Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Skovbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Furu er Landets opr. Naaleskovtræ. Granen
kom først lang Tid seneret Ø. fra for antagelig
5000—6000 Aar siden, Granen er skovdannende
til 66 1/2° n. Br., ɔ: til Polarcirklen; men enkelte
Eksemplarer findes helt N. til 69° 27′ 40″ i
Pasvik, hvilket er den nordligste Granforekomst
i Verden. Furuen findes i Finmark helt Nord til
70° 20′ n. Br. og i en Højde af 132 m o. H. og
danner der de nordligste Furuskove i
Verden. Furu er haardfør og nøjsom saavel m. H.
t. Jordbund som Klima, men den kræver meget
Lys. Granen kræver bedre Jord, men er ogsaa
haardfør og taaler mere Skygge og kan derfor
danne tætte mørke Bestand, hvor Furu ikke trives
som Underbestand. Granen har derfor fortrængt
Furuen fra de bedste Vækstpladser, medens
Furuen har beholdt de magre Vækstpladser,
som Moer med udvasket Elvegrus langs
Vasdragene, grundlændte Aasrygge og Myrene.
Begge Træarter har smuk Vækstform. Furu kan
blive indtil 33 m højt, men i Alm. er Højden
paa bedre Bonitet i hugstmoden Dimension,
20—24 m. Den kan i 70—80-aars Alderen give
Tømmer indtil 12 Al. 10 Tm. paa bedste Bonitet
S. paa, og den kan paa saadanne Pladser jævnt
over blive hugbar i den Alder. Under alm.
Forhold er Hugstmodenhedsalderen 110—130
Aar og højere til Fjelds og langt mod Nord ved
150—200 Aar paa ugunstige Steder. Den giver
Frø S. paa hvert 3.—4. Aar, og under alm.
Omstændigheder hvert 5.—8. Aar og i Finmark
langt sjældnere. Spireprocenten S. paa er 90 %,
Nord paa 40 % og i Finmark endda lavere.
Den bruger under noget bedre Kaar 5—10 Aar
for at øge sit Tværmaal 1 Tomme.
Granen kan paa bedste Bonitet S. paa give
hugstmodne Dimensioner paa 40 Aar, men det
alm. er 70—80 Aar, og paa daarlige Voksesteder
100—120 Aar. Den er formrig og trives bedst
paa god Morænejord og maaske særlig i
Silurstrøgene og kan der undtagelsesvis naa en
Højde af helt op til 40 m; men den vanlige
Højde er 20—26 m. Den har Frøaar S. paa
hvert 3.—4. Aar, Spireprocenten er omtr. som
Furuens. Den bruger paa gode Voksesteder 4—6
Aar for at øge sit Tværmaal 1 Tm. Den
indplantes nu paa Vestlandet og Nord-Norge —
specielt Troms — og trives udmærket der.
Birk forekommer i 2 Arter: Lavlands-Birk
(Betuia verrucosa) og Fjeld-Birk (Betula
odorata). Førstnævnte findes kun op til 500—600 m;
men sidstnævnte findes over hele Landet og
gaar c. 200 m højere o. H. end Naaleskoven.
S. paa vokser begge Arter mellem hinanden.
Lavlandsbirken kan blive 25—30 m høj og har
rank Vækst. Fjeldbirken bliver i Alm. ikke over
10—12 m høj og har mindre udpræget
Stammeform; Fjeldbirk er nøjsom med Jorden,
lyselskende, frørig og formerer sig meget ofte
vegetativt — med Rod- og Stubbeskud. Den
danner til Fjelds og langt mod Nord vidtstrakte
Skove, hvilke Skove er af stor Betydning som
Brændsel.
De øvrige Naale- og Løvtræ-Arter, som findes
naturlig i Landet, spiller som Skovtræ en
underordnet Rolle, da de forekommer mest spredt og
blandede med anden Skov, og naar de
forekommer alene, kun som Smaaskove. De vigtigste af
disse er Asp (Populus tremula), Graaolder (Alnus
incana), Rogn (Sorbus aucoparia). Pil (Salix),
der alle gaar højere til Fjelds end Naaleskoven.
Ener (juniperus communis) er meget alm. Den
er langs Kysten og i Lavlandet træformig indtil
12 m’s Højde med 1,5 m’s Omfang, men i
Højderne er den buskformig. Langs Sydvestkysten
og paa Sørlandet har man nogle smaa Skove,
bestaaende af kuldskære Løvtræarter som
Stilkeg (Quercus pedunculata), isprængt Quercus
sessiliflora. Egeskoven var en Gang af stor Bet.;
men nu er den meste Egeskov i N. Kratskov.
Spredt forekommer ogsaa Ask (Fraxinus
excelsior), Lind (Tilia parvifolia), Ælm (Ulmus
montana), Løn (Acer platanoides) og paa sumprige
Steder Sortolder (Alnus glutinosa). Desuden
findes Bøg (Fagus silvatica), som ren Bestand f.
Eks. Larvik Bøgeskov — og fl. a. St. i Vestfold.
Spredt forekommer den meget alm. paa
Sørlandet, og den findes endog som Bestand lige
op til 60° 30′ 6″ n. Br. ved Seim paa
Vestlandet.
Af vigtigere indplantede Træer
nævnes Lærk (Larix sibirica og Larix europæa),
Ædelgran (Abies pectinata), Douglasgran
(Pseudotsuga Douglassi), Buskfyr (Pinus montana) og
dens forsk. Former og mange flere.
Det er Naaletræerne, som omtr. udelukkende
tjener til at fyldestgøre Landets Behov for
Bygnings og Gavnvirke. Naaletræerne udgør ogsaa,
stort set, den største Del af Brændevirket i alle
Trakter med overvejende Naaleskov, og
Salgslasten bestaar omtr. udelukkende af
Naaleskovvirke ell. Produkter deraf. 1/3—1/4 af det samlede
Hugstkvantum afsættes til Udlandet dels i
rund Tilstand (Props, Minetømmer. Spirer etc.)
ell. som Bjælker, dels yderligere forædlet som
skaaret ell. høvlet Last (Plank, Battens, Bord,
Kassebord, Splitved, Slatingbatting, Lægter,
Rib og Tøndestaver), dels som Træmasse,
Cellulose, Pap, Karton og Papir. Eksporten af
skaaret og høvlet Last har tabt i Betydning i de
senere Aar, medens Eksporten af Træmasse,
Cellulose og Papir er tiltaget i høj Grad, og til
disse Produkter benyttes overvejende Gran,
som er fortrinsvis egnet dertil (Se herom Afsnit
»Handel og Industri«).
For at illustrere Skovbrugets Betydning i den
nationale Husholdning kan nævnes, at der 1916
var flg. Træforædlingsfabrikker i Landet:
42 Papirfabrikker med en aarlig Produktion
af 280000 t.
36 Træsliberier med en aarlig Produktion af
350000 t.
19 Cellulosefabrikker med en aarlig
Produktion af 220000 t.
Desuden var der i 1916 834 større og mindre
Savbrug, dels uden, dels i Forbindelse med
Høvleri foruden en Del smaa Savbrug
udelukkende beregnet paa Husbrugsforsyning. Den
samlede Eksportværdi af Træ og
Træforædlingsprodukter var i 1921 213,4 Mill. Kr ell. 35 % af
hele Landets Udførsel. Som Arbejdsløn ved
Skovbruget og Træforædlingen udbetaltes 1918
128,6 Mill. Kr.
Det samlede Flødningskvantum i Elvene er
gennemsnitlig c. 30000000 Stok aarlig med en
Kubikmasse af c. 5000000 m3 (i 1916—1920
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
