Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Retsvæsen - Norge. Hær og Flaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorved bl. a. Søster jævnstilledes Broder),
Søretten (1860), Konkurs (1863) saavel som en lang
Række andre, tilhørende Nærings-, Kontrakts-
og visse Dele af Administrationsretten.
Overhovedet prægedes dette Tidsrums Love af
voksende Forstaaelse for almindelig
Næringsfrihed (se Schweigaard) i
Forbindelse med et nyt Gennembrud af den gl
norske Agtelse for individuel Frihed, samtidig med
at den fra Enevælden arvede Statsautoritet dog
fremdeles bevaredes urokket i sine vigtigste
Anvendelser, udøvet som den blev gennem et
velordnet og paa Specialkyndighed bygget
Embedsværk. Men i 2. Halvdel af 19. Aarh.
ændredes atter efterhaanden Udviklingens Tendens.
Denne tog nu mere og mere Sigte paa at
udnytte det almindelige, ikke specialkyndige
Samfundsmedlem i Retslivets Tjeneste og navnlig i
Dommergerningen. De ældgamle mundtlige
Retsforhandlinger var i de forudgaaende Aarh.
slaaede over i et skriftligt Rettergangssystem,
som i Civilprocessen forenedes med
»Forhandlingsmaksimen« (s. d.), i Straffeprocessen med
Inkvisitionsprincippet. Det sidstes misligste
Konsekvenser fjernedes vistnok ved en Lov af 1866;
men i vide Kredse forlangtes der yderligere
Skridt i Retning al Mundtlighed og Folkelighed,
og ved Straffeprocesloven af 1887 indførtes
derfor Juryvæsenet. Samtidig søgte man at
lempe Straffeloven efter den mundtlige
Rettergangs Krav (Lov af 1889), men forberedte
desuden dens fuldstændige Omdannelse og dens
Supplering paa beslægtede Omraader
overensstemmende med en fremskreden moderne
Kriminalistiks Anvisninger (jfr Getz, B.). Efter
Vedtagelsen af fl. herpaa sigtende Særlove
udkom 22. Maj 1902 en ny borgerlig Straffelov og
Lov om dennes Ikrafttrædelse, en ny militær
Straffelov og Lov om Forandringer i
Straffeprocesloven. Som supplerende Love udkom Lov
om forsømte Biørn (6. Juni 1896, sat i Kraft
1900), Lov om Løsgængeri, Betleri og
Drukkenskab (31. Maj 1900, sat i Kraft 1907), Lov om
Fængselsvæsenet og Tvangsarbejde (31. Maj
1900, revideret ved Lov 12. December 1903, sat
i Kraft 1904 og 1907). »Saavel i sit Omfang som
i sin Gennemførelse er det hele Reformarbejde
saa storslagent, at der ikke fra noget andet
Land i nyere Tid lader sig paavise noget
Sidestykke. Straffeloven af 1902 har heller ikke sit
Forbillede i nogen enkelt fremmed Straffelov.
Den er bygget paa et omfattende
retssammenlignende Materiale, som er benyttet med stor
Selvstændighed og Uafhængighed« (Hagerup
1911). 1898 begyndte en
Civilproceslovkommission med Getz som Formand at
udarbejde Forslag til nye Civilproceslove,
bygget paa Mundtlighed og Bevisumiddelbarhed.
Efter Getz’s Død i 1901 blev dette vigtige
Arbejde fortsat under Ledelse af Professor
Hagerup og Generaladvokat Smedal. Den 13. Aug.
1915 blev Reformens tre Hovedlove sanktioneret,
og siden (1916—18) er flere Bilove vedtagne.
Reformen skal først træde i Kraft 1. Jan. 1926.
Ogsaa i andre Dele af det fra Enevælden
arvede Embedsværk har man ment at burde gribe
omdannende ind; navnlig er Fogedstillingen,
der i sig forenede Politi-, Eksekutiv- og
Oppebørselsmyndigheden i Landdistrikterne,
ophævet ved Lov af 1894 og Magistratsembederne
ved Lov af 1917. De sidste er afløst af
kommunevalgte Raadmænd og Borgermestre.
Borgermestrene er et vigtigt Organ i den nye
Kommunalforfatning af 1921 (Love af 30. Septbr),
særlig paa Finansforvaltningens Omraade. Ved
disse Love er det kommunale
Virksomhedsomraade betydelig udvidet, og der er aabnet
Adgang til at oprette Driftsstyre og Driftsraad
for kommunale Bedrifter, som ikke til
Stadighed fordrer Tilskud fra Kommunekassen. Vi
har her et Udslag af den sociale Tendens,
som siden 1890-Aarene i stadig stigende Grad
behersker den norske Lovgivning. Den har ytret
sig i en voksende Ansvarsfølelse for legemlig
og aandelig nødlidende Børn og Ungdom og i
Arbejderbeskyttelse gennem Fabriktilsyn,
Ulykkes- og Sygeforsikring, begrænset Arbejdstid,
Mindsteløn, bedre Boliger og Arbejderbrug. I de
sidste Aar er der i enkelte Kommuner ogsaa
indført Alderdomspension og Mødrepension, og
den 7. Decbr 1923 er der sanktioneret en Lov
om alm. Alderstrygd (ɔ: Alderdomspension). Alt
dette tager Sigte paa Afskaffelse af
Fattigunderstøttelsen, som altid har medført en social
Nedværdigelse, der særlig ytrede sig deri, »at den
medførte Suspension af borgerlig Stemmeret.
Dette er afskaffet ved Grundlovsbestemmelse af
17./25. Juli 1919. Den samme sociale Tendens
kommer ogsaa til Syne i en Rk.
»Koncessionslove«, som fra 1909 af i stigende Grad gaar ud
paa at socialisere Naturkræfterne, Skov og
Jord.
Siden 1870-erne har der været i Gang et
interesseret Arbejde for at skabe en fælles
nordisk Civilret. Den var først
begrænset til Næringslovgivningen (Vekselloven 1880,
Lov om Handelsregistre 1890, Søfartsloven 1893,
Lov om Køb 1907 og Aftaleloven 1918). Senere
er Samarbejdet udvidet til Familieretten, hvor
det har resulteret i fælles Love om Ægteskab
og Skilsmisse; men de foreliggende Udkast til
Fælleslove om Formuesforholdet mellem
Ægtefæller, Umyndighed og Værgemaal er i alt Fald
ikke endnu vedtagne i alle tre Lande (Litt.:
Fr. Brandt, »Forelæsninger over den norske
Retshistorie« [1880—83]; L. Aubert, »De
norske Retskilder« [1877]; K. Maurer,
»Udsigt over de nordgermaniske Retskilders
Historie« [1878]; E. Hertzberg, »De nordiske
Retskilder« [Kbhvn 1890]; A. Taranger,
»Udsigt over den norske Rets Historie« [I,
1898]; G. Wiesener, »N.’s Sociallovgivning
ved Udgangiem af 1921« [Tillægshefte til »Sociale
Meddelelser« 1922]).
(E. H.). Abs. T.
Hær og Flaade.
Ved kgl. Ordinans af 18. Jan. 1628 fik N. sin
egen nationale Hær. Hærordningen byggedes
paa »Lægds- og Regimentsinstitutionen«, idet
Udskrivningen foregik saaledes, at et saakaldet
»Lægd«, bestaaende af 4 fulde Gaarde, stillede
1 »ung Karl og dygtig Person«, 8 halve Gaarde
1 samt 16 Fjerdings- ell. Ødegaarde 1 Karl.
Strandsiddere var fritagne.
Den norske nationale Hær rejstes i følgende
Regimenter: trondhjemske, bergenhusiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
