- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
92

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Skovbrug - Norge. Bjergværksdrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skovareal, er det samlede Træforraad 101493061 m3;
den aarlige Tilvækstmiasse 3277829 m3 Naaleskov
og 286720 m3 Løvskov ell. tilsammen 3564549
m3 aarlig. Efter disse Opgaver at dømme kan
Tilvæksten for hele Landet antagelig anslaas
til c. 9000000 m3 aarlig. Hugstopgaver for alle
Fylker foreligger ikke endnu, men der er Grund
til at tro, at Hugsten i senere Tid i nogen
Grad har oversteget Tilvæksten paa fl. Steder.
Skovene bestaar nu væsentlig af yngre Bestand
og Ungskov, som vil tage sig godt op i
Tilvækst, dersom de bliver behandlet
skønsomt. For de højtliggende Fjeld- og
Fredskove har Forholdet mellem Tilvækst og
Hugstkvantum været utilfredsstillende og bør
paaagtes. (Litt.: »Den norske Forstforenings
Aarbog« 1881—92; »Tidsskr. f. Skovbrug« fra
1893—99, udg. af »Den norske Forstforening«,
siden 1899 af »Det norske Skovselskab«;
»Forstligt Tidsskrift« 1902—05; »Skovvæsenets
Historie 1857—1907«, ved Skovdirektøren [Kria 1909];
Agnar Barth, »Skovbrugslære og
Taksationslære«; »Skovdirektørens Beretning fra
1875—1922«; »Areal og Værdiopgaver for de
offentlige Skove«, udg. af Skovdirektøren; »Taksering
af N.’s Skove. Østfold Fylke 1920. Hedmark
1922. Akershus 1923«, udg. af
Landskovtakseringen; »Skovejeren« fra 1913—23; »Organ for
norsk Skovejerforbund«; A. Helland,
»Jordbunden i N.« [Kria 1893]; »De norske
Fløtningsvasdrag« [Kria 1894]; A.
Borchgrevinch
, H. Nysom og G. Sætren, »Haandbog
i norsk Fløtningsvæsen«; »Landbrugsbogen«
[Kria 1919]; J. Kaurin, »Forelæsninger i
Skovtaksation« [Kria 1913]; »Norges officielle
Statistik«).
K. Sørhuus.

Bjergværksdrift.

Bjergværksdriften har som Næringsvej haft
en ikke ringe Bet. for N., uagtet Landet som
Bjergværksland betragtet kommer langt nede i
Rækken. Der er inden Landet blottet talrige
Forekomster af nyttige Malme og Mineraler,
men af de kendte Forekomster er der ikke ret
mange, som har været af en saa stor
Udstrækning, at de har kunnet betinge en saadan
Stordrift, som Nutiden fordrer. Et andet
Moment, som gør Bjergværksdrift vanskelig i N.,
er Forekomsternes uheldige Beliggenhed, ofte i
afsidesliggende Dale ell. oppe paa det
vejrhaarde Højfjeld, hvortil Kommunikationsmidler
bliver dyre, og hvor en Arbejdsstok vanskelig vil
holde sig. Eller Malmforekomsten ligger saa
langt mod Nord, at der er faa Steder i Verden,
at Grubedrift foregaar paa en saa nordlig
Breddegrad.

I N. forstod man meget tidlig at smelte Jern
af Myrmalm, og allerede fra Sagatiden er der
Beretninger herom. Den egl. Bjergværksdrift
i N. skriver sig imidlertid fra en betydelig
senere Tid.

Den første Efterretning om, at der i N. har
været givet Forlening paa Drift af en
Malmanvisning, er fra 1490, da der gaves Forlening paa
en Forekomst i Sandsvær Herred. Under
Kristian III, som interesserede sig meget for
Bjergværksdrift, indkaldtes tyske Bjergkyndige for
at drive Undersøgelser, og den første norske
Bjerganordning gaves 1539. De Forsøg paa
Bjergværksdrift, som gjordes i N. i Slutn. af
15. og 16. Aarh., ledede dog ikke til noget
gunstigt Resultat. Som Næringsvej fik
Bjergværksdriften først Bet. under Kristian IV’s
Regeringstid, da flere Værker blev optaget og sat
i varig Drift. 1623 optoges Kongsberg
Sølvværk
, og noget senere optoges
nordenfjelds flere Kobberværker, saaledes Kvikne
ell. Indset Værk 1631, Ytterøen Værk
1636, Sels Værk i Gudbrandsdalen 1642
og Røros Værk 1644, samt lidt senere
Meldalen eller Løkken Værk 1652. —
Ved Midten af 17. Aarh. optoges desuden flere
Jernværker, og ved Udgangen af dette Aarh.
var der en betydelig Bjergværksdrift i Landet,
idet der foruden Kongsberg Sølwærk var tre
større Kobberværker, Røros, Meldalen og
Kvikne og flere Jernværker, hvoraf de
betydeligste var Fossum, Hakedal,
Bærum, Eidsvold, Hassel, Ulefos, Nes,
Fritsø, Bolvik, Eidsfos, Dikemark,
Lesje og Mostadmarken, det
sidstnævnte i det trondhjemske. Bjergværksdriften
begunstigedes meget af Kongen, og Værkerne fik
betydelige Privilegier.

I hele 18. Aarh. indtog Bjergværksdriften en
ganske fremskudt Plads bl. Landets
Næringsveje, og den aarlige Produktion steg, saa den
ved Udgangen var omtr. dobbelt saa stor som
ved Beg. af Aarh. Der optoges i 18. Aarh. fl.
ny Kobberværker, saaledes Selbu, senere
kaldt Meraker Værk, Foldals Værk
(Fredriksgaves Værk), som begge fik ganske stor
Bet. Et Kobberværk, Aamdals Værk i
Telemarken, som optoges omkr. 1690, var ogsaa
med adskillige Afbrydelser i Drift. Af andre
Steder, hvor der i 18. Aarh. gjordes Forsøg med
Drift paa Kobber, kan foruden flere
Anvisninger i Telemarken nævnes Aardals Værk i
Sogn og Enighedens Værk i Ryfylke.
Nogle af de gamle Kobberværker maatte
imidlertid indstilles allerede i 18. Aarh., saaledes
Aardals Værk 1765, Sels Kobberværk 1789 og
Kvikne Værk 1789. — Bl. de Jernværker, som
sattes i Drift i 18. Aarh., maa nævnes Moss,
Egeland, Froland og Odalen. —
Endvidere maa nævnes et Koboltværk, Modum
Blaafarveværk
, som senere fik ganske
stor Bet. — Driften ved Bjergværkerne var i
den sidste Del af 18. Aarh. til Dels meget stor.
Saaledes var der ved Kongsberg Sølvværk i fl.
Aar over 2000 Arbejdere, i 1771 en Tid endog
over 4000.

I Beg. af 19. Aarh. gik det tilbage med den
norske Bjergværksdrift, og i 1804 besluttede man
endog at indstille Driften ved Kongsberg
Sølvværk. Produktionsværdien af den norske
Bjergværksdrift sank da ned til mindre end
Halvdelen af, hvad den havde været ved Udgangen
af 18. Aarh.

I Slutn. af 1820’erne og i Beg. af 1830’erne
begyndte dog den norske Bjergværksdrift atter
at komme paa Fode. Ved Kongsberg Sølvværk
stødte man saaledes 1832 paa saa rige Brud,
at disse i Løbet af et Par Aar betalte Værkets
Underskud i en Række af de foregaaende Aar.
Udbyttet ved dette Værk var derefter i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free