Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Havebrug, Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havedyrkningen overhovedet at have staaet højt i
Bergen. I 17. Aarh. gør Paavirkningen fra Danmark
sig især gældende, idet de mange danske
Embedsmænd, som kom til N., søgte at indføre de
Havevækster, som de kendte fra deres
Hjemland. Den eneste gamle Have, som er bevaret
i sin opr. Tilstand, skriver sig fra denne Tid,
nemlig Haven paa Rosendal i Kvinnherred. I
sidste Halvdel af 17. Aarh. gjorde
Havedyrkningen et betydeligt Opsving i
Trondhjemsegnen, idet en vidt berejst Gartner ved Navn
Christian Gartner slog sig ned her og virkede
ivrig for Sagen. I 18. Aarh., fornemlig i dets
sidste Halvdel, anlagdes mange større Haver,
især ved Kria. Paa enkelte Undtagelser nær
havde dog Havedyrkningen endnu ikke vundet
ret megen Indgang uden i Byerne med Omegn
og bl. Embedsmænd ud over Landet. Det
begyndte dog nu at gaa op for mange
indsigtsfulde Mænd, at den fortjente at blive mere alm.,
og i Overensstemmelse hermed tog flere
Selskaber sig af Sagen, nemlig foruden Det kgl.
danske Landhusholdningsselskab især
Videnskabernes Selskab i Trondhjem og Det nyttige
Selskab i Bergen. Til disse og flere andre
Selskaber slutter sig i 1809 Det kgl. Selskab for N.’s
Vel, som med anerkendelsesværdig Iver tog sig
af denne Sag. Selskabet uddelte Præmier, Frø
og Planter, lod paa sin Bekostning oplære unge
Bondegutter i Gartneri o. s. v. Denne
Virksomhed medførte, at ved Siden af Frugtdyrkningen
tillige Køkken væksters Dyrkning vandt adskillig
Indgang. Det fortjener at bemærkes, at den
tiltagende Dyrkning af Køkkenvækster fornemlig
havde sin Grund i den elendige Tilstand,
Landet led under. Da den egl. Nødstilstand ophørte
1814, standsede Udviklingen af Havedyrkningen,
og der hengaar nu en lang Aarrække, uden at
der bliver gjort noget af Bet. for den.
Frugtavlen gør dog fremdeles Fremskridt, især i
Egnene ved Kristianiafjorden.
Fra Tiden omkr. 1830 begynder et nyt
Opsving i Havedyrkningen. Dette kan især mærkes
af den Omstændighed, at Handelsgartnernes
Antal stiger jævnt. I Midten af 19. Aarh. begyndte
Prof., Dr. Schübeler at virke for Sagen, og ved
hans utrættelige Arbejde vaktes efterhaanden
Interesse for den overalt. 1852 afholdt Schübeler
den første norske Haveudstilling, og han holdt
siden en lang Tid Udstillinger i Kria omtrent
hvert Aar. Efter hans Tilskyndelse blev lgn.
Udstillinger afholdt i Bergen og Trondhjem. I
Beg. af 1860’erne stiftedes i Kria en Haveforening,
som virkede ved Foredrag og Udstillinger.
Foreningen afløstes senere af »Kria
Gartnerforening«. 1884 stiftedes Selskabet
»Havedyrkningens Venner«, som virker ved Arbejdsudvalg,
Foredrag og Udstillinger, Uddeling af Vækster
og Udgivelse af Skrifter. Selskabet oprettede
1911 en Forsøgsstation i Asker. Selskabets
Forsøgsvirksomhed er fra 1919 overgaaet til
Staten. Der er stiftet flere lokale
Havebrugsforeninger (c. 50 Stkr). »Norsk Gartnerforening«
stiftedes 1910. I de senere Aar er der desuden
stiftet flere lokale Gartnerforeninger (c. 10).
»Havebrugsfunktionærernes Forening« stiftedes
1908, »Norsk Skolehaveforbund« stiftedes 1911.
De første Fylkesgartnere ansattes 1860. Der er
f. T. 27 Fylkesgartnere i Virksomhed samt et
stort Antal Herredsgartnere. Fra Statens Side
gøres nu meget for Havedyrkningen. Staten har
oprettet en Statskonsulentstilling i Havebruget og
en i Frøavl, bidrager til korte Kursus i Havebrug
i de fleste Fylker og har oprettet »Statens
Gartnerskole« i Kria, »Statens Havebrugsskole« paa
Støp, Levanger, »Statens Havebrugsskole« paa
Dømmesmoen ved Grimstad og »Statens
Havebrugsskole« paa Vea i Ringsaker. Staten yder
desuden Bidrag til 4 private Havebrugsskoler og
til en Fylkeshavebrugsskole. Der undervises
desuden i Havebrug ogsaa ved Fylkernes og de
private Jordbrugs- og Smaabrugsskoler. Staten
driver f. T. følgende Forsøgsstationer for
Havebrug: Centralstationen for
Frugtdyrkningsforsøgene, Njøs, Leikanger, Forsøgsstationen for
Grønsagsvækster ved N.’s Landbrugshøjskole og
Forsøgsstationen, væsentlig for
Grønsagsvækster, Kvithammer, Stjørdal. Til N.’s
Landbrugshøjskole er knyttet en Havebrugsafdeling. —
Den første norske Havebog er Horticultura af
Christian Gartner (Kbhvn 1694). I 18. Aarh.
udkom fl. Havebøger, ligeledes i første Halvdel af
19. Aarh. 1856 udkom Schübeler’s »Havebog for
Almuen«, som senere afløstes af samme Forf.’s
Bog »Køkkenhaven« (Kria 1865, 3. Opl. 1885).
1890 udkom første Del af »Norsk Havebog« af
Peter Nøvik. Den omfatter i alt 5 Dele, som er
udkomne i fl. Opl. 1909 udkom »Lærebog i
Havedyrkning« af S. Lysbakken; den er senere
udkommet i fl. Opl. 1916 udkom
»Grønsagsbogen« af K. Weydahl. Landbrugsbogen, Afsnittet
Havebrug, udkom 1919, forfattet af H. Misvær,
S. Lysbakken, P. Nøvik, Olav Moen og W. M„
Schøyen. Bidrag til det norske Havebrugs
Historie er leveret bl. a. af Schübeler i Anhang
til hans »Gulturpflanzen Norwegens« (Kria
1862) og af Peter Nøvik i hans »Samlinger til
Havebrugets Historie i N.« (I Bd, Kria 1901).
Fra 1885 udgiver Selskabet »Havedyrkningens
Venner« »Norsk Havetidende«, som fremdeles
udkommer, og i 1923 begyndte Selskabet at
udgive »Selskabet Havedyrkningens Venners
Medlemsskrift«. Fra 1910 udgives »Norsk
Gartnerforenings Tidsskrift« af »Norsk
Gartnerforening«.
(P. Nøvik). O. M. Skard.
Jagten i N. drives dels som Bierhverv, dels
som Sport. De Dyr, som navnlig er Genstand
for Jagt ell. Fangst, er flg.: Elg, Ren, Hjortø
Hare, Bjørn, Ulv, Gaupe, Jærv, Ræv, Maar,
Odder, Grævling; Rype, Aarfugl, Tjur, Røi,
Jærpe, Rugde, Bekkasiner, Trost, Alke, Ænder og
Gæs, Høg, Ørn.
Af Elg, Ren og Hjort blev der skudt:
| 1918 | 1922 | |
| Elg | 1040 | 307 |
| Ren | 1139 | 672 |
| Hjort | 314 | 230 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
