Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landbrugsdepartementet, Departementet for de
offentlige Arbejder, Finans- og Tolddepartementet
samt Forsvarsdepartementet.
Regeringsdepartementerne forbereder alle Sager, som skal
forelægges Kongen til Afgørelse, har
selvstændig Afgørelse af de Sager, hvor saadan
Myndighed er henlagt til et Departement,
samt udfører de af Kongen fattede
Beslutninger og Kontrollen med, at Lovene og andre
gældende Bestemmelser bliver efterlevet. I
Spidsen for hvert Departement staar der en
Statsraad (ell. Statsministeren) som
Departementschef. Enten for det hele Departement eller for
hver af dets Afdelinger er der direkte under
Statsraaden en Ekspeditionschef. Et
Departement eller hver af dets Afdelinger er delt i
Kontorer, som bestyres af Bureauchefer.
Under Bureauchefen staar Sekretærer af 1. og 2.
Klasse — gerne med Embedseksamen e. l.
højere Uddannelse —, samt Assistenter (af 1.
og 2. Klasse), som er Kontorister. Der er ellers
et stort Antal centrale
Forvaltningsmyndigheder, som under et Regeringsdepartement
Overledelse og Kontrol virker for det hele Land,
og som i Reglen er tillagt en ikke ubetydelig
selvstændig Afgørelsesmyndighed. I enkelte
Tilfælde er da Ledelsen af vedk. Forvaltningsgren
organiseret som en Departementsafdeling,
saaledes som f. Eks. Poststyrelsen, og
Fængselsstyrelsen. De fleste af disse centrale
Forvaltningsmyndigheder er dog organiseret uden for
Departementerne, saaledes Hovedstyret for
Statsbanerne med en Generaldirektør i Spidsen,
Generaldirektøren for Vasdrags- og
Elektricitetsvæsenet, de administrerende Direktører for
Norges Brandkasse og Rigsforsikringsanstalten,
Direktøren for Det statistiske Centralbureau,
Direktøren for Statens Pensionskasse,
Telegrafdirektøren, Vejdirektøren, Fyrdirektøren,
Havnedirektøren, Justerdirektøren. Helt
uafhængige af Regeringsdepartementerne er nogle
centrale Forvaltningsmyndigheder, som
Rigsskattestyret, Rigsadvokaten, Statsrevisionen.
2) Lokalforvaltningen. I
forvaltningsmæssig Henseende er Riget inddelt i 20
Fylker (Overøvrighedsdistrikter), som har flg.
Navne: Østfold (før Smaalenenes Amt),
Akershus, Kristiania, Hedmark (Hedemarkens Amt),
Opland (Kristians Amt), Buskerud, Vestfold
(Jarlsberg og Larviks Amt), Telemark
(Bratsberg Amt), Aust-Agder (Nedenes Amt),
Vest-Agder (Lister og Mandals Amt), Rogaland
(Stavanger Amt), Hordaland (Søndre Bergenhus
Amt), Bergen, Sogn og Fjordane (Nordre
Bergenhus Amt), Møre (Romsdals Amt), Sør-Trøndelag
(Søndre Trondhjems Amt), Nord-Trøndelag
(Nordre Trondhjems Amt), Nordland, Troms og
Finmark. I Spidsen for hvert Fylke staar der
en Fylkesmand; han er Overøvrighed i sit
Distrikt. Der er 18 Fylkesmænd, idet Kria
Fylke er forenet med Akershus Fylke under een
Fylkesmand, og Bergen Fylke ligeledes er slaaet
sammen med Hordaland Fylke. Tidligere var
Fylkernes Landdistrikter inddelt i 56
Øvrighedsdistrikter, Fogderier. Ved L. 21. Juli 1894
blev Fogedembederne ophævet og væsentlig
afløst af Politimesterembeder. Af saadanne er
der nu i alt 55 for Landets samtlige Byer og
Landdistrikter. De mindste Distrikter i
Lokalforvaltningen paa Landet er
Lensmandsdistrikterne; af disse er der f. T. 475.
Statens Tjenestemænd. Disse kan
inddeles i 3 Grupper: Embedsmænd, som
udnævnes af Kongen i Statsraad og faar kgl.
Bestalling. Til Embedsmænd kan som Regel kun
udnævnes norske Borgere, der taler Norsk og
har norsk Indfødsret eller har opholdt sig i
Landet i 10 Aar eller er naturaliseret af
Stortinget. Dog kan ogsaa andre udnævnes til
Lærere ved Univ. og de lærde Skoler, til Læger og
til Konsuler paa fremmede Steder. Af Grl.’s §
12 fremgaar det, at Kvinder kan udnævnes til
Statsraadet Iflg. L. 9. Febr 1912 kan Kvinder
opnaa andre Embeder, dog ikke de gejstlige,
militære, diplomatiske eller konsulære. Alle
gejstlige Embedsmænd og en Række
Skoleembedsmænd samt over det halve Antal af
Statsraadets Medlemmer skal bekende sig til Statens
offentlige Religion. Embedsmænd skal sværge
(eller højtidelige tilsige) Konstitutionen og
Kongen Lydighed og Troskab. Den alm.
Aldersgrænse for Embedsmænd er 70 Aar (L. 14. Maj
1917); specielle Aldersgrænser gælder især for
Officerer. Ellers kan de som alm. Regel ikke
afskediges uden efter Dom og heller ikke
forflyttes imod deres Villie; Kongen kan i
Tilfælde kun suspendere dem, indtil Dom er falden.
De højeste Embedsmænd paa alle Omraader
— Dommere undtaget — og en Del andre kan
dog Kongen give Afsked uden Dom:
Statsministeren og Statsraaderne, alle Embedsmænd
ved Regeringens Kontorer, i Diplomatiet og i
Konsulatvæsenet —, civile og gejstlige
Overøvrighedspersoner (d. e. Fylkesmænd, Biskopper og
Rigsadvokaten) samt visse af de højeste
Officerer. Embedsmænd, som er afskediget i
Naade, beholder deres Titel og Rang; siden 1920
gælder dette dog ikke Statsraadets
Medlemmer. — Bestillingsmænd beskikkes i
sjældnere Tilfælde af Kongen, men mest af et
Regeringsdepartement, et kollegialt Styre for
en Tjenestegren ell. et Ansættelsesraad; L. om
offentlige Tjenestemænd af 15. Febr 1918 samt
flere specielle Love. De fleste Bestillingsmænd
kan siges op eller afskediges uden Dom efter
nærmere Regler i vedk. Love. Alle Embeds- og
Bestillingsmænd er Medlemmer af Statens
Pensionskasse (oprettet ved L. 20. Apr. 1917, ny
L. 28. Juli 1921); de erlægger som Indskud
gerne 10 % af Lønnen og sikres derfor i Tilfælde
Pension, ligesom ogsaa Tjenestemændenes
Enker og Børn i Tilfælde er pensionsberettigede.
— Ombudsmænd bliver i Reglen valgt af
de Stemmeberettigede ell. af nogen offentlig
Myndighed for en Periode, som i Alm. er 3 Aar.
Enhver Borger er regelmæssig forpligtet til at
tage imod Valg for en Periode, men kan
frasige sig Valg for næste Periode (Eks.
Stortingsrepræsentanter som saadanne). — Under
Udførelsen af deres Hverv nyder de offentlige
Tjenestemænd en særlig Retsbeskyttelse. Om
Forbrydelser og Forseelser i Embede, Bestilling
eller Ombud findes specielle Bestemmelser i
Strfl.’s 11. og 33. Kap. (Litt.: Bredo
Morgenstierne, »Den norske Forvaltnings- og
Næringsret« [Kria 1912]).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
