Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 111 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Undervisningsvæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pigerne efter Skolestyrets Bestemmelse. I udelte
Skoler er Gymnastik frivilligt Fag. Skolestyret
kan bestemme, at der skal undervises i
Haandarbejde og et fremmed Sprog, — det sidste Fag
kan ikke gøres obligatorisk for Eleverne. Naar
undtages for Kristendomskundskab, hvor
Maalet er lovbestemt, er Skolens Ordning ellers helt
overladt til de kommunale Myndigheder. Et
Skolestyre, bestaaende af Medlemmer
valgte af Herredsstyret, en Præst samt af en
af Lærerpersonalet valgt Lærer(inde), afgør
Skoleplan, besætter Lærerposter o. s. v. Et
Tilsynsudvalg med raadgivende Stemme
vælges inden for hver Skolekreds af Forældre og
Stemmeberettigede.

Byernes Folkeskole har i det hele
haft samme Udvikling som Landsbygdens.
»Fattigskolerne« i Beg. af 18. Aarh., hvor Degnene
underviste, blev til »Almueskoler«.
Byskoleloven af 1848 betegner et Fremskridt. Den
nugældende Ordning hviler paa Byfolkeskoleloven
af 1889, der deler Skolen i 3 Afdelinger, som
Regel med 7 etaarige Klasser, med 24—30
Timer aarlig Undervisning i 40 Uger. 1920 fandtes
der 98876 Elever i 1224 Drenge-, 1244 Pige- og
892 Fællesklasser. Skolen ledes ogsaa her af et
Skolestyre, hvis Medlemmer vælges ved alm.
Valg efter de kommunale Stemmerets- og
Valgregler. Børnene faar frit Skolemateriel. I de
sidste Aar har man i enkelte Byer ogsaa givet
dem et Maaltid Mad i Skolen.

Undervisningen i alle Folkeskoler er fri. Den
kostede (1919) for hvert Barn paa Landet 190
Kr, i Byerne 340 Kr.

Folkeskolens Lærere og Lærerinder
udgjorde 1923 11521, hvoraf

	Lærere	Lærerinder
Bygderne	6188	1985
Byerne	1164	2184
	7352	4169

Om Lærernes og Lærerindernes Uddannelse,
Ansættelse, Løn etc., se Lærer og
Lærerinde. — Overtilsyn med Folkeskolerne fører
Skoledirektørerne, een for hvert af de 5 sydlige
Bispedømmer og 2 for Hålogaland Bispedømme.

For Døve, Blinde og Aandssvage
findes særskilte offentlige Skoler (Lov 1915), for
Døve 4 (Trondhjem, Kria, Holmestrand og
Hamar) samt Granhaug Skole for Børn og
Ungdom med Talefejl (ved Lysaker), for Blinde 2
(Kria og Dalen ved Trondhjem), desuden (med
Statstilskud) Arbejdsstolen i Kria for blinde
Kvinder, for Aandssvage 3 (Torshaug i Kria,
Ekelund i Fana ved Bergen og Røstad ved
Levanger) samt 2 Plejehjem for
ikke-dannelsesdygtige Aandssvage (Fru Hjorth’s ved
Sandvika, og Klæbu, begge offentlige). Ved Kria
findes en statsunderstøttet Skole før Vanføre,
»Sophies Minde«, med 60 Elever.

For forsømte Børn (se Børn) er
oprettet egne Skolehjem, 7 for Drenge (Bastøy,
Falstad ved Levanger, »Toftes Gave«, Ulvsnesøy
ved Bergen, Lindøy ved Stavanger, Våk i
Østfold og Buskerud i Øvre Eiker), 3 for Piger
(Toten, Bærum og Leira i Strinda).

Til Folkeskolen saavel paa Landet som i
Byerne kan knyttes Fortsættelsesskoler,
væsentlig i Folkeskolens Fag. Med adskillig
videre Maal og beregnet paa mere moden
Ungdom findes i saa godt som alle Fylker een ell.
flere Fylkesskoler. Dels Vinterkursus paa
6—7 Maaneder for Drenge og Piger, dels 2—4
Maaneders Sommerkursus for Piger alene.
Skolerne er dels beregnede paa 1, dels paa 2
Kursus. De er paa et Par Undtagelser nær
faste. 1923—24 var c. 40 Fylkesskoler i
Virksomhed med tilsammen 1390 Elever.
Beslægtede med Fylkesskolerne er de efter dansk
Mønster ordnede Folkehøjskoler. Af
saadanne fandtes 1923—24 32 med 1486 Elever.
Ved Siden af disse Skoler findes 24 private
(kristelige) Ungdomsskoler med 1669
Elever. Regler for Ordningen af disse
Skoler med Statsunderstøttelse er vedtaget af
Stortinget 11. Juli 1919. — Populære Foredrag
over Emner af almen Interesse holdes i
Folkeakademierne (se
Arbejderakademier), som har offentlig Tilskud. 1922—23
blev der i disse holdt 4820 Foredrag med 522707
Tilhørere. Om Folkebiblioteter, se
denne Art.
P. Vigstad.

De højere Skoler. Efter Reformationen
blev Domskolerne ved Katedralerne
omdannede til Latinskoler, hvoraf der skulde være een
i hver Købstad. Fra først af var Latin
Skolesproget, Modersmaal, Historie og Geografi
fandtes ikke i Skoleplanen. Heri skete der en
Forandring 1739, og en Del af Latinskolerne i
mindre Byer blev samtidig omdannede til
Borgerskoler. Ved en Forordning af 1809 blev
Latinen endnu mere indskrænket, men de reale
Fag havde fremdeles liden Plads. Saa langt
fulgtes Udviklingen med Danmark. Nogen
væsentlig Forandring skete ikke før 1848, da de
højere Skoler deltes i »lærde« og »Realskoler«.
De sidste førte heller ikke efter Normalplanen
af 1858 frem til Universitetet. En fuldstændig
Ligestillelse mellem de to Linier gennemførtes
ved Lov af 1869, der gav en 6-aarig
Middelskole med særskilte Linier med ell. uden Latin
og 3-aarigt Latin- og Realgymnasium. Antallet
af Elever i dette sidste er stadig tiltaget i
Forhold, og var i Overvægt, da den nu gældende
L. af 27. Juli 1896 vedtoges. Denne Lov
indskrænker Middelskolens Kursus til højst 4 Aar,
bygget paa Byfolkeskolens 2. Afdeling, idet
Forudsætningen er, at Børnene gaar paa
Folkeskolen de første 5 Aar. Forberedelsesklasser
ved de statsunderstøttede Skoler er i Henhold
hertil inddraget. Gymnasiets Kursus er efter
samme Lov treaarig, bygget paa Middelskolen
og med 2 Linier: Reallinien og den
sproglighistoriske Linie. Et Gymnasium behøver dog
ikke at have mere end den ene af disse Linier.
Den gamle Latinlinie ophæves, men Loven
tillader, at der fremdeles ved nogle Gymnasier
kan gives Undervisning i Latin (den
sproglig-historiske Linie med Latin). Græsk derimod
udgaar helt af Fagkredsen efter denne Lov.
Karakteristisk for denne Lovs Gymnasieordning
er, at Undervisningen er fælles for alle Linier
i det første Aar; Linieinddelingen indtræder
altsaa først andet Aar. — Denne Skoleordning er
senere paa ny ændret saavel for Middelskolen
som for Gymnasiet. Middelskolen: Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>