Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Statsforfatning og -forvaltning - Norge. Finansvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) Kommunalforvaltningen.
Landdistrikterne i N. er inddelt i 640
Herredskommuner. Der er 64 Bykommuner, nemlig 43
Købstæder og 21 Ladesteder (se
Kommunestyrelse). Under Kommunalforvaltningen
sorterer fornemlig Undervisningsvæsen,
Forsorgsvæsen, social Forsikring, Sundhedsvæsen,
Kirkevæsen, Bygningsvæsen, Politi- og Brandvæsen,
Skydsvæsen, Vejvæsen, Havnevæsen og
Skattevæsen. Der er tillagt de enkelte Kommuner
betydelig Myndighed m. H. t. Salg og Skænkning
af spirituøse Drikke. Paa mange Omraader er
der delegeret til Kommunen en begrænset
Lovgivningsmyndighed, idet der er Adgang til at
vedtage kommunale Vedtægter. Ogsaa helt
uden for de kommunale Anliggender er der
tillagt Kommunestyret en Del Beføjelser,
saaledes Indflydelse paa Ansættelse eller Valg af
visse Bestillings- og Ombudsmænd i
Statsforvaltningens og Retsplejens Tjeneste (Lensmænd,
Lagrettemænd, Domsmænd). (Litt.: Halvor
Paulsen, »Kommunalforvaltning« [Norsk
Statsborgerbog, Bd 2, Kria 1923]).
K. Ø.
Finansvæsen.
Finansvæsen. Ved Adskillelsen fra
Danmark 1814 var N. et forarmet Land. Dets
Pengevæsen befandt sig i den største Uorden og dets
Hjælpekilder flød yderst sparsomt.
Statsindtægterne maatte derfor blive smaa og usikre. De
var for Budgetaarene 1816—18 anslaaet til 5 3/4
Mill. Kr. I 1840’erne var de kommet op i omkr.
11 Mill. Kr aarlig, hvoraf vel 8 Mill. indkom
som Told. Af Udgifterne medgik dengang vel
4 Mill. til Forsvarsvæsenet og 3,82 Mill. til
Kongehus, Storting og Administration, 0,85 Mill. Kr
til Afdrag og Renter paa Statsgælden, 0,3 Mill.
Kr til Pensioner og 0,2 Mill. Kr til udenrigske
Anliggender. Til andre Statsformaal som
Skolevæsen, Sundhedsvæsen, Kommunikationer,
Fremme af Næringsvejene o. s. v. var der ikke mere
end tilsammen 1,3 Mill. Kr tilovers. Landet
havde 1815 en forholdsvis betydelig Statsgæld,
nemlig 28,8 Mill. Kr. Denne var dog allerede
ved Udgangen af 1847 bragt ned til c. 7,21 Mill.
Kr ell. 5 Kr 30 Ø. pr Indb. Efterhaanden som
Landets Økonomi ved Næringsvejenes Opkomst
bedredes, indtraadte der en stærk Stigning
ogsaa i dets Statshusholdning. Indtægterne, som
1856 netto beløb sig til 12,43 Mill. Kr, var 1860
15,68 Mill. Kr, 1870 18,07 Mill. Kr, 1879—80 27,75
Mill. Kr, 1889—90 34,36 Mill. Kr, 1900—01 57,77
Mill. Kr, 1909—10 75 Mill. Kr og 1913—14 99,10
Mill. Kr. De samlede Udgifter som Regel noget
mindre. Fra 1880 opførtes Statens Indtægter
og Udgifter i Statsregnskab og Budget
gennemgaaende Brutto, d. v. s. uden Fradrag af
Opkrævnings- og andre Omkostninger, som opføres
paa Udgiftssiden; Udgifterne opføres ligeledes
uden Fradrag af paaløbende Indtægter, som
indgaar under Indtægtssidens Regnskab. Opført
saaledes udgjorde Statens samtlige Indtægter,
efter Fradrag af Statslaane- og
Beholdningsmidler, 1900—01 82,4 Mill. Kr, 1909—10 115,5 Mill.
Kr og 1913—14 155,7 Mill. Kr. For sidstnævnte
Aar udgjorde derhos de ekstraordinære
Indtægter 26,4 Mill. Kr. Det samlede Beløb paa
Indtægtssiden var saaledes 182,1 Mill. Kr. For
1913—14 udgjorde Udgifterne 146,4 Mill. Kr, hvortil
kommer ekstraordinære Udgifter 26,4 Mill. Kr,
tilsammen 172,8 Mill. Kr. Statskassens
Hovedindtægt var tidligere Skatterne. Disse udgjorde
1880—85 gennemsnitlig 26,06 Mill. Kr, 1895—90
27,6 Mill. Kr, 1890—95 32,21 Mill. Kr, 1895—1900
46,13 Mill. Kr, for 1909—10 65,89 Mill. Kr og
1913—14 87,07 Mill. Kr. Skat til Staten paa
Formue og Indtægt blev indført 1892. Den indbragte
for 1892—93 2,86 Mill. Kr, for 1900—01 5,22 Mill.
Kr, for 1910—11 8,26 Mill. Kr og for 1913—14
17,09 Mill. Kr.
Fra 1905—06 er Statsbudgettet delt i to
Hovedafsnit, det ene omfattende
Statskassens ordinære, det andet dens ekstraordinære
Indtægter og Udgifter. Til de ekstraordinære
Indtægter henregnes under alm. Forhold
fornemmelig Midler tilvejebragt ved Statslaan samt
Distriktsbidrag til Jernbaneanlæg; som
ekstraordinære Udgifter henføres navnlig, hvad der
medgaar til Anlæg af Jernbaner, til Regulering
og Udbygning af Vandfald samt til forsk.
Telegraf- og Telefonanlæg.
Verdenskrigen og de økonomiske
Forstyrrelser, som denne foraarsagede, fik ogsaa
afgørende Indflydelse paa Udviklingen af N.’s Finanser.
Saavel de ordinære som ekstraordinære
Budgetter viste voldsom Stigning, som vedvarede
indtil Budgetaarene 1920—21. For dette Aar
afsluttedes Statsregnskabet med et Indtægtsbeløb
af ordinært 535,07 Mill., ekstraordinært 285,16
Mill., tilsammen 820,23 Mill. Kr. Udgifterne
udgjorde ordinært 610,04 Mill., ekstraordinært
285,16 Mill., tilsammen S950,20 Mill. Kr. Paa det
ordinære Budget bragte ogsaa Aaret 1921—22
Opgang, idet Regnskabet viste et samlet Beløb
ordinære Indtægter af 607,04 Mill. og ordinære
Udgifter 660,22 Mill. Kr. Det ekstraordinære
Budget viste derimod Nedgang, idet Indtægterne
og Udgifterne her balancerede med et Beløb af
101,34 Mill. Kr.
Udviklingen vil i øvrigt fremgaa af følgende
Tabel, hvori Indtægter og Udgifter er anført
efter de i Statsbudgetpropositionerne indeholdte
Regnskabsekstrakter (Tallene anført i Mill. Kr.).
| Indtægt. | |||
| Budgettermin | Ordinær Mill. | Ekstraordinær Mill. | Tilsammen Mill. |
| 1913—14 | 158,14 | 17,82 | 175,96 |
| 1914—15 | 167,77 | 29,57 | 197,34 |
| 1915—16 | 219,19 | 21,19 | 240,38 |
| 1916—17 | 330,54 | 64,13 | 394,67 |
| 1917—18 | 406,23 | 213,62 | 619,85 |
| 1918—19 | 463,02 | 324,63 | 787,65 |
| 1919—20 | 512,67 | 337,81 | 850,48 |
| 1920—21 | 535,07 | 285,16 | 820,23 |
| 1921—22 | 607,04 | 101,34 | 708,38 |
| Udgift. | |||
| 1913—14 | 148,83 | 17,83 | 166,66 |
| 1914—15 | 156,14 | 29,54 | 185,68 |
| 1915—16 | 169,98 | 21,19 | 191,17 |
| 1916—17 | 204.57 | 64,15 | 268,72 |
| 1917—18 | 296,14 | 205,62 | 501,76 |
| 1918—19 | 347,63 | 324,63 | 672,26 |
| 1919—20 | 465,07 | 337,81 | 802,88 |
| 1920—21 | 610,04 | 285,16 | 8950,20 |
| 1921—22 | 660,22 | 101,34 | 761,66 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
