- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
83

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Havebrug, Jagt - Norge. Fiskeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sogn og Fjordane 191. Af Hjort blev i 1922
fældet i Sogn og Fjordane 81; i Møre 51 og i
Sør-Trøndelag 90. Antallet af præmierede Rovdyr
og Rovfugle var 1921: 1 Bjørn, 17 Ulve, 26
Gauper, 37 Jærve, 9912 Ræve, 1079 Maar, 989
Oddere, 13788 Rovfugle. I Forbindelse med Jagt
maa ogsaa nævnes Indsamling af Æg og Dun,
hovedsagelig paa Øerne i det nordlige N., hvor
tusindvis af Søfugle har deres Reder. Størst Bet.
i saa Henseende har Ederfuglen, som ved sine
Dun skaffer Landet en betydelig Indtægt.
Næsten lige saa stor økonomisk Bet. har ved deres
Æg forsk. Maager, hvoraf 5 Arter ruger ved
Landets Kyster. De Fugle, som fanges ved
Fuglebjergene i det nordlige N., dels for
Fjerenes, dels for Kødets Skyld, er væsentlig Kryk
kjen, Lundefuglen, Alken, Lomvien og de to
Skarver. Mængden af de aarlig indsamlede
Søfugleæg er anslaaet til en halv Mill. og
Mængden af Ederdun til 1500 kg. — Om Fangsten af
Hval og Sæl, se Hvalfangst og Sæl.

Jagtloven af 20. Maj 1899 fastslaar som
Hovedprincip Grundejerens Eneret til al Jagt og
Fangst. Overlades en Ejendom til Brug, skal
Jagtretten, hvor intet andet er aftalt, tilkomme
Brugeren. Bortforpagtes Jagtret, maa
Forpagtningstiden ikke overskride 10 Aar. I
Samejestrækninger tilkommer Jagtretten samtlige, som
har Ejendoms- ell. Brugsret i Samejet. I
Bygdealmenning har Beboerne paa de Ejendomme,
som har Brugsret i Almenningen, Ret til Jagt,
dog ikke efter Elg, Hjort og Vildren. I
Statsalmenninger er det Bygdelagets Beboere, som
har Ret til Jagt; andre kan ogsaa faa Tilladelse,
jfr Fjeldloven af 12. Marts 1920. I ikke særskilt
matrikulerede Statsskove er Jagt — undtagen
paa det nævnte Storvildt — fri for enhver norsk
Borger mod Løsning af Jagtkort, for
Udenbygdsboende, som ikke er Grundejer i vedk.
Herreder, dog kun mod Erlæggelse af en aarlig
Afgift. Paa Statens Jord i Finmarken er Jagten
fri for enhver norsk Borger. Udlændinge, som
vil drive Jagt i Landet uden for deres egen
Ejendom, erlægger en aarlig Afgift af 100 Kr.
Jagttiden er for Elg 10.—30. Septbr, Kronhjort
15. Aug.—30. Septbr, Koller 15.—30. Septbr,
Vildren 1.—14. Septbr, Hare, Røi, Aarhøne og
Jærpe 25. Aug.—14. Marts, Tjur og Aarhane
15.—31. Maj samt 25. Aug.—14. Marts, Rype
25. Aug.—31. Marts, Rugde 25. Aug.—31. Maj,
Ederfugl 15. Oktbr—14. Marts, Rapphøns 1.—14.
Oktbr, Raadyr, Gemser, Svaner og Fasaner er
fredet hele Aaret. Paa hver særskilt
matrikuleret Ejendom kan der kun fældes 1 Elg og 1
Hjort aarlig. Som Jagtpoliti fungerer det alm.
Politi og de offentlig ansatte Skovfunktionærer.
(Litt.: Se under Jagt; desuden: »Love med
tilhørende Forarbejder« 1899 B. 1, Nr 14 [Kria
1899]).
M. Kåterud.

Fiskeri.

For et udpræget Kystland som N. er
Fiskerierne selvsagt af stor Bet. i Landets Økonomi.
Det lader sig da ogsaa let paavise, at saa langt
tilbage i Tiden, som den hist. Tradition gaar,
har der været drevet Fiskeri langs N.’s Kyster.
For en væsentlig Del er disse foregaaet paa
de samme Strøg som endnu i Dag. Særlig har
de store Fiskerier i Lofoten altid været; aarlig
tilbagevendende. Det var først henimod Slutn.
af forrige Aarh., at man i N. ved Siden af
Kystfiskeriet begyndte at drive et egl. Havfiskeri
paa Bankerne ude i Norskehavet — den
nordlige Del af Nordsøen — ved Hjælp af dertil
egnede større Dampskibe. Endnu foregaar dog
Fiskerierne for største Delen i en Afstand af
12—20 km fra Land i det grunde, kun 100—400
m dybe Hav, der strækker sig som et Plateau
ell. en Platform langs Kysten ud til »Eggen«,
hvor Bunden paa mange Steder brat sænker sig
ned mod det Norske Havs store Dybder (indtil
henimod 4000 m). Ved »Eggen«’s Rand og uden
for denne foregaar Fiskeriet i de senere Aar
næsten udelukkende fra dækkede Fartøjer eller
fra Dampskibe; nærmere Land endnu for en
større Del fra aabne Baade. Mest fiskerig er
Kysten Nord for Forbjerget Stat. De store
Fiskerier foregaar særlig ved Lofoten samt uden
for Finmark i Nord, uden for Romsdalen i Syd.
Fiskeriet kan dog ofte være rigt ogsaa omkring
Vigtenøerne, uden for Helgeland, i Vesteraalen
samt uden for Troms Fylke. Mindre fiskerig
er Kysten mellem Stat og Lindesnæs; dog har
der til sine Tider været drevet udmærkede
Sildefiskerier i Afsnittet mellem Stat og
Stavanger. Mindst fiskerig er Strækningen Øst for
Lindesnes (Skagerrakkysten). Men ogsaa her,
ligesom inde i Fjordene og langs hele Skærgaarden
drives der et regelmæssigt saakaldet
»Hjemmefiskeri« af ikke ringe Bet. for den daglige
Forsyning til de nærmeste Byer og de
omkringliggende Bygder. To Fiskearter er særlig
bestemmende for de norske Fiskerier: Torsk og Sild.
Alene disse giver Anledning til de »store«
Fiskerier. N. har Europas største Torskefiskerier.
Torsken fiskes til de Tider — i Maanederne Jan.
til Apr. — da den i umaadelige Mængder
(»Stimer«) søger ind mod N.’s Kyster paa
Strækningen mellem Stavanger og Tromsø for at gyde,
ell. — lidt senere paa Aaret (April—Juni) —
for langs Finmarkens Kyst at efterstræbe en
lille Fiskeart, kaldet Lodde, der om
Forsommeren søger ind under Land i det nordligste N.
for at gyde. Den Torsk, som søger sin Næring
i Loddestimerne, kaldes gerne »Loddetorsk«;
den tilhører som Regel de yngre Aargange
(4—8 Aar) af den samme Torskeart, som fanges
under de store Vinter- og Vaarfiskerier længere
Syd paa, mellem Troms og Rogaland
(Stavanger) Fylker, og som gerne benævnes Skrei, og
hvis Stimer overvejende dannes af Torskens
ældre Aargange, fra 8 op til 20 Aar.

Under de store Fiskerier samles Fiskerne i
de saakaldte »Fiskevær«. Herved forstaas
Havne i Nærheden af Fiskepladserne, hvor der
findes opført de nødvendige Lagerhuse
(»Sjøboder«) for Fiskeopkøberne, de nødtørftige
Beboelseshuse (»Rorboder«) hvert med Plads for
12—16 Mand foruden Rum til Opbevaring af
Garn og andre Redskaber samt af
Agnforsyningen. I et Fiskevær kan der i Sæsonen findes
samlet op til 3—4000 Mand; uden for Fisketiden
ligger disse Hussamlinger omtr.
mennesketomme. De sanitære Forhold i Fiskeværene lod før
i Tiden meget tilbage at ønske; i de senere Aar
er disse Forhold forbedrede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free