nordenfjelds indtræder Maksimum
allerede i August.
Tordenvejr er paa Østlandet et
Sommerfænomen med største Hyppighed i Juli, der
gennemsnitlig har 4 Dage med Tordenvejr. For
øvrigt er deres Optræden meget forsk. fra Aar
til andet. En Sommer høres en hel Del, en
anden næsten ingen. Sjælden har Østlandet
Tordenvejr saa sent som i Oktbr og endnu
sjældnere i Novbr.
I Modsætning hertil kan der i Kystegnene,
baade Vestenfjelds og Nordenfjelds, høres
Torden til alle Tider af Aaret.
Sommertordenvejrene er sjældnere end paa Østlandet; men til
Gengæld har man Tordenvejr ogsaa den øvrige
Tid af Aaret, idet de ledsager de dybe
Lufttryksminima, naar de fra Havet kommer ind
over Land. Lyn og Torden lige før ell. under
Snevejrer ikke saa ualmindelig,
I Gennemsnit er dog det aarlige Antal Dage
med Tordenvejr mindre paa disse Kanter end
paa Østlandet og aftager mod N. Paa
Sørlandet forekommer ogsaa undertiden
Vintertordenvejr; men Sommertordenvejrene er de
overvejende. Det samme er Tilfældet i Finmarken,
hvor Torden høres forholdsvis sjælden, i
Gennemsnit 2—3 Gange om Aaret, og da næsten
udelukkende i Sommertiden.
N. J. Føyn.
Planteverden.
N.’s Natur byder paa saa store Modsætninger
som faa andre Landes i Europa. Fra Nord til
Syd strækker Landet sig over mere end 13
Breddegrader, og fra Havets Niveau stiger det
op til 2468 m o. H. Den stærkt kuperede
Overflade volder stor Forskel, hvad Eksposition mod
Sollyset angaar, mellem Dalenes og Fjordenes
Nord- og Sydsider. Men endnu langt vigtigere
er den skarpe Modsætning mellem Kyst- og
Indlandsnatur, som har sin Grund i
Fjeldkædens Forløb parallelt med Kystretningen.
Ude i Skærgaarden paa Vestlandet har Aarets
koldeste Maaned, Januar, en
Gennemsnitstemperatur paa c. + 2° C. og den varmeste, Juli,
paa c. + 13—14° C. Paa Østlandet, bag
Fjeldene, har vi derimod Strøg, hvor
Middeltemperaturen for Jan. er ÷ 10° C. ell. endnu lavere
(Nordre Østerdalen), og for Juli + 17° C. ell.
derover (Kria—Ringerike). Nord paa er til Dels
Vinteren endnu strengere (÷ 15° C. ell.
derunder i Jan. i Indre Finmarken), og Sommeren
endnu køligere (+ 10° C. ell. lavere i Juli i
Østfinmarkens Kystegne). Endnu langt større
er Forskellen mellem den aarlige
Nedbørsmængde i Kyst- og Indlandsegnene. I de
nedbørfattigste Strøg i Ly bag Fjeldene er Nedbøren
kun omtr. 1/12 af, hvad der aarlig maales paa
Nedbørsstationerne i de mest regnfulde Strøg
paa Vestlandet. Nærmere Detailler om
Klimaforskellen mellem Landsdelene findes i Afsnittet
»Klima« S. 52 ff.
Fjeldgrundens forskelligartede geol.
Beskaffenhed, som er nærmere omtalt i Artiklen om
N.’s Geologi, byder ogsaa Plantevæksten meget
afvekslende Livsvilkaar. Fremfor alt er der en
iøjnefaldende Forskel mellem Vegetationen paa
Grundfjeldet og de haarde Eruptivbjergarter
paa den ene Side og paa Silurformationens
Kalksten og løse, let forvitrende, Skiferbjergarter
paa den anden.
Tager vi alt dette i Betragtning — og
ligeledes al den Ulighed i Livsvilkaarene, som
skyldes rent lokalt virkende, saakaldte edafiske,
Faktorer — kan det ikke undre, at N.’s
Plantevækst er saa rigt afvekslende og byder paa saa
store Modsætninger. I Virkeligheden
omspænder N.’s Planteverden de mest forskelligartede
Vegetationstyper lige fra arktisk Tundra til
mellemeuropæisk Løvskovvegetation.
Hver enkelt Art har i Nutiden sit særskilte
Udbredelsesomraade, ligesom den har haft
sin særskilte Indvandringshistorie. Grænserne
for dens Udbredelse i Nutiden bestemmes dels
af de Livsvilkaar, den møder i hver enkelt
Egn, og dels af, om Arten har naaet at
trænge frem overalt, hvor Landet byder den
passende Livsvilkaar. Det er derfor en vigtig
Opgave at kortlægge de enkelte Arters
Udbredelse og i Detail at studere, hvorledes de
grejer sig i de forsk. Egne.
Fremfor alt ser det ud til at være
Temperaturforholdene, som bestemmier de store Træk
i Planternes Udbredelse i N. Den norske Floras
Arter kan naturligt fordeles i to Hovedgrupper:
en nordlig, omfatt. haardføre Planter, hvis
væsentlige Udbredelse falder Nord paa og til
Dels i de sydlige Fjeldegne, og en sydlig,
omfattende mere varmekrævende Planter, som
især er udbredt i de sydlige Lavlandsegne.
Inden for begge Grupper er der nok af
Eksempler paa Arter med forsk. specialiserede
Krav, og hvad særlig den sydlige Gruppe
angaar, kan vi inden for den tydelig skelne
mellem to Typer af væsentlig forsk. Karakter. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
