- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
95

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Bjergværksdrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidste Aar stærkt indskrænket ell. endog helt
indstillet. Paa Vestlandet har der været
Svovlkisproduktion et Par Steder. Saaledes var der
i nogle Aar Drift paa en Forekomst paa
Svanøen i Kinn, men Driften er nu helt indstillet.
Videre har der været en ikke ubetydelig
Produktionsdrift ved Stordø Kisgruber, hvor der
lige til det sidste er udvundet et ikke
ubetydeligt Kvantum. 1922 var Produktionen 48000 t.
Det maa ogsaa nævnes, at der er gjort Forsøg
med Svovlkisdrift paa Varaldsøen samt
ved Vigsnes paa Karmøen, uden at der dog
er kommet nogen Produktionsdrift i Gang.
I Nord-Norge har der foruden ved
Sulitelma-Værket været Svovlkisdrift paa flere andre
Steder, hvoraf de betydeligste har været
Bosmo og Rødfjeld, begge i Ranen, samt
Bjørkaasen i Balangen. Driften har
imidlertid i de sidste Aar været indstillet paa de to
førstnævnte Steder, hvorimod der ved
Bjørkaasen har været en anselig Drift i Gang. 1922
blev der saaledes produceret 47000 t. Videre
maa ogsaa nævnes, at der i Nord-Norge er
blevet drevet Forsøgsdrift paa Kobbermalm, paa
fl. St., uden at regelmæssig Drift endnu er
kommet i Gang. Dette er saaledes Tilfældet
med Porsa-Forekomsterne i Kvalsund
samt Vaddasforekomsterne i Skjervø.
I den nordligste Del af Trøndelagen er der
blottet nogle store Forekomster af Svovlkis i
Grong. Disse Forekomster som alm. kaldes
Grong-Gruber, blev 1918 erhvervede af den
norske Stat for en Købesum af c. 11 Mill.
Kroner, men Driften er endnu ikke sat i
Gang.

En ganske anden Type end de hidtil nævnte
Kobber- og Svovlkisforekomster er
Forekomsterne i Telemarken. Der findes her paa talrige
Steder Kvartsgange med rige Kobbermalme. Paa
mange af disse Forekomster er Drift blevet
forsøgt, men i det hele og store taget uden
synderlig godt Resultat. Ved det gl. Værk Aamdal
Kobberværk
var der saaledes en ganske
betydelig Drift i Gang 1912—17.

Jernværk. Den næstvigtigste Gren af den
norske Bjergværksdrift i dette Aarh. har været
Udvinding af Jernmalm. Medens Kobber- og
Svovlkisproduktionen var aldeles dominerende i
Slutn. af forrige Aarh., begyndte i de første
Aar af dette Aarh. Jernmalmproduktionen at
arbejde sig frem, og 1915 produceredes i Vægt
mere Jernmalm end Kobbermalm og Svovlkis.
Af de gl. norske Jernværker holdt Nes længst
ud, idet Jernfremstilling efter de gl. Metoder
holdt sig her ind i dette Aarh. Senere har man
ved Ulefos Jernværk og ved Tinfos,
begge Steder i Telemarken, drevet elektrisk
Smeltning af Jernmalm, og begge Steder haft
nogen Produktion af Elektrorujern. En
betydelig større Interesse end til Rujernfremstilling
har imidlertid knyttet sig til Produktion af
Jernmalm til Eksport. Det Værk, som i de
sidste 10 Aar har leveret den overvejende Del
af Jernmalm til Eksport, er Sydvaranger
Værk
i Finmarken. Der er her udført
overmaade store Anlæg, som 1910 var saavidt
færdige, at Eksport kunde paabegyndes. Og i de 3
Aar fra 1913 til 1915 udgjorde Produktionen
aarlig c. 550000 t Slig og Briketter, og der var et
Arbejderantal af gennemsnitlig 1350 Mand. P.
Gr. a. Forholdene under Verdenskrigen maatte
Driften ved Sydvaranger imidlertid indskrænkes
betydelig, og først i det sidste Aar er
Produktionen kommet op igen, uden dog at naa den
Højde, den havde 1913—15. 1922 udgjorde
Produktionen 205000 t. En anden
Jernmalmforekcmst i Nord-N., som nu i Løbet af
adskillige Aar har haft en ret betydelig Produktion,
er Melø Grube i Senjen, hvorfra der aarlig
er leveret 15 à 20000 t. I Trøndelagen er
Fossdalen Jerngruber. Der har her
været Drift siden 1907, og den aarlige
Produktion har i de sidste Aar været omrk. 20000 t.
I de senere Aar har der været regelmæssig
Drift paa titanholdig Jernmalm i Rødsand
Grube
i Næsset i Møre Fylke. Produktionen
har i de sidste Aar været omkr. 3000 t. I den
sydlige Del af Landet er den største
Produktion af Jernmalm kommet fra
Fensgruberne i Telemarken. Produktionen her har
aarlig været omkr. 20000 t; i de sidste Aar
noget mindre, saaledes i 1922 c. 15000 t. Andre
Jerngruber i det sydlige N., hvor der i dette
Aarh. har været Drift, er bl. a.
Langø-Gruberne i Nærheden af Kragerø,
Søftestad-Gruberne i Nissedal og
Klodeberg-Gruberne i Arendalstrakten.

Foruden paa de nævnte Steder har Drift
ogsaa været forsøgt paa adskillige andre Steder i
Landet. Til adskillige Forekomster, hvoraf flere
synes at have en meget stor Udstrækning, har
der til Dels været knyttet betydelige
Forhaabninger, uden at disse endnu er gaaet i
Opfyldelse. Dette er f. Eks. Tilfælde med de store,
men forholdsvis fattige Forekomster i
Dunderlandsdalen i Ranen.

Nikkelværk. Ved Aarhundredskiftet var
i N. kun eet Bjergværk paa Nikkel i Drift,
nemlig Evje i Sætersdalen. Opfindelsen af en
ny elektro-metallurgisk Raffineringsmetode en
Del Aar efter ledede imidlertid til, at den
norske Nikkeldrift tog et meget stærkt Opsving,
idet der anlagdes et stort
Nikkelraffineringsværk ved Kristiansand, hvor halvfærdige
Hytteprodukter og Malme andre St. fra blev
færdigbehandlet. I Tiden før, og særlig i de første
Aar af Krigen, var der her en meget
betydelig Drift, idet der aarlig produceredes
op til 1000 t Nikkel og 500 t Kobber. Den
væsentlige Del af Malmen til sin
Nikkelfremstilling fik Kristiansand Nikkelraffineringsværk
fra Flaat-Gruberne i Evje, fra
Ringerikes Nikkelværk samt fra Fæø Grube
i Rogalands Fylke. Paa alle disse Steder var der
en ganske betydelig Grubedrift, og en mindre
Drift var ogsaa i Gang ved Hosanger Nord
for Bergen. Foruden Malm fra norske Gruber
anvendtes ogsaa et mindre Kvantum indført
udenlandsk Nikkelmalm. P. Gr. a. stærkt Fald
i Prisen paa Nikkel ved Siden af andre
Kalamiteter er imidlertid Nikkeldriften i de sidste
Aar gaaet meget stærkt tilbage, og 1922 var det
væsentlig kun i Fæø Grube, at der var en lille
Produktionsdrift paa Nikkel.

Drift af andre Malme og
Mineraler
. Zink. Der har været drevet Zinkgruber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free