Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Bjergværksdrift - Norge. Handel og Skibsfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Finmarken. Der udføres en Del Tagskifer fra
Landet. — Tilvirkning af Brynesten er en
meget gl Virksomhed i Norge. Der er nemlig
Beretninger om, at der fra de vigtigste
Brynestenbrud i Landet, nemlig Bruddene i Eidsborg
i Telemarken, tilvirkedes Brynesten allerede før
Kong Sverre’s Tid. Der tilvirkes fremdeles
saadanne i Eidsborg, og under Krigen var
der stor Efterspørgsel efter samme, og et
betydeligt Antal heraf blev da eksporteret.
Brynesten er ogsaa tilvirket fl. a. St. i Landet.
— Der har ogsaa i lange Tider været tilvirket
Kværnsten i N. De mest kendte
Kværnstensbrud ligger i Selbu i Trøndelagen, og der var
her tidligere en ret anselig Industri. De fleste
Kværnsten blev afsat indenlands, men ogsaa en
Del blev sendt bort, særlig til Sverige. I de
senere Aar er imidlertid Tilvirkningen af
Kværnsten næsten helt ophørt, efter som udenlandske
Møllestene er kommet i Handelen.
Andreas Holmsen.
Handel og Skibsfart.
Tilbageblik paa Handelens og
Skibsfartens Historie. N.’s Jord
formaar ikke at brødføde Landets Befolkning. Selv
for det nødtørftige daglige Behov for Brødkorn
maa denne søge Tilførsel udefra. Til Gengæld
frembringer N. enkelte, let afsættelige Varer i
betydeligt Overskud ud over Landets eget
Behov; det kan deltage i Verdenshandelen med
Masseartikler som Fisk og Fiskeprodukter,
Trælast og Trævirke, enkelte Mineraler,
Kunstgødning (Norgesalpeter). Grundlaget for
Udenrigshandel er saaledes givet, saa at sige fra
Naturens Haand, og da desuden Landets
geografiske Beliggenhed i en Udkant af de
internationale Færdselsveje tvinger Nordmændene til over
Havet at sætte sig i Forbindelse med andre
Folkeslag, ser vi dem fra deres Histories
tidligste Beg. vise stærk Interesse for Handel og
Søfart. Denne Handel var stedse direkte,
baseret paa Befolkningens eget Forbrug og egen
Produktion, thi om en Gennemgangshandel af
nogen som helst Bet. kunde der i dette
forholdsvis isolerede Land aldrig blive Tale. Men
N.’s økonomiske Historie er alligevel vekselrig.
Billedet af en mærkelig mangesidig Blomstring
afløses af Forfaldsperioder. Udviklingens
Bølgelinie gaar i det hele i skarpe Kurver.
Vikingetiden betegner ikke blot en Ødslen med Kraft,
sat ind paa Krigstog, Erobring og Hærgning;
Haand i Haand med dens krigerske Bedrifter
gaar Kolonisation og Købmandsskab, fredeligt
Varebytte og Udveksling af Kulturværdier.
Kristendommens Indførelse dæmper den
fremstormende Foretagsomhed, men helt slukkedes
aldrig den gamle Udfærdstrang, og vi ser den
formidle rige Impulser til den nationale
Opblomstring, som udfoldede sig i 2. Halvdel af
13. og Beg. af 14. Aarh. I denne, Magnus
Lagabøter’s og hans Sønners Tid, finder vi en livlig
udenrigsk Handel, navnlig med England, de
nordtyske Lande, Flandern og Gotland. Allerede
fra 1217 foreligger med England en virkelig
Handelstraktat, den ældste, der kendes i dette
Lands Historie; der afsluttes Overenskomster
med Hanseaternes Byer og 1308 et
Handelsforbund med Flandern. Blandt N.’s
Udførselsartikler i Middelalderen nævnes, foruden Fisk og
Trælast, ogsaa Pelsværk, Skind og Huder, Smør,
Talg og Tran samt Jagtfalke — i hine Dage
stærkt efterstræbte Fugle.
Efter som Vesteuropas Afskovning skrider
frem, træder Trælasten stadig mere i
Forgrunden som N.’s vigtigste Eksportvare. De lange
og oprivende Borgerkrige havde imidlertid
brudt Folkets Kraft, og den sorte Død fuldendte
Ødelæggelsesværket. Som Følge af deres
numeriske og økonomiske Overmagt, deres stærke
Organisation og brutale Udholdenhed fik derfor
de indtrængende Hanseater til sidst Overtaget.
I et Par Aarh. blev deres »Kontor« i Bergen
den bestemmende Faktor i N.’s materielle liv.
Økonomisk svækket, for lang Tid sat ude
af Stand til at fatte et selvstændigt Initiativ,
gled N. ind i Unionen med Danmark, hvis
Handelspolitik selvfølgelig i Foreningstiden fik
medbestemmende Indflydelse paa Landets materielle
Udvikling. Og dog gror i denne, ved første
Øjekast saa døde Periode Selvfornyelsens Spirer.
I ikke ringe Grad bidrog hertil Paavirkning
fra den Handelsmagt, som paa mange Punkter
rundt om i Landene trængte Hanseaterne
tilbage og blev deres Arvtagere: Hollænderne.
Holland var efter de store Handelsvejes
Forrykkelse ved Amerikas Genopdagelse blevet en
stærk Sømagt. Til sin store Flaade og sine
hurtig voksende Byer behøvede det træløse Land
betydelige Mængder af Byggemateriale, og i N.
fandtes denne Vare dengang i Overflod. Allerede
1443 havde Amsterdams Købmænd opnaaet Ret
til frit at opkøbe Trælast i Landet, og dette
Privilegium udvidedes efterhaanden til at gælde
en Række andre hollandske og frisiske Byer;
yderligere blev dette Forhold fastslaaet i en
Traktat af 1544. Hollænderne forstod at sætte
sig godt fast i N. og oparbejdede hurtig en
betydelig Trælasteksport fra dette Land, der
endnu var ene om at dække det rundt om i
Europa stigende Behov for Bygningsvirke; og
ganske overvejende besørgede de Udførselen i egne
Fartøjer. Man anslaar, at denne fra 102
Ladninger paa tilsammen c. 12000 Kbm i 1528 steg
til 673 Ladninger paa tilsammen c. 70000 Kbm.
i 1560, til 1650 Ladninger paa tilsammen c.
200000 Kbm i 1620, og at den 1664 har udgjort
ikke mindre end c. 1 Mill. Kbm. Men dette
Kvantum betegnede ogsaa en forbigaaende
Overmættelse af Markederne, og der fulgte daarlige Tider,
hvis Tryk yderligere skærpedes ved de
knugende Skatter og den alm. økonomiske
Tilbagegang efter Christian IV’s og Frederik III’s Krige.
En god Hjælp i denne Nødstilstand var
Londons Brand 1666, om hvilken det senere hed, at
ved den »varmede Nordmændene sig godt«. Af
stor Bet. for N. var den eng. Navigationsakt af
1651, thi efter den kunde ikke blot
Engelskmændene, men ogsaa Nordmændene selv optage
Konkurrencen om Udskibningen, og af norske Skibe
blev der nu stadig flere at se i de fremmede
Havne. Købstæderne, der ved en Forordning om
deres Privilegier af 30. Juli 1662 fik Eneret til
at drive Trælastudførsel, gik i denne Periode
rask frem i Indbyggerantal og Velstand. Der
udviklede sig efterhaanden, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
