Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 84 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Fiskeri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antal Fiskere og Fiskerbaade hjemmehørende i hvert Fylke 1919.
Aar	Fylker	Fiskere	aabne	Fiskebaade		Dampskibe	Samlet værdi Kr.
				dækkede Sejlere	dækkede Motorbaade
Østfold	1138	503	29	197	1	1691400
Akershus	381	214	2	68	—	434500
Kristiania	17	29	—	8	8	800000
Buskerud	185	81	—	23	—	175900
Vestfold	2155	1050	50	40	—	1322775
Telemark	853	458	2	37	—	454200
Aust-Agder	966	546	3	40	—	482600
Vest-Agder	2671	1980	15	247	—	3090900
Rogaland	7966	3297	122	654	36	14561212
Hordaland	8235	5812	118	649	7	9972100
Bergen		41	—	31	6	1200000
Sogn og Fjordane	6560	2431	9	572	13	6584580
Møre	17217	8038	17	1438	161	47148440
Sør-Trøndelag	7822	6216	155	452	11	7257990
Nord-Trøndelag	3928	2823	35	319	1	2836850
Nordland	25719	10990	64	1502	21	18014850
Troms	15358	7126	22	944	21	14309210
Finmark	8593	3796	9	774	1	7726400
I alt	109764	55431	652	7995	287	138063907

Fangstredskaberne var i gamle Dage saa godt
som udelukkende den alm. enkle, endnu kun
delvis benyttede Haandsnøre, Dybsagn. Nu
benyttes ganske overvejende saakaldte Liner,
hvorved forstaas 1500—2500 m lange, stærke
Snører, til hvilke er fæstet 1200—2000 Angler
ell. Kroge med Sild, Lodde, Blæksprutte eller
Skæl til Agn. Desuden benyttes i de senere Aar
i stor Udstrækning Garn, bundne
Fiskeredskaber med Masker af tilstrækkelig Størrelse til,
at Fisken let sætter sig fast i dem. Garnene kan
være Sættegarn (faststaaende) paa dertil
egnede Fiskepladser, ell. Drivgarn, ved
lange Tov fastgjorte til Fartøjet, der da holdes i
saadan Fart, at Garnet strækkes ud under
Driften med Strømmen. Drivgarn benyttes
fortrinsvis paa det aabne Hav. Ved de store
Torskefiskerier bruges imidlertid kun Sættegarn,
udsatte i den Dybde, Fisken til de forsk. Tider
plejer at gaa. Sættegarnene har i Alm. en
Længde af 25—30 m; som Regel forenes flere af
dem til en Garnlænke, der ofte kan faa en
Længde af op til 1000—1200 m. Under
»Loddefisket« ved Kysten af Finmark, hvor Fisken
staar nær ind under Land, benyttes fremdeles
Dybsagn (med Lodde til Agn).

Den ældste kendte Maade at behandle de
opfiskede Torsk paa, var at skære dem op efter
Bugen, udtage Indvoldene og saa hænge Fisken
op til Lufttørring paa Træstilladser, saakaldte
Hjell. Ved denne Fremgangsmaade fremstillede
man Tørfisk. Fra England indførtes i 17.
Aarh. den nu almindeligste Behandlingsmaade
af Fisken: Man renser den omhyggelig og
nedsalter den i Fiskeværene, hvorefter den føres
til Tørrepladser i de indre Dele af Fjordene,
hvor den lufttørres paa flade Klipper langs
Stranden. Den Vare, man saaledes opnaar,
kaldes Klipfisk. En Skrei, der vejer 4,8 kg,
afgiver 1 kg Klipfisk. Tørfisken bliver som
Handelsvare forsendt fra Bergen. Trondhjem,
Tromsø og Hammerfest, hovedsagelig til det
nordlige Sverige og til Italien; Klipfisken gaar
fra Aalesund, Kristiansund og Bergen for
største Delen til Spanien, Portugal, Brasilien og
de spansktalende Lande i Syd- og
Mellemamerika. De vigtigste Biprodukter ved
Torskefiskerierne er Levertran (hvoraf Dampmedicintran
er det fineste Produkt), saltet Rogn, der bruges
som Agn ved de fr. Sardinfiskerier, samt de
afskaarne Hoveder og de udtagne Indvolde, der
afgiver Raastoffet for fabrikmæssig fremstillet
Guano (Gødning).

Samtlige norske Torske-(Skrei-)fiskerier i Aarene 1911—21.
Aar	Antal Fiskere	Antal Baade	Udbytte			Samlet Værdi Mill.
			Torsk ell. Skrei 1000 Stkr.	Lever hl	Rogn hl
1911	86301	19407	65051	127874	40461	25,89
1912	94281	21211	99303	215267	55198	26,72
1913	99659	20822	75794	144459	35608	25,68
1914	94239	21039	79844	144527	65481	31,77
1915	92865	20532	67481	134838	55380	33,08
1916	82492	18225	51947	133963	67031	71,91
1917	67888	15943	29060	80582	33321	40,73
1918	64253	16104	25118	55945	18026	28,06
1919	58318	13671	30337	84096	23156	44,28
1920	62197	14135	38905	113084	34328	45,71
1921	60579	14926	38807	123687	40820	22,67

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>