Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Bjergværksdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarrække meget betydeligt, og Værket dreves med
Overskud til omkr. 1890, da der skete et stærkt
Fald i Sølvpriserne. — Af andre norske
Bjergværker, som havde en Blomstringstid i
1830’erne og udover, maa nævnes Modum
Blaafarveværk, hvor der i 1839 var beskæftiget ikke
mindre end omkr. 1000 Mand. — De fleste af de
gamle norske Jernværker fortsatte i den første
Del af 19. Aarh. deres Drift temmelig
uforandret og leverede et Produkt, som stod højt i
Anseelse. Jernproduktionen naaede sit
Højdepunkt 1841—50, da den gennemsnitlig beløb sig
til 9800 t aarlig. Væsentlig p. Gr. a. dyr
Transport og stigende Priser paa Trækul blev
imidlertid fra Midten af Aarh. det ene Jernværk
efter det andet nedlagt, et Par allerede i
1850’erne og nogle først i 1870’erne. Ved Aarh.’s
Udgang var kun eet af de gl. norske Jernværker
i Drift, nemlig Ness. — M. H. t.
Kobberværkerne holdt Driften sig ved Røros Værk i
Løbet af hele forrige Aarh. paa nok saa jævn
Højde, og af andre Kobberværker, hvor
Driften fortsattes, kan nævnes Meldalen Værk
og Meraker Værk. Ogsaa Foldals
Værk holdtes lang Tid i Gang. Ved Alten
ell. Kaaljorden Værk i Finmarken var
der fra 1830 til 1860 jævnlig et ganske stort
Arbejdshold. — Fra man i 1860’erne begyndte
at tilgodegøre Svovlkis, blev der ved flere af de
Kobberværker, hvor denne Erts fandtes, et
betydeligt Opsving. Det Værk, som først blev
drevet som Svovlkisværk, var Ytterøen. Senere
gav Svovlkisdriften Anledning til en meget
forøget Drift ved Røros og nogen Tid efter ogsaa
ved Meldalen ell. Løkken Værk. Paa
Vestlandet optoges 1865 en betydelig Drift ved
Visnes ell. Vigsnæs Værk, hvor der
var stor Drift indtil 1894. Forekomsten af
Svovlkis var ogsaa en Hovedaarsag til Oprettelse af
Sulitelma Værk, som sattes i Drift 1887,
og som efterhaanden voksede op til at blive det
største Kobber- og Svovlkisværk i Landet.
Fra Midten af 19. Aarh. aabnedes i N. en
betydelig Bjergværksdrift paa Nikkel.
Forekomst af nikkelholdige Malme blev paaviist i
Norge omkr. 1840 og gav Stødet til Anlæg
af Espedalens Nikkelværk. Omtrent
samtidig optoges Ringerikes Nikkelværk og
i Slutn. af 1850’erne Bamle Nikkelværk.
Andre Nikkelværker, som en Tid efter optoges,
var Evje Nikkelværk (1872),
Skjækerdalens Nikkelværk (1876—91), Senjen
Nikkelværk (1873—85) m. fl. Der var en Tid ved
flere af disse Nikkelværker en ganske betydelig
Drift, og Nikkeldriften gav i adskillige Aar et
meget godt Udbytte. Den aarlige
Produktionsværdi var omkr. 1875 oppe i vel 3 Mill. Kr. og
der var da beskæftiget over 800 Mand ved
denne Gren af Bjergværksdriften. Efter et stærkt
Prisfald paa Nikkel blev imidlertid de fleste
Nikkelværker nødt til at nedlægge Driften i
Slutn. af 1870’erne ell. i Beg. af 1880’erne, og
ved Aarh.’s Udgang var der kun Drift ved
Evje Nikkelværk. I 19. Aarh. gjordes
endvidere Forsøg paa Drift af enkelte andre
Metaller. Bl. a. blev der nogle Steder gjort Forsøg
med at udvinde Guld. Paa Bømmeløen gav
saaledes Fund af guldholdige Kvartsgange i
1880’erne Anledning til en stærk »Skjærpefeber«.
Ogsaa i Eidsvold og i Svartdal i
Telemarken samt paa alluviale
Forekomster i Finmarken blev der forsøgt Drift
paa Guld. Paa ingen af de nævnte Steder blev
der dog varig Drift. — Endvidere maa nævnes,
at der blev forsøgt Drift paa sølvholdig
Blyglans flere Steder, saaledes ved
Konnerudværket nær Drammen og i
Svenningdalen i Vefsen. Paa det sidstnævnte Sted var
der fra 1876—99 en ikke ubetydelig Drift. —
Af andre Malme, som blev udvundet i forrige
Aarh., maa nævnes Zinkmalm, Krommalm og
Molybdænglans. Til sidst maa ogsaa nævnes, at
der i Bamle var en ganske ubetydelig Drift
paa Apatit, hvor der i alt fra 1871 til
Udgangen af Aarh. blev udvundet c. 130000 t Apatit.
I enkelte Aar var Driften saa stor, at den
beskæftigede op til 800 Arbejdere. Ogsaa af
Feldspat blev der udvundet et ikke ubetydeligt
Kvantum paa forsk. Steder.
Fra 1830’erne til 1860’erne beløb den aarlige
Produktionsværdi af Landets Bjergværksdrift
sig gennemsnitlig til omkr. 3,5 Mill. Kr. Senere
steg den aarlige Produktionsværdi til 4,2 Mill.
Kr for Femaaret 1866—70 og 5,9 Mill. Kr for
1871—75. Derefter gik den ned til 4,9 Mill. Kr
i 1876—80 og 5,5 Mill. Kr i 1881—85, hvorefter
den sank til 3,8 Mill. Kr i 1886—90 og endog
til 3 Mill. Kr i 1891—95. I det sidste Femaar af
forrige Aarh. steg den aarlige Produktionsværdi
atter noget, idet den naaede 4,4 Mill. Kr.
I den forløbne Del af dette Aarh. har den
norske Bjergværksdrift haft et betydeligt
Opsving og naaede under Verdenskrigen en
Højde som aldrig nogensinde før. Den alm.
Depression, som fandt Sted efter Krigen,
medførte imidlertid, at ogsaa denne Næringsvej fik
meget alvorlige Vanskeligheder at kæmpe med,
og for mange af de norske Bjergværkers Vedk.
blev Vanskelighederne saa store, at de i de
sidste Aar har maattet indskrænke Driften i
betydelig Grad, ell. til Dels endog helt indstille
samme. Af nedenstaaende Tabeller vil det
fremgaa, hvorledes den norske Bjergværksdrift
har udviklet sig i Løbet af den Del, som er
gaaet af indeværende Aarhundrede.
Tabel I viser den aarlige
Produktionsmængde ved den norske Grubedrift fra Femaaret
1896—1900 og til 1922. Man vil se, at den
samlede aarlige Produktionsmængde fra 1896—1900
og til 1911—15 steg fra c. 150000 t til over 1
Mill. t, men gik derefter ned til 327000 t i 1921
for atter at stige til henimod 700000 t i 1922.
De Produkter, som har udgjort den væsentligste
Del af Produktionsmængden, er, som det vil
ses af Tabellen, fornemlig Jernmalm og
Svovlkis, og begge disse Produkter er det just, som
især har bevirket Stigningen. Man vil desuden
ogsaa bemærke, at der i Tiden fra 1896—1900
og til 1916 var en meget betydelig Stigning i
Produktionen af Nikkelmalm samt Sølvmalm,
medens Stigningen for Kobbermalms Vedk. ikke
var saa stor.
Hvad angaar den aarlige Værdi af samtlige
Produkter, som er udvundet ved
Bjergværksdrift i N. for Femaaret 1896—1900 og til 1922,
vil denne fremgaa af Tabel II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
