Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 85 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Fiskeri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter Torskefiskerierne kommer i Betydning
Sildefiskerierne. Ogsaa disse drives
omtr. langs den hele Kyst, især dog i
Farvandene paa Vestkysten mellem Stavanger og
Finmark. De er langt mere ustadige end
Skreifiskeriet; lange Perioder med rig Fangst kan
følges af Aar, da dette Fiskeri slaar totalt fejl.
Ved Sildefiskerierne gælder det at udnytte det
gunstige Øjeblik, da Stimerne sætter ind under
Land, ofte for lige saa hurtig igen at forsvinde.
Silden kommer fra Havet om Vinteren for at
gyde i Skærgaardens grunde Farvande, om
Sommeren, men altid lige uregelmæssigt, for at
søge Næring i den drivende Plankton. Disse
Fiskerier kan da deles i flg. Hovedgrupper:

1) Vaarsildfiskeriet, som i Alm.
foregaar Jan.—Apr. paa Kysten mellem Stat og
Stavanger med to Hovedafsnit, det »søndre
Distrikt« omkr. Byen Haugesund og det »nordre
Distrikt« mellem Bremanger og Stat. 2)
Sommer- ell. Fedsildfiskeriet fra Juli til
sen Høst paa Strækningen mellem Stat og
Finmark, men overvejende mellem
Trondhjemsfjordens Udløb og Troms Fylke. 3)
Storsildfiskeriet, som hovedsagelig foregaar i
Novbr—Decbr og i de senere Aar paa det aabne Hav,
først uden for Færøerne og Frøien, for
efterhaanden at flytte sig længere Syd over, navnlig
uden for Nordmør og Søndmør. Det saakaldte
Østlandsfiskeri, der Midtvinters finder Sted fra
Hvaler, ved Kristianiafjordens Udløb, til
Kristiansand, henregnes til Storsildfiskeriet. 4) Fangst
af Smaasild, særlig brugt til Agn, foregaar
saa godt som overalt paa Kysten lige op til
Finmark.

Al Sild, den forekommer i de nævnte
Fiskerier, antages at høre til samme Stamme.
Smaasilden er de 1—2 Aar gamle Individer; mellem
2 og 4 Aar bliver den »Fedsild«, senere, mellem
4 og 8 Aar, benævnes den snart Storsild, snart
Vaarsild. En egen lille Sildeart er
Brislingen (clupea sprattus), der benyttes som
Raamateriale i Hermetikindustrien. Den fiskes med
Snurpevod (se ndf.) hele Aaret, mest i
Hordaland (Søndre Bergenshus) og Rogaland
(Stavanger) Fylker og omkr. Hvaler ved
Kristianiafjordens Munding. Den aarlige Fangstmængde
af Brisling har 1910—19 vekslet mellem 25000
og 252000 hl til en Værdi af mellem 1 1/4 og 4 3/4
Mill. Kr. Al Fangsten benyttes næsten
udelukkende til Fremstilling af »norske Sardiner«, som
i de senere Aar er blevet en Verdensartikel.
Denne Industri han sit Hovedsæde i Stavanger.
Alene af »Sardiner« (i de senere Aar altid af
Hensyn til Frankrigs Sardinindustri kaldt
»Brisling«) blev 1914 eksporteret 15,5 Mill. kg,
overvejende til de Forenede Stater, Storbritannien
og Tyskland, men ogsaa til Sydafrika,
Australien og Kanada.

Foruden i de foran nævnte Sildefiskerier langs
N.’s Kyster deltager i de senere Aar et stedse
stigende Antal norske Fartøjer i Sildefiskerierne
ved Island og i den nordlige Del af Nordsøen.
Til at fiske Sild benyttes aldrig Agn, men som
Fangstredskaber dels Garn (saavel Sætte- som
Drivgarn, se ovf.), dels Not, en
Fællesbetegnelse for Fiskeredskaber, bestemte til at
omslutte og indespærre Fiskestimerne, der saa
drages til Land (hvorfor Bedskabet ogsaa ofte
kaldes Stænge- ell. Dragnot, i det sydøstlige N.
Vad). Sildenoten, nu det mest anvendte
Fangstmiddel, kom først i Brug omkr. 1830. En
Stængenot kan være indtil 300 m lang og 40—50 m
dyb; man kan derfor med en saadan Not i et
Kast stænge store Masser af Sild inde, som da
ofte holdes levende i Noten lang Tid igennem,
idet man ved Hjælp af mindre Nøter
(»Orkastnøter«) efterhaanden tømmer Stænget eller
»Laaset«, som det ogsaa kaldes. Det hænder
ikke sjældent, at der gøres Sildestæng, som kan
udbringes i en Værdi af 50000 Kr eller endog
mere. Foruden den alm. Sildenot anvendes
undertiden ogsaa de saakaldte Snurpe- eller
Posenot, ved hvis Hjælp Fiskestimerne
omringes ude i Havet, hvorefter Notens nedre Del
trækkes sammen, saaledes at det hele kommer
til at danne en »Pose«, hvori Fisken er
indesluttet, og hvorfra den tømmes over i
Fangstfartøjet. Til et saakaldt »Notbrug« hører en ell.
helst flere store Notbaade samt et Logifartøj
for det hele »Notlag«, der gerne bør tælle
14—18 Mand under Ledelse af en »Notbas« (af
hall. »Baas«, Chef, Mester). I den nyeste Tid
benytter Fiskerne mere og mere Dampskibe,
som slæber Notbrugene til det Sted, hvor man
venter at træffe Silden. Biprodukter ved

Udbyttet af de norske Sildefiskerier i Aarene 1910—21.
	Vaarsild		Storsild (og Østlandssild)		Fedsild		Smaasild		Brisling		Tilsammen
Aar	Mængde 1000 hl	Værdi 1000 Kr.	Mængde 1000 hl	Værdi 1000 Kr.	Mængde 1000 hl	Værdi 1000 Kr.	Mængde 1000 hl	Værdi 1000 Kr.	Mængde 1000 hl	Værdi 1000 Kr.	Mængde 1000 hl	Værdi 1000 Kr.
1910	982	3014	286	2181	894	4853	296	741	180	1645	2638	12434
1911	1054	2577	369	2344	612	3527	701	1663	252	2791	2988	12902
1912	937	3387	379	2256	446	2389	740	1900	219	2570	2721	12502
1913	1534	3498	429	3843	278	2586	503	1865	80	1435	2824	13227
1914	1122	2829	331	3500	376	3979	1004	3735	98	1694	2931	15737
1915	1092	6915	742	7173	418	10464	448	4499	161	4315	2861	33366
1916	1426	40300	1088	30391	284	6314	484	6769	107	2789	3389	86563
1917	2044	25776	1117	29864	247	5295	411	4998	92	2830	3911	68763
1918	2219	28805	883	19963	525	9328	646	7757	102	2552	4375	68406
1919	2014	26356	1193	27974	474	11225	1108	9553	25	1273	4814	76381
1920	1662	9787	455	6117	388	3763	491	3490	54	2042	3050	25199
1921	978	3153	372	3078	354	3502	710	4109	60	1396	2474	15238

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>