Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Haandværk o. Industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nogle Aar senere opstaar de første
Glasværker (Hurdalen 1755, Biri og Hadeland 1765),
Herrebø Fajancefabrik 1759, og omtr. samtidig
kommer det første norske Sukkerraffinaderi. De
fleste af disse Anlæg var dog ubetydelige, og de
blev snart nedlagt; det hjalp ikke, at Staten i
mange Tilfælde greb ind med Privilegier og
Beskyttelser. De sidste forsvandt under Nødsaarene
1807—13.
De første Tegn til Udvikling af en virkelig ny
Industri viser sig i 1840—50’erne. 1842 anlagdes
Akers mek. Værksted, 1845 Nydalens Spinderi og
Væveri, begge ved Kria, og Arne
Tekstilfabrikker ved Bergen mellem 1846 og 1852, 1848
Myrens mekaniske Værksted, dengang uden for
Kria, ligesom lgn., mindre Anlæg snart fulgte
paa mange Steder i Landet. Det var
Metalindustrien og Tekstilindustrien, som gik i
Spidsen; med en Række af de mekaniske
Værksteder og Støberier blev lidt efter lidt forbundet
ganske betydelige Skibsværfter og senere
Dampskibsbyggerier. Først efter 1860 begyndte de
nyere, af Skovdriften afhængige Industrigrene
at gøre sig gældende, først og fremmest
repræsenteret af store Dampsavværker og
Damphøvlerier, senere (navnlig efter 1880) af mekaniske
Træsliberier, Cellulose- og Papirfabrikker.
Savværkerne med de dertil knyttede Høvlerier har
hovedsagelig samlet sig ved Fredrikstad, de
øvrige Træforædlingsfabrikker først og særlig
ved Drammen- og Skien-Vasdragene, men
efterhaanden repræsenteret ogsaa paa mange andre
St. i Landet. En Træforædlingsindustri er ogsaa
Tændstikfabrikation, der fra en beskeden Beg.
1850 har udviklet sig til at blive en meget
betydelig Bedrift med stor Eksport. Af Fabrikker
for Fremstilling af Nærings- og Nydelsesmidler
var Brændevinsbrænderierne og Ølbryggerierne
de ældste. Af de første fandtes i 1830’erne endnu
mange, om end oftest ganske smaa, saakaldte
»Hjemmebrænderier«. Under Kampen mod
Alkoholismen fra 1849 sank Antallet af dem fra
1787 i 1840 til 40 i 1850. Bedriften blev saaledes
koncentreret paa faa, men større Anlæg under
skarp Kontrol. Som Følge af en
Stortingsbeslutning 1908 blev dog ogsaa disse nedlagt. Det
første større Bryggeri for Tilvirkning af bayersk
Øl (Schou’s Bryggeri) blev anlagt 1842 i Kria.
Tobaksindustrien er koncentreret i faa, men
meget store Fabrikker med Afsætning næsten
udelukkende inden for Landets Grænser. Dette
er ligeledes Tilfældet med Mølleribedriften.
De særdeles mange smaa Kværnbrug
(»Bondemøller«), som i tidligere Tider fandtes rundt
om i Landet, er i Løbet af de sidste 50 Aar for
største Delen nedlagt, og i St f. dem er der
kommet et mindre Antal meget store, stærkt
industialiserede Dampmøllerier. En
blomstrende Industri har N. i dette Aarhundrede faaet
i Hermetikfabrikkerne, navnlig i og omkr.
Stavanger og Haugesund (særlig for Fisk) og i Moss
(Kød og Grønsager), samt i
Mælkekondenseringsfabrikkerne, hvoraf større Anlæg ved Kap
(Mjøsen nær Gjøvik), ved Sarpsborg
(Sannesund) og i Holmestrand, foruden en enkelt
Fabrik for Fremstilling af Tørmælk
(»Mælkepulver«) paa Jæderen, Af Margarinefabrikker findes
adskillige, til Dels meget store, der delvis
arbejder for Eksport. En Industri, der under
Verdenskrigen tog Opsving, er Sildeolien og
Sildemel (til Foder og Gødning), anlagt navnlig i
Nordnorges Fiskeridistrikter (se Afsn. »Fiskeri«).
Der findes endvidere større Fabrikker for
Fremstilling af Kalciumkarbid, Cyanamid,
Ferrosilicium, Aluminium, Sika (Carborundum),
Raffinering af Zink, Sprængstoffer, Farvevarer
(Titanhvidt), Gummivarer (Galoscher), Jernbanevogne
og Lokomotiver, Plove, Spiger og Traadstifter,
Trævarer (færdige Vinduer, Døre og hele Huse),
Cement, Guano, Tørvebriketter, en
Porcelænsfabrik, fl. Pottemagerier og Glasværker, mange
Teglværker etc. De fleste af disse, i fl. Tilfælde
meget betydelige Anlæg arbejder ogsaa for
Eksport. Tidligere blev de fleste saadanne anlagt
ved Fossefald med Udnyttelsen af disses
Drivkraft paa selve Stedet for Øje. Det første
Kraftværk blev anlagt 1885; nu findes der omkr. 2000
saadanne, der udnytter over 2 Mill. H. K. Med
stor Lethed og forholdsvis Økonomi kan Kraften
nu elektrisk overføres selv paa meget lange
Afstande, og Fabrikkerne kan derfor anlægges ved
bekvemmere Udskibningssteder med Bortseen
fra Kraftkildens Beliggenhed. Som Følge heraf
er der siden 1907 blevet anlagt en stor Mængde
Elektricitetsværker (»Kraftstationer«), der
forsyner hele Landsdele, saavel Byerne som de
omgivende Bygder med elektrisk Drivkraft og
Lys. Enkelte af disse Anlæg er meget betydelige,
f. Eks. Kraftværkerne i Vestfjorddalen (Rjukan),
som driver de vældige Fabrikker for
Fremstilling af Norgesalpeter i Vandfaldets Nærhed og
ved Indlandsbyen Notodden, Kraftanlægget ved
Kykkelsrud, et større Fald i Glommen (Glaama),
Østfold, med en Hovedledning, som strækker sig
i en Længde af henved 100 km rundt om
Kria-Fjordens indre Del, og som forsyner
Hovedstaden med største Parten af den Kraft og det
Lys, som her finder Anvendelse; endelig de
gigantiske Anlæg ved Nore i Numedal, der med
fuld, endnu (Foraaret 1924) ikke afsluttet
Udbygning vil kunne afgive mindst 150000 H. K.,
fordelt over hele Sydøstnorge og dertil et
Overskud til eventuel Eksport (til Danmark),
Anlægene i Tyssedalen, i Eirisfjord og Visdal
med flere Steder. Egentlig »Storindustri«
efter moderne teknisk-økonomisk Opfattelse
har N. først faaet i 20. Aarh. med de ovf.
nævnte elektrotekniske Anlæg ved Rjukan og
Notodden (se Birkeland, O. K. B., og Eyde,
S.), i Telemark, til Fremstilling af Kvælstof af
den atmosfæriske Luft. Ved Siden heraf har
Betydning i saa Henseende navnlig den ny
elektro-metallurgiske Industri, især for
Udvinding ad elektrisk Vej af Jern og Staal (Tinnfoss
og Ulefoss i Telemark, Eydehavn ved Arendal,
Jørpeland i Ryfylke). Den største Del af den
frembragte elektriske Energi benyttes som
Drivkraft; af den samlede Primærkraft paa c.
1,7 Mill. H. K. i 1918 blev nemlig noget over 1,2
Mill. H. K. anvendt til Drift af Dynamoer, der
producerer elektrisk Energi.
N.’s vigtigste Industricentrum er Kria med
omkr. 20000 Industriarbejdere. Dernæst
kommer flg. Byer med nærmeste Distrikt: Moss,
Fredrikstad, Sarpsborg og Fredrikshald, alle
paa Kristianiafjordens Østside; endvidere paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
