Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Finansvæsen - Norge. Landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laan 22,5 Mill. Kr. — De vigtigste
Udgiftsposter for Budgetaaret 1918—19 var:
Vedkommende Kommunestyret 5,3, Rets- og
Politivæsen 5,9, offentlige Arbejder og
Kommunikationer, indbefattet Belysning, 63,7,
Sundheds- og Medicinalvæsen 16,7, Gejstlighed og
Kirkevæsen 7,1, Skolevæsen 75,7, Fattigvæsen
29,2, faste Ejendomme og kommunale Bedrifter,
inkl. Indkøb, 96,8 samt Renter af Laan 26,4.
Herrederne havde derhos at svare som
Fylkesskat (Bidrag til Fylkesudgifterne) tilsammen
7,4. Hertil kommer Afdrag paa Laan 46,3 samt
Udlaan ell. Afsætning af kommunale Midler 26,5.
— Ogsaa Fylkeskommunerne har deres eget
Finansvæsen. Deres samlede Udgifter, som for
1918—19 androg 33,5 Mill. Kr, dækkes
hovedsagelig gennem Fordeling paa Herrederne og
ved Bidrag af Staten og offentlige Fonds. —
Herredskommunernes samlede Formue var for
1918—19 248,7 Mill. Kr, Bykommunernes 510,1,
tilsammen 758,8 Mill. Kr, hvortil kommer
Havnekassernes Formue 51,3 Mill. Kr. Herredernes
Laanegæld var i samme Aar 204,8 Mill. Kr,
Bykommunernes 365,8, tilsammen 570,6 Mill. Kr.
For 1920—21 udgjorde den samlede udlignede
Skat til Kommunerne paa Formue og Indtægt
for Herrederne 129,0 Mill. Kr, for Byerne 238,9,
tilsammen 367,9 Mill. Kr. Kommunernes
samlede Skatteindtægt var 385,6 Mill. Kr. Antal
Skatydere ved Formues- og Indtægtsligningen var
for s. A. 1032000. Den samlede antagne Formue
udgjorde for Herrederne 6744,2 Mill. Kr, for
Byerne 5943,1 Mill. Kr, tilsammen 12687,3 Mill. Kr.
Den samlede antagne Indtægt udgjorde for
Herrederne 1570,9 Mill., for Byerne 2134,6 Mill.,
tilsammen 3705,5 Mill. Kr. Den kommunale
Indtægtsskatteprocent er efter Skattelovene
(Tillægslove af 3. Maj 1918) begrænset til 12. Dog er
der altid Adgang til at udligne lige saa meget
paa Indtægten, som hvad der blev udlignet paa
denne det nærmest foregaaende Aar, saa længe
Skatteprocenten ikke overstiger 15. Der er
imidlertid i de sidste Aar (indtil 1923) p. Gr. a.
de vanskelige økonomiske Forhold i adskillig
Udstrækning meddelt Dispensation til Benyttelse
af Skatteprocenter over de ordinære
Maksimalsatser. For Terminen 1923—24 har c. 175
Skattedistrikter faaet saadan Dispensation. Tilladelse
har været givet til Benyttelse af en
Skatteprocent af indtil 22. De fleste Dispensationer har
dog gjældt Skatteprocenter omkring 14 à 15.
Formue- og Indtægtsbeskatningen til Kommune
og Stat er nu sammenlagt saa høj, at det er
egnet til at vække Betænkeligheder.
Skattespørgsmaal har ogsaa i de senere Aar indtaget
en betydelig Plads i norsk Politik og i den
offentlige Diskussion.
W. Kent.
Landbrug.
Landbrug er N.’s Hovederhverv, idet c. 40
% af Befolkningen er knyttet til Jordbrug og
Skovdrift. Til de næststørste Erhverv,
Industri, Bjergværksdrift og Haandværk, er
tilsammen knyttet 27 %. Af Landets samlede Areal
er 702663 ha dyrket; hertil kommer 283965 ha
naturlig Eng, hvorfra høstes Hø, samt vidtstrakte
Beitestrækninger (naturlige Græsgange) i
Skovene og paa de skovløse Fjeldvidder. Endelig
hører der oftest mere ell. mindre Skov til de
norske Gaarde, for saa vidt der forekommer
Skov i Egnen. N. har meget dyrkbar, men
endnu udyrket, Jord.
Jordbunden er af overmaade vekslende
Beskaffenhed. De lavere Dele af Østlandet og
Egnen om Trondhjemsfjorden har store Sand-
og Lersletter. De højere Dele af Østlandet har
meget Morænejord paa Fjeldbund af Silur.
Jæderen (i Sydvest) er et stort Morænelandskab.
Kyststrøgene har forholdsvis lidet Jord, mere
inde i Fjordbunden og op over Dalene.
Dalførernes Jordbund er almindeligst stenet
Morænejord, i Dalbunden dog oftest udvasket Sand- og
Grusjord. Dertil findes over hele Landet
betydelige Arealer af Myr (Lavmoser og Højmoser);
Højmoserne (sphagnum Moser) anvendes
hovedsagelig til Tørvstrøelse, sjælden til Dyrkning.
Kultivering af de gode Myrer (Lavmoser af
forsk. Art) er derimod almindelig.
I N. er Jorden i rent overvejende Grad i
selvejende Bønders Besiddelse. Af Godser,
hvortil hører Leilændinger i større Antal, findes kun
nogle faa. Af Landets særskilt skyldsatte
Jordbrug (207440) var ved 1920 kun 4,77 % (9893)
benyttet af andre end Ejeren, og disse Jordbrug
omfattede kun 5,88 % af Matrikulskylden. I N.
betegner Gaarden den opr. Ejendom. I
Tidens Løb er Gaarden udvidet ved Opdyrkning
og efterhaanden oftest delt. I Matriklen opføres
»Gaarden« med sit Numer, og de ny Brug, som
opstaar ved Deling, faar deres »Brugsnumer«
under det gamle »Gaardsnumer«). I daglig Tale
betegnes dog ogsaa de af spaltede Brug som
»Gaarde«. De mindste af disse betegnes i de
senere Aar ofte som »Smaabrug« og deres Ejer
som »Smaabruger«. Men Skellet er mange
Steder ikke kendt og i det store og hele ikke meget
berettiget, idet største Delen af de norske
Gaarde (Jordbrug) er smaa. Af Landets 207440
særskilt skyldsatte Brug har man i den sidst
udarbejdede Statistik betegnet Brug med indtil 0,5
ha dyrket Jord som »Parcelbrug«; deraf var
der 1920 noget over 61000; af »Smaabrug« med
0,5—5,0 ha dyrket Jord var der 110235; af
»middelstore Brug« med 5—20 ha dyrket Jord 31673;
af »store« Brug med over 20 ha dyrket Jord
4220; disse udgjorde 2,03 % af det samlede
Antal Brug og besad 130560 ha af den dyrkede
Jord = 18,9 %. Der opstaar stadig et stort
Antal »Parcelbrug« (»Boligbrug«, d. v. s. Boliger
med noget Jord til); derimod er Deling
(Udstykning) af alm. Gaardsbrug ikke hyppig i den
senere Tid. Tidligere skaffede de større Gaarde
sig Arbejdshjælp ved at lade en Arbejderfamilie
nedsætte sig og bygge og dyrke en Del af
Gaarden. Herfor ydede de Arbejde i Vederlag. Disse
Arbejdere betegnes som Husmænd, og den
Jord, de fik til Brug, betegnes som
»Husmandsplads«. Ordningen af Besiddelsesmaaden og
Arbejdspligten var noget forsk. i de forsk.
Landsdele. Husmandsinstitutionen er meget gammel.
Husmændenes Antal var størst i Midten af
forrige Aarh., c. 67000; af flere Grunde har
Antallet senere været stærkt og ujævnt aftagende,
saa der 1920 kun var henved 9000 tilbage. Dels
faar Husmændene købt deres Pladser til
Selvejendom, dels bliver Husmandspladsernes Jord
lagt til Gaarden. Ejendomspriserne
noteres i den officielle Statistik efter stedfundne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
