Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valgdistrikt, er pligtige til at modtage Valget,
men kan frasige sig Genvalg. Hvis en siddende
ell. fhv. Statsraad bliver valgt til Repræsentant
i to ell. flere Valgdistrikter, skal han inden en
meget kort Frist afgive Erklæring om, hvilket
Valg han vil modtage. For Deltagelse i en
Stortingssession faar hver Repræsentant en
Godtgørelse, som bestemmes ved Lov, derhos
Skyds- og Kostgodtgørelse paa Rejsen til og fra
Stortinget samt Dækning af Udgifter til Kur og
Pleje i Sygdomstilfælde. Repræsentanterne kan
ikke uden for Stortingets Forsamlinger drages
til Ansvar for deres dér ytrede Meninger.
Valg paa Stortingsrepræsentanter foregaar
direkte og som Forholdsvalg. Enhver Købstad,
ethvert Herred og ethvert Ladested med eget
Kommunestyre udgør et særskilt Valgsogn med
eget Valgstyre. Iflg. L. om Stortingsvalg af 17.
Decbr 1920 skal Stemmeretsmandtallet føres
særskilt for hvert Valgsogn, paa Landet af
Lensmanden, i Byerne af den Tjenestemand,
Kongen bestemmer; i Reglen er dette
Borgemesteren. Mandtalsføreren er forpligtet i
Mandtallet at optage alle Stemmeberettigede i
Valgsognet, uden nogen Anmeldelse ell. Begæring.
Valget sker hvert 3. Aar for hele Landet paa
en og samme Dag i sidste Halvdel af Oktbr
Maaned. Der bliver da gerne Valgting i flere
Lokaler i hvert Valgsogn, paa Landet saaledes
regelmæssig i hver Skolekreds. I ethvert
Valglokale forestaas Valget af et Stemmestyre.
Stemmegivningen er skriftlig og hemmelig og
skal ske ved personlig Fremmøde; hindres
dette ved lovlig Forfald, kan man sende sin
Stemmeseddel til Valgstyret, inden Valghandlingen
er afsluttet. Dette gælder ogsaa de
Stemmeberettigede, som paa Valgdagen opholder sig
uden for Rigets Grænser. Efter specielle
Regler har saadanne Adgang til paa Forhaand —
allerede fra 1. Maj i Valgaaret — at sende deres
Stemmesedler ind; denne Ordning er
istandbragt især af Hensyn til Søfolk i udenrigsk
Fart. Stemmesedlerne ved Stortingsvalg
indeholder regelmæssig de officielle Valglister, som
er istandbragt for hvert Parti i H. t. L. om
Nomination ved Stortingsvalg af 17. Decbr 1920
og derefter godkendt af Distriktsvalgstyret (paa
Landet Fylkesudvalget, i Byerne enten det alm.
Valgstyre ell. et Udvalg af flere Købstæders
Valgstyre). Det staar imidlertid enhver Vælger
frit at stemme paa Personer, som ikke er opført
paa nogen officiel Liste, og at benytte en
Blandingsliste. Al Strid om Stemmeret og om Fejl
ved Valget ell. Valgopgøret afgøres endelig af
Stortinget.
Siden 1869 er der aarlige ordentlige Storting.
Samlingen varer, saa længe Stortinget selv
finder det fornødent. Kongen har Ret til i
paakommende Tilfælde at sammenkalde
overordentligt Storting; men dette bliver der nu
sjælden Tale om. Ordentligt Storting træder
sammen i Kria den første Søgnedag efter 10. Jan.
hvert Aar. Ved Sammentræden efter nyt
Stortingsvalg vælger Stortinget bl. sine Medlemmer
1/4 (nu 38) til at udgøre Lagtinget; de
øvrige 3/4 (112) danner Odelstinget.
Stortinget, Odelstinget og Lagtinget vælger ved hver
Sessions Beg. hver sin Præsident,
Vicepræsident, Sekretær og Vicesekretær. Samtlige valgte
Præsidenter og Vicepræsidenter danner
Præsidentskabet. Stortinget nedsætter en Valgkomité
paa 37 Medlemmer, som — efter at Odelstinget
har valgt en Protokolkomité paa 9 Medlemmer
— fordeler de øvrige af
Stortingsrepræsentanterne paa 16 faste Fagkomiteer, saaledes at
ingen Repræsentant er Medlem af mere end een
af disse Komiteer. Den første faste Komité er
Konstitutions- og Udenrigskomiteen. Den kan
udvides ved Tilkaldelse af Stortingets
Præsident og Vicepræsident samt 3 af Valgkomiteen
opnævnte Medlemmer. Denne udvidede Komité
kan sammenkaldes ogsaa mellem Sessionerne.
Dens Opgave er sammen med Regeringen at
drøfte og i Tilfælde at afgive til Stortinget
Indstilling om særlig udenrigske Spørgsmaal.
Saadan Drøftelse bør finde Sted, før vigtige
Beslutninger fattes (Stortingsbeslutning i Decbr 1923).
Stortinget vedtager selv sin Forretningsorden.
Alle Sager bliver forberedt af en Komité. Intet
Ting kan holdes, medmindre 2/3 af dets
Medlemmer er til Stede. Enhver Repræsentant, som
ikke har lovligt Forfald, ell. er permitteret af
Stortinget, er pligtig til at deltage i Tingenes
Møder og Beslutninger. Alle Medlemmer har
Anledning til at ytre sig om enhver Sag, som
er under Behandling, men Adgangen til at faa
Ordet flere Gange i samme Sag er undergivet
Begrænsning. Trækkes Forhandlingerne i
Langdrag, kan der efter Forslag af Præsidenten ell.
10 af Forsamlingens Medlemmer besluttes, at
Tiden for de flg. Talere indskrænkes, ell.
endog, at Debatten afsluttes (Clôture). Afstemning
sker enten derved, at Præsidenten opfordrer de
Medlemmer, som er mod et Forslag, til at rejse
sig, ell. ved Navneopraab; Valg afgøres dog ved
skriftlig Votering. Ingen Repræsentant, som er
fraværende, naar en Sag erklæres optaget til
Votering, maa afgive Stemme, og ingen, som
da er til Stede og berettiget til at stemme, maa
forlade Forsamlingen, før Afstemningen er endt.
I alle Tilfælde, hvor ikke anderledes er
foreskrevet, afgøres Sagerne ved simpel
Stemmeflerhed. Præsidenten kan deltage i Debatten,
men maa da, naar det ikke gælder ganske korte
Bemærkninger, overlade Præsidentpladsen til
Vicepræsidenten og tale enten fra Talerstolen
ell. fra sin Medlemsplads i Salen.
Stortinget betegnes i Grl. udtrykkelig som
den lovgivende Magt. Alm. (formelle) Love
foreslaas paa Odelstinget enten af dets egne
Medlemmer ell. af Regeringen ved en Statsraad.
De behandles først i Odelstinget og derpaa i
Lagtinget; i Tilfælde af, at Afdelingerne ikke
bliver enige, behandles vedk. Lovforslag i det
samlede Storting, hvor det maa have 2/3 Flertal
for at blive vedtaget. Naar en Lovbeslutning
er vedtaget enten i Afdelingerne ell. i det
samlede Storting, sendes den Kongen til Sanktion.
Kongen kan imidlertid nægte Sanktion, men
han har kun et suspensivt (udsættende) Veto;
bliver en Lovbeslutning gentaget for tredje
Gang, efter at Kongen to Gange har nægtet den
Sanktion, bliver den Lov, selv om Kongen
fremdeles nægter at sanktionere den. Forslag til
Grundlovsforandring fremsættes paa Stortinget
og maa derefter kundgøres i Trykken. Først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
