Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Mønt, Maal og Vægt - Norge. Samfærdselsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sek. Middeltid«. Derved bliver 1 Fod = 139,0808
franske Linier = 0,3137425 m = 12,352298 engelske
Tommer. 1 m = 3,1873272 Fod. Foden deles i
12 Tommer à 12 Linier. Som højere
Længdemaal havde man 1 Favn = 3 Alen = 6 Fod.
1 Mil = 6000 Favne. Flademaalet er
Kvadratfoden = 0,0984344 Kvadratmeter og følgelig 1
Kvadratmeter = 10,159055 Kvadratfod. 1 Maal
Jord = 2500 Kvadratalen = 10000 Kvadratfod.
1 Td. Land = 4 Maal Jord. 1 Kvadratmil =
32400 Tdr Land. Enheden for Kubikmaalet er
1 Pot = 1/32 Kubikfod. 1 Kubikfod = 0,03088304
Kubikmeter og følgelig 1 Kubikmeter = 32,38023
Kubikfod. For tørre Varer har man 1 Korntønde
= 8 Skpr = 32 Fjerdingkar = 72 Kander =
144 Potter = 576 Pægle = 4 1/2 Kubikfod. For
flydende Varer og for Fiskevarer har man 1
Oksehoved = 1 1/2 Am = 2 Fisketønder = 6
Ankere = 240 Potter = 7 1/2 Kubikfod. Ved
Maaling af Skibe ansættes efter L. af 7. Juni 1845
Fartøjets Størrelse i Kommercelæster à 165
Kubikfod; dette blev ved L. af 31. Maj 1873
forandret derhen, at Skibes Størrelse skal angives
i eng. Registerton. Da 1 eng. Registerton er 100
eng. Kubikfod = 91,80 norske Kubikfod, bliver 1
Kommercelæst = 1,8 eng. Registerton = 5,096
Kbm. Men p. Gr. a. den forsk. Maalingsmetode
og de forsk. Regler for, hvad der skal regnes
som Lasterum, giver Maalinger udførte paa
begge Maader Forholdstal, som varierer fra 1,8 til
2,3. Som et gennemsnitligt Forholdstal
benyttes alm. 2,1. Foruden Kommercelæsten havde
man ogsaa Trælastlæsten som Skibsmaal. 1
Trælastlæst = 10/i3 Kommercelæst (Instruks af 16.
Decbr 1785), men i L. af 7. Juni 1845 sattes 1
Trælastlæst = 126,8 Kubikfod = 3,916
Kubikmeter. De tidligere benyttede Maal for
Trælast Kristiania Standard = 11/13,
Drammenbattens Standard = 5/8, Petrograd Standard =
94,55 Kubikfod = 2,920 Kubikmeter er nu
afløste af den internationale Petrograd Standard
= 4,672 Kubikmeter. Ved Bjergværkerne skulde
efter L. af 14. Juli1 1842 1 Favn Ved holde 3 1/4
Alen i Højde og Bredde = 42,25 Kvadratfod =
4,16 Kvadratmeter. 1 Tønde til Maaling af Malm
= 1 Kubikalen = 0,2471 Kubikmeter. 1 Kulmaal
skulde indvendig være 1 1/4 Alen højt, bredt og
langt = 15 5/8 Kubikfod = 0,4825 Kubikmeter. 1
Læst Kul = 4 Kulmaal = 12 Kultønder = 62,5
Kubikfod = 1,930 Kubikmeter. Fra 1. Juli 1882
blev efter Lov dette Maalsystem definitivt
afløst af det metriske. Efter L. af 28. Juli 1824
»skal det norske Handelspund (Skaalpund) være
1/62 af Vægten af 1 norsk Kubikfod destilleret
og luftfrit Vand ved Vandets største Tæthed i
lufttomt Rum«. 1 Skaalpund = 498,1137 g, 1
kg = 2,007574 Skaalpund. 1 Skaalpund = 2
Mærker à 16 Lod à 4 Kvintin à 4 Ort à 16 Æs
à 16 Gran. De højere Inddelinger er 1
Skippund à 20 Lispund à 16 Skaalpund. 1 Vog à
3 Bismer pund à 12 Skaalpund. 1 Centner = 100
Skaalpund. Foruden Skaalpundet har man
Sølvvægtspundet, som skal være overensstemmende
med den rette köllnske Vægt = 123144,5 Gran.
Det skal bruges ved al Handel med massivt Guld
og Sølv og inddeles som Skaalpundet (2 Lod
kaldes 1 Unze). 1 Pund Sølvvægt = 0,9395179
Skaalpund = 467,98670 g. 1 kg = 2,136813 Pund
Sølvvægt. For Medicinalbrug havde man efter
L. af 28. Juli 1824 Medicinalpundet, som skal
være lig det nürnbergske Pund. 1
Medicinalpund = 0,7184008 (Skaalpund = 357,845 g. 1 kg
= 2,79450 Medicinalpund. 1 Medicinalpund deles
i 12 Unzer à 8 Drachmer à 3 Skrupler à 20
Gran. Efter Lov blev 1. Juli 1871 det metriske
Vægtsystem indført i Apotekerne.
Ved L. af 22. Maj 1875 er metrisk Maal og
Vægt indført i N., og fra 1. Juli 1882 er Loven
traadt fuldstændig i Kraft, saa at der ved Køb
og Salg af Varer og ved Afgørelse af Afgifter
ell. andre Forpligtelser ikke maa anvendes
andet Maal og Vægt end det metriske. Enheden for
Længdemaalet er Meteren, for Flademaal
Kvadratmeteren, for Kubikmaal Kubikmeteren. Ved
en norsk Mil (ny) skal forstaas 10 km. 100
Kvadratmeter kaldes 1 Ar, 40 Ar = 1 Td. Land
= 4 Maal Jord. 100 Ar kaldes 1 Hektar. 1
Kubikdecimeter kaldes 1 Liter = 1,0362 Pot (se
for øvrigt metrisk Maal). I N. bruges i
Praksis ikke Hektometer og Dekameter, ikke
Kiloliter, Dekaliter og Milliliter. Som
Rigsprototyp er anskaffet en Meter af Platina-Iridium
overensstemmende med den i Paris opbevarede
Mètre des Archives. Enheden for Vægt er
Kilogrammet. 1000 kg kaldes 1 Ton. Alle Over- og
Underafdelinger af Gram benyttes i Praksis
undtagen Dekagram. Rigsprototypen er 1 kg af
Platina-Iridium overensstemmende med det i
Paris opbevarede Kilogramme des Archives. Alt
vedrørende det i Handel benyttede Maal- og
Vægtsystem henhører under Justervæsenet og
er ordnet efter Lov af 14. Juli 1922.
D. Isaachsen.
Samfærdselsmidler.
For de norske Jernbaners Historie er
der redegjort i Jernbaner, S. 944. Ved
Aabningen af Dovrebanen (Strækningen
Dombaas—Støren) 22. Septbr 1921 blev Banelængden
forøget med 158,7 km. hvorefter den samlede
Længde af N.’s Baner i regulær Drift 30. Juni
1922 udgjorde 3449,1 km (mod 3092 km. i 1913).
De var fordelte saaledes:
m | Statsbaner km | Privatbaner km | I alt km | ||
| Med | Sporvidde | 1,435 | 2171,0 | 192,3 | 2363,3 |
| — | — | 1,067 | 838,0 | 134,8 | 972,8 |
| — | — | 1,00 | — | 25,9 | 25,9 |
| — | — | 0,75 | — | 83,1 | 83,1 |
| Tilsammen | 3009,0 | 436,1 | 3445,1 | ||
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
