- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
110

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kirkelige Forhold - Norge. Undervisningsvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Præster. Ingen gejstlige Embedsmænd
udnævnes, før Menighedsraadene har haft Adgang
til at afgive Indstilling (se Præstestand).

I alle Spørgsmaal, som angaar Kirkens
Organisation og Statskirkemedlemmernes retslige
Forhold til Stat og Kirke, udkræves Stortingets
Medvirken. Kirkedepartementet styrer alle Sager
vedk. Kirke og Gejstlighed, Præstegaarde og
kirkelige Fonds. De vigtigste Fonds er:
Oplysningsvæsenets Fond (s. d.), Kapital 1922 37067443
Kr 60 Øre, Pensionsfondet for Gejstliges Enker
Kapital 1922 4410336 Kr 89 Øre.
Jordafgiftsfondet (se Jordafgift), Kapital 1922 3004559
Kr 05 Øre, Fisketiendetfondet, Kapital 1922
4217227 Kr 62 Øre, Fonds oprettede ved
gejstlige Embedsgaardes Salg, Kapital 1922 4026840
Kr 78 Øre, samt Nordlandske Kirke- og
Skolefond, Kapital 1922 1390209 Kr 72 Øre. Den
norske Statskirke har ingen egen offentlig
Repræsentation, men Spørgsmaalet har været drøftet
siden 1850’erne. 1920 vedtoges Loven om
Menighedsraad. Ad Frivillighedens Vej holdes
Stiftsmiøder og Landsmøder, det første 1873.
Om Ejendomsretten til Kirkerne, deres Tilsyn
og Betjening henvises til Kirke,
Kirkebetjente og om Kirkegaarde til den
særlige Artikel herom. Om Kirkens frivillige
Missionsarbejde, se Indre Mission. (Litt.:
T. H. Aschehoug, »N.’s nuv. Statsforfatning«
II [Kirkekommissionen af 1908, Indstilling IV];
Broch, »Norsk Kirkeret« [1904]; A.
Taranger
, »Norsk Kirkeret« [1917]).

Den norske Kirke har forsk.
Missionsvirksomheder. De vigtigste af disse er: Det norske
Bibelselskab, oprettet 1816, Selskabet til
kristelige Andagtsbøgers Udgivelse, stiftet 1820, N.’s
kristelige Ungdomsforbund, stiftet 1880, med 29
Kredse, c. 700 Foreninger og c. 50000
Medlemmer. Forbundet har fl. Soldaterhjem paa
militære Øvelsespladser. Det norske lutherske
Indremissionsselskab, stiftet 1868, c. 1400
Foreninger. Fra Selskabet er udgaaet følgende nu
selvstændige Institutioner: Studenterhjemmet,
Diakonhjemmet og Hjemmet for Døve. — For
Finnerne arbejder 2 Selskaber: Norske
Finnemission, stiftet 1888, og det norsk-lutherske
Finnemissionsforbund, stiftet 1910. Disse har flere
Gamlehjem, Plejehjem, Børnehjem etc.
Diakonisseanstalten, oprettet 1868, med c. 550 Søstre.
— Uden for N. arbejder den norske
Sømandsmission, stiftet 1864, med c. 1000 Foreninger
og med Kirker og Forsamlingslokaler i c. 50
udenlandske1 Havne. Den arbejder sammen med
lgn. Selskaber i de øvrige nordiske Lande. Den
har (1923) i sin Tjeneste 15 Præster og en
Række læge Arbejdere (Assistenter). For de ikke
kristne Folkeslag arbejder Det norske
Missionsselskab — stiftet 1842 — med 12 Kredse og c.
1200 Foreninger, har egen Missionsskole til
Uddannelse af Missionærer og har Stationer i Zulu,
paa Madagaskar og i Kina. Santhalmissionen,
stiftet 1867 med Virkefelt i Santal Parganas i
Bengalen. Schreudermissionen, stiftet 1873, i
Natal og Zulu. Kinamissionsforbundet med
Virkefelt i Kina. For Jøder arbejder Den norske
Israelsmission, stiftet 1844, med Stationer i Galatz
(Rumænien) og Budapest. Ligeledes arbejdes bl.
Jøder i Kria. — I de fleste Byer og større
Landmenigheder er der Indremissionsforeninger.
Især i de større Byer som Kria og Bergen har
disse en omfattende social Virksomhed med
Gamlehjem, Børnehjem m. m.
L. Koren.

Undervisningsvæsen.

Den offentlige Undervisning i N. har i det
hele haft samme Udviklingsgang som i
Nabolandene, navnlig da Danmark: Fra de katolske
Dom- og Klosterskoler gennem Latinskolen til
den moderne højere Skole, fra Kirkens
Kristendomsundervisning til Folkeskolen. Først efter
Reformationen blev der lagt Kraft paa den
alm. Folkeundervisning. Den danske
Kirkeordinans, som ogsaa ordnede det højere og lavere
Skolevæsen, gjordes gældende ogsaa for N., som
først fik sin egen Kirkeordinans 1607.

Folkeskolen paa Landet. Fra først
af meddeltes kun Kristendomskundskab af
Præst og Degn i Forbindelse med
Søndagsgudstjenesten. Børnelærdommen efter Luther’s
Katekismus tilegnedes mundtlig, og Færdighed
i Læsning udbredte sig meget langsomt. Med
Christian VI’s Frd. af 1739 skete det næste store
Skridt fremover, med Indførelsen af Skolepligt
og Bestemmelse om Oprettelse af »faste Skoler«
i de tættere Kirkebygder, ellers
»Omgangsskoler« med egne »Skoleholdere« ved Siden af
»Klokkerne«. De store Vanskeligheder, som den
spredte Bebyggelse medførte, og den stadige
Mangel paa tilstrækkelige Lærerkræfter (se
Lærer) sinkede Udviklingen. Omgangsskoler
med temmelig faa Undervisningstimer aarlig
paa den enkelte Gaard var fremdeles Reglen.
Først efter Adskillelsen fra Danmark blev det
(1827) fastsat ved Lov, at der skulde være
mindst een fast Skole i hvert Sogn, og et
Lavmaal af 2 Maaneder aarlig Skoletid. Der
sørgedes bedre for Læreruddannelsen ved
Oprettelsen af Seminarier. Videre Fremskridt
betegnes ved Loven af 1860 og endelig ved den
gældende L. af 26. Juni 1889.

Herrederne er delte i Skolekredse (6213 i
1920), med det Maal for Øje, at Børnene ikke
skal faa for lang Skolevej. C. 1/5 af alle Skolebørn
paa Landet har over 4 km Skolevej. Kredsskolen
deles i 2 Afdelinger, Smaaskolen for Børn 7—10
Aar og anden Afdeling for Børn 10—14 Aar.
Skoletiden maa mindst udgøre 12 Uger i Smaaskolen,
14 Uger i Storskolen, men kan udstrækkes til
21 Skoleuger med Statsbidrag. Hver Skoleuge i
Smaaskolen udgør 30 Timer og i anden Afdeling
36 Timer. Hver af Skolens Afdelinger kan
undervises sammen (dog kun hvis Elevantallet i
Afdelingen er under 16) eller deles i Klasser. Naar
Elevtallet i Kredsen gaar under 10, kan
Nedsættelse ske i Skoleugerne (indtil 12 Uger).
Forældrenes Pligt til at sørge for Børnenes
tilfredsstillende Undervisning indtræder med det
8. Aar. 1920 havde 5267 Kredse eget Lokale,
905 lejet, 80 Kredse havde Omgangsskole.
Skolen var udelt i 1102 Kredse, todelt i 2252,
tredelt i 1134, firedelt i 788, femdelt i 231, seksdelt
i 172 og syvdelt i 334. — Fagene er Religion
med 4 à 6 Timer, Norsk med 8 à 10, endvidere
Regning, Skrivning, Sang, Geografi, Historie,
Naturfag, Tegning. Gymnastik er tvungent
Fag for Drenge, naar Skolen er klassedelt, for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free