Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overskudsudførsel af Smør, men i de senere Aar en ikke ringe
Import af Smør (i 1922 3471 t) og nogen
Overskudsindførsel af Ost.
Mælkekondenseringsfabrikkerne behandlede i 1922 nær 24 Mill. kg
Mælk, og Eksporten af deres Produkter
(steriliseret Mælk og Fløde, sukret og usukret
kondenseret Mælk) beløb sig til c. 8 Mill. kg,
hvilket dog er mindre end Halvdelen af den
tilsvarende Eksport før Krigen. Naar den
indenlandske Kødproduktion ikke helt dækker
Landets Behov, til Trods for det relativt store
Kvæghold og de vidtstrakte Græsgange, saa
beror dette igen paa, at Landet har for lidet
dyrket Jord; Foderavlen bliver for lille og
Ernæringen derfor for knap i den lange Vintertid;
dette gør sig navnlig gældende i Fjeldbygderne,
hvor Adgangen til Fjeldviddernes Græsgange er
lettest og Kvægholdet relativt stort. Som foran
antydet er Svineholdet ikke betydeligt, og der
tiltrænges stadig nogen Import af Flæsk.
Ligesaa af Æg o. a. Fjerkræprodukter. Af
Gedemælken fremstilles en hvid Ost, der nærmest
er et Biprodukt ved Produktionen af den røde
»Myseost«, som faas ved Inddampning af Mysen
(Vallen); den tilsættes gerne den før Ystningen
afskummede Fløde og formes i firkantede
Stykker. Almindeligst blandes der Komælk i
Gedemælken ved denne Myseostproduktion, idet
Myseosten er yderst alm. brugt i norske Hjem,
saa Efterspørgslen ikke vilde kunne
tilfredsstilles ved kun at anvende Gedemælken. —
Biavlen har været drevet i N. fra gammel Tid,
men har, trods flittige Bestræbelser for at
fremme den, ikke formaaet at faa nogen alm. Bet.
Den giver de fleste Steder usikkert Udbytte og
drives kun i Landets sydligste Del i
nævneværdig Grad. Antallet af Bikuber var i 1890 c. 17000,
i 1907 20700.
Dyrskuer kom i Gang som
Statsforanstaltning i N. allerede 1861, efter at baade
Hesteudstillinger og Kvægudstillinger var bleven
afholdt med Tilskud af det kgl. Selskab for N.’s
Vel allerede fra 1855. Dyrskuer holdets nu som
regelmæssige aarlige Stats skuer paa en Rk.
forsk. St. over det hele Land ell. som
Fylkesskuer. Statsskuerne er enten Specialudstillinger
for Heste ell. de er blandede Udstillinger for
Storfæ (Kvæg) og mindre Husdyr.
Fylkesskuerne er som Regel blandede. Til Statsskuerne
sker Opnævnelsen af Dommere ved det kgl.
Landbrugsdepartement efter Forslag fra
Fylkernes Landbruigisselskab. Til Fylkesskuerne
opnævnes Dommerne af vedk. Fylkes
Landbrugsselskab.
Landbrugsundervisning.
Landbruget søges fremmet ved et omfattende
Undervisningsvæsen. N.’s Landbrugshøjskole
har 5 Afdelinger: Landbrug, Skovbrug,
Havebrug, Mejeribrug og Udskiftning. Studietiden er
i alle Afdelinger 3 Aar. Hvert Aar optager
Skolen omkr. 80 Studerende, og det samlede Antal
Studerende beløber sig til 200—250. Skolen
ligger c. 30 km Syd for Kria; den er knyttet til
et Landbrug med c. 150 ha dyrket Jord og
noget Skov. De Studerende deltager ikke i de
praktiske Arbejder paa Skolens Landbrug, som
derfor nærmest tjener til Demonstration. — Til
Uddannelse af Vandrelærere o. l. for
Smaabrugere blev der 1914 oprettet en Statens
Smaabrugslærerskole c. 25 km Vest
for Kria. Ogsaa denne er knyttet til et lille
Landbrug. Kursus’et varer her 2 Aar og tilsigter
saavel en videre teoretisk Undervisning som
praktisk Opøvelse i Smaabrugets Gøremaal,
navnlig i Havebrug, Fjerkræavl o. l. De
lavere Landbrugsskoler er almindeligst
knyttet til Landbrug; i de senere Aar er der
oprettet en Del specielle
Smaabrugsskoler. Kursus’ernes Længde veksler fra 1 1/2 Aar
til 5 Maaneder. Der er i hvert Fylke mindst
een, ofte flere, Landbrugsskoler; 15 Skoler har
18 Maaneders Kursus, 10 med omtr. 6
Maaneders Kursus og 8 med 9—12 Maaneders
Kursus. Skolerne oprettes i Reglen af Fylkerne, som
maa tilvejebringe Gaarden i bebygget Stand;
til Driften af Skolen bidrager Staten med 3/4 af
Udgifterne. Naar Skolen har 18 Maaneders
Kursus, er almindeligst den teoretiske
Undervisning henlagt til to Vinterhalvaar, medens
Eleverne i det mellemliggende Sommerhalvaar
praktiserer paa Skolegaarden eller ved andre
Landbrug. Disse Skoler kan i Vinterhalvaaret
have fra 40 og op til 120 Elever. — For Tiden
er der 6 Smaabrugsskoler i Virksomhed;
2 er knyttet til Smaabrug, 2 er forenet med
Folkehøjskole og 1 er en flyttelig Skole. De
har 2 Kursus à 3 Maaneder hver Vinter. — Af
lavere Havebrugsskoler er der en
saakaldt Gartnerskole i Kria med 2
Vinterhalvaars teoretisk Kursus og med obligatorisk
Praksis i den mellemliggende Sommer. Den har 3
Afdelinger: 1 for Drivhusgartneri, 1 for
Landskabs- og 1 for alm. Frilandsgartneri. Videre er
der Skoler med 1 1/2 Aars praktisk og teoretisk
Undervisning, Skoler med 1 Aars Kursus i alm.
Havebrug og Skoler med 8 Maaneders Kursus.
De 4 af disse Skoler er Statsskoler, 1 er en
Fylkesskole og 4 er private Skoler. Endelig
maa her nævnes, at der findes en Række
Husholdningsskoler af meget forsk.
Ordning. Først maa nævnes Statens
Lærerindeskole i Husstel paa Stabæk, 10 km
Vest for Kria. Den uddanner 1)
Husholdningslærerinder i et 2 Aars Kursus, 2)
Skolekøkkenlærerinder i et 1 Aars Kursus, og 3)
Husmoderelever i 1/2 Aars Kursus. Af lavere
Husmoderskoler eller Husholdningsskoler er der i
Landdistrikterne f. T. henimod 40. Disse ejes og
drives af Fylkerne, men med 3/4 Bidrag fra
Staten. De er alle teoretisk-praktiske Skoler,
almindeligst med 5 Maaneders Kursus, men
ogsaa med op til 1 Aars Kursus. Antallet af
Elever er fra 12 og op til 40 i hver Skole.
Landbrugets Forsøgs- og
Undersøgelsesvæsen har udviklet sig raskt i
dette Aarh. i N. Der er 6 Forsøgsstationer i
Plantekultur og 2 for Havebrug. En af de
førstnævnte er tilknyttet N.’s Landbrugshøjskole;
den nordligste af disse ligger ved Bodø i
Nordland. — Undersøgelser over
Landbrugets Driftsforhold udføres i en
Afdeling af Selskabet for N.’s Vel. De har været
drevet siden 1910 og er af bet. Interesse til
Belysning af Landbrugets Økonomi. Til
Undersøgelse af alle Slags Stoffer, som har Interesse
for Landbruget, er der 3 kombinerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
