Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 79 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Landbrug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Salg som »Skyldmarkens Salgsværdi«. En
Skyldmark repræsenterer et vekslende Areal dyrket
Jord, men i Gennemsnit omkr. 1,5 ha, oftest
med større ell. mindre Tilliggender af naturlig
Eng, Beitesmark og Skov. Ejendomsprisen pr
Skyldmark (med Huse) var i Femaaret
1898—1902 1757 Kr i Gennemsnit for hele Landet; i
Femaaret 1906—10 var den steget til 2134 Kr,
og 1913 udgjorde den 2664 Kr. Under
Indflydelse af Krigskonjunkturen og Inflationen steg
den saa stærkt i 1917 og 1918, mindre i de flg.
to Aar og naaede 1920 op i 7763 Kr i
Gennemsnit for hele Landet. I de sidste tre Aar har
Ejendomspriserne stadig været faldende, men
var endnu i 1923 omtr. 150 % højere end før
Krigen, hvilket svarer til det gængse Prisniveau.

Jordens Anvendelse. P. Gr. a.
Landets store Udstrækning fra Nord til Syd og de
forsk. Højdeforhold m. v. har Landbruget i N.
meget vekslende Karakter. Længst mod Nord
og højest oppe i Dalførerne modnes Korn og
Kartofler kun usikkert, saaledes at man her maa
indskrænke sig væsentlig til Foderavl,
hovedsagelig Høavl. Men selv i det sydlige er
Græsavlen saa fremtrædende, at 60—70 % af
Agerjorden benyttes til periodisk Græsavl, og kun
sjælden indtager Kornarealerne over 40 % af
den dyrkede Jord. Jordbenyttelsen ifølge
Tælling i 1917 ses af flg. Tal:

Hvede	8720	ha
Rug	10833	-
Byg	47439	-
Havre	103127	-
Blandkorn	8357	-
Ærter	2127	-
Kartofler	46327	-
Grønfoder	6533	-
Andre Vækster	8792	-
Periodisk Græsmark	444893	-
Brak	5766	-
Have	9713	-

Af Kornarterne indtager Havren den største
Plads; den er den nøjsomste og dertil den bedst
egnede i de fugtige Kyststrøg. Bygget (alm.
6-radet), med sin kortere Vækst tid, bliver
imidlertid Hovedsæden længst mod Nord og højest
over Havet (de øvre Dalbygder). Hvede og
Rug kan dyrkes endnu i Nord-Trøndelag, men
alene i Landets sydligste Fylker er disse
Kornsorter af synderlig Betydning, og selv her
dyrkes de mest til eget Brug i Gaardenes
Husholdning.

Den aarlige Gennemsnitsavl af Korn og Hø
angives her for 1916—20:

	t (1000 kg)
Hvede	21249
Rug	25731
Byg	104035
Havre	230801
Blandkorn	17906
Ærter	5727
Kartofler	908088
Hø	1768787

Under Krigsaarene blev Korndyrkningen
noget udvidet paa Græsarealernes Bekostning, til
Dels ogsaa som Følge af Opdyrkning af før
udyrket Jord. Landets egen Avl af Korn kan dog ikke
paa langt nær dække Behovet, hvad der ikke
er at vente, idet der kun findes c. 0,3 ha dyrket
Jord pr Indb. Der indføres derfor aarlig c.
450000 t Korn, hvoraf c. 300000 t Brødkorn,
henved 100000 t Majs og c. 50000 t Byg og Havre.
Dyrkningen af Kartofler drives over saa godt
som hele Landet og er forholdsvis betydelig, saa
Behovet dækkes; derimod er Dyrkningen af
Foderroefrugter (Turnips og Kaalrabi) i Alm.
ikke stor, men Betingelserne for deres Dyrkning
er til Stede over hele Landet, og paa de
intensivt drevne Gaarde avles der meget Turnips.

Husdyrholdet støtter sig meget til de
naturlige Græsgange og er i Forhold til det
dyrkede Jordareal meget stort. Saaledes holdes der
pr 1000 ha dyrket Jord 296 Heste i N. (mod
219 i Danmark). Antallet af Hornkvæg pr 1000
ha er 1545 (i Danmark 953). Faar- og
Gedeholdet er ogsaa relativt ganske stort, om end
stadig aftagende siden Midten af forrige Aarh.
Svineholdet maa nærmest betegnes som lidet;
medens der i Danmark (1914) fandtes 966 Svin
pr 1000 ha dyrket Jord, havde N. ved Tællingen
1918 kun 181 Svin pr 1000 ha dyrket Jord. Dette
beror paa den indskrænkede Kornavl og deraf
flg. Mangel paa hjemmeavlet Svinefoder. Heller
ikke er Mælkeproduktionen og Mejeridriften af
saadant Omfang, at noget betydeligere
Svinehold kan baseres paa Mejeriaffald som
Svinefoder. Antallet af Svin er dog betydelig øget
i de sidste 50 Aar. Antallet af Husdyr udgjorde
Jan. 1918: 208219 Heste, 1085707 Stkr
Hornkvæg, 939940 Faar, 185800 Geder, 127230 Svin.
Hertil kommer 133473 Stkr Tamren (1907) i
Landets nordlige Fylker. — Der forekommer
to indenlandske Hesteracer: den mindre
Vestlandshest (Fjordhesten), almindeligst blak af
Farve, og den større Østlandshest
(Gudbrandsdalshesten), oftest brun af Farve. Hornkvæget
(Storfæet) veksler meget i Størrelse og Type i
de forsk. Dele af Landet. Over Østlandets slette
Bygder og specielt hørende hjemme i Akershus
og Østfold Fylker holdes et større, rødt,
hornløst Kvæg (østlandske Rødkoller); over de
trønderske Slettebygder et rødt, hornet Kvæg,
fremkommet ved Indblanding af skotsk
Ayrshirekvæg; i Telemark Fylke og tilstødende
Landsdele holdes det hornede, almindeligst rødsidede
ell. brunsidede middelstore Telemarkskvæg. Paa
Vestlandet findes længst Syd et rødt, hornløst
Kvæg, noget mindre end det østlandske af samme
Farve. Nordover Kysten fra Stavanger er Kvæget
mindre, oftest meget smaat (levende Vægt
250—300 kg), dels hornet, dels hornløst. Der
adskilles flere Typer. Fra Sør-Trøndelag og
nordover gennem hele Landet forekommer
almindeligst et mindre hornløst, droplet ell. sidet Kvæg,
som er i nært Slægtskab med den sv. Fjeldrace
og det nordfinske Kvæg. Alle norske Kvægracer
er udviklet som Malkekvæg, ofte med betydelig
Mælkeevne i Forhold til Størrelsen. Specielt
udviklet Fedekvæg forekommer ikke.

Landets Behov for Heste dækkes helt, idet der
kun indføres et lidet Antal lettere Heste til
Militærbrug o. l., medens der paa den anden
Side udføres en Del Heste, navnlig til
Nordsverige. Mælkeproduktionen har været stadig
stigende i de sidste 40—50 Aar, og i Aarene
før Krigens Udbrud havde N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>