- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
126

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Samfærdselsmidler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udelukkende for private Midler. Ellers har Staten
i Alm. tilskudt indtil Halvdelen af den
beregnede Anlægskapital, saaledes at Halvdelen af
Statstilskuddet er givet mod Aktier i Banen,
Resten ydet som et rente- og afdragsfrit
Pantelaan. Et alm. Forbehold har været, at
Kommuner og andre særlig Interesserede ogsaa yder
Tilskud. Naar saadanne Privatbaner ikke har
vist sig i Stand til at bære deres Driftsudgifter,
har Staten som Regel traadt støttende til.
Foruden de opregnede alm. Privatbaner findes i
og omkr. Kria følgende elektriske Forstadsbaner
med sporvejslignende Drift: 1) Holmenkolbanen,
6,4 km, aabnet 1898, med en (August 1924) paa
det nærmeste færdig Forlængelse fra
Majorstuen Station i Byens Vestkant til et endnu ikke
fastsat Punkt i dens Centrum; 2)
Smestadbanen, en Sidebane til 1). 1,9 km, aabnet 1912;
3) Tryvandsbanen, en Forlængelse af 1), 7,1 km,
aabnet til Frognersæteren 1916; 4)
Ekebergbanen fra Stortorvet i Kria med Benyttelse af
ældre Sporvejslinier til dennes Endestation i
Oslo (2,3 km), hvorfra Nybygning til Nordstrands
Kapel (5,6 km), aabnet 1917; 5) Lilleakerbanen
fra Skøien til Bestun i Vestre Aker (7 km),
aabnet 1919 i Samtrafik med Kria elektriske
Sporveje.

Til de ovf. omhandlede 3445 km Stats- og
Privatbaner var der i Anlægsomkostninger til
selve Banerne medgaaet 418,75 Mill. Kr og til
rullende Materiel 108,14 Mill. Kr, tilsammen
526,89 Mill. Kr, hvoraf til Udvidelse 180,22 Mill.
Kr. Medens Anlægsomkostningerne for de
norske Jernbaner i 1870’erne drejede sig om c.
70000 Kr pr km Bane, var de i forrige Aarh.’s
sidste Tiaar steget til noget over 80000 Kr pr
km, 1910—14 til noget 100000 Kr og var 1920—21
oppe i 142000, i 1921—22 i 153000 Kr pr km
Bane.

Banerne blev indtil 1916—17 drevet med et
Overskud, der drejede sig om c. 2 % af den i
dem nedlagte Kapital. I de sidste 5 Driftsaar
(1917—22) har der været Underskud. Forholdet
var for Driftsaaret 1. Juli 1921—30. Juni 1922
følgende: Indtægterne var 122,27 Mill. Kr,
Udgifterne 125,68 Mill. Kr, Underskuddet 3,41 Mill.
Kr ell. 997 Kr pr Driftskilometer. Disse Tal
betegner imidlertid en Fremgang fra det
nærmest forudgaaende Driftsaar, det daarligste
efter Krigen, da Indtægten var 124,17 Mill. Kr,
Udgiften 142,93 Mill. Kr, Underskuddet 18,76
Mill. Kr ell. 5687 Kr pr Driftskilometer. Der
blev paa samtlige Baner 1921—22 kørt 12459104
Trafikkilometer. Der blev befordret 28,26 Mill.
Rejsende (mod 15,95 Mill. i 1911—12 og 32,17
Mill., det højeste Tal, der er naaet, i 1919—20)
og 8,95 Mill. t Gods (mod 6,49 Mill. i 1911—12 og
6,10 Mill. i 1919—20, 7 Mill. i 1920—21,
Maksimum, altsaa i 1921—22).

Som Følge af sin i Forhold til
Befolkningstallet overordentlig store Udstrækning og
relativt ringe økonomiske Evne har N. hidtil kun
formaaet at bygge 3 længere Linier, der kan
kaldes Stambaner — Smaalensbanen, der
forbinder Kria og Sydnorge med Sverige,
Danmark og Kontinentet, Bergensbanen mellem
Kria og Bergen, og Dovrebanen, der som en
fuldt moderne Indlandsbane har afløst den gl.,
delvis smalsporede Trondhjemsbane. De øvrige
Baner har forholdsvis korte Linier, der ikke er
indbyrdes forbundne, og saaledes paa meget
langt nær danner noget »Jernbanenet«. For at
forbinde disse spredte Linier, fortsætte og
supplere dem og føre Jerabanebygiiiingen videre til et
samlende, rationelt forbundet og leddelt System
er der flere Gange udarbejdet en saakaldt
»Landsplan« for den fortsatte Byggevirksomhed.
En for sin Tid meget omfattende Plan af denne
Art blev vedtaget af Stortinget 1894. Den gik
bl. a. ud paa at paaskynde Fortsættelsen af
Bergensbanen, Ofotbanen og Gjøvikbanen og
medtog en Række helt ny Linier, og fastslog
saaledes i alt omkr. 800 km ny Jernbanelinier,
beregnet til at koste i alt 81 Mill. Kr.
Efteraaret 1923 er der for Stortinget fremlagt en
ny Generalplan for den fortsatte
Jernbanebygning. Denne Plan, der i sidste Haand foreligger
som Forslag fra Stortingets Jernbanekomité,
søger samtidig at samle, bearbejde og sigte
Projekter, som i de senere Aar er kommet
frem, og omfatter i alt 14 Anlæg paa tilsammen
1532 km Banelinier til en Bekostning af c. 475
Mill. Kr. Denne Plan er blevet mødt med stærk
Kritik. Man har bebrejdet Komiteen, at den
under alt for stærk Hensyntagens til de lokale
Interesser har opstykket sit Forslag i en Mængde
mindre og spredte Linier i St f. at samle al
disponibel økonomisk og tekn. Kraft om den
hurtigst mulige Gennemførelse af de to store
Hovedspørgsmaal i norsk Jernbanepolitik, den
fortsatte Bygning af de to store Stambaner:
Nordlandsbanen og Sørlandsbanen i deres
Helhed, idet en Række mindre, over hele Sydnorge
spredte Linier og Liniefragmenter foreløbig
stilles i Bero. Begge disse Anlæg er for øvrigt
paabegyndt; Afsnittet Kongsberg—Hjuksebø (36,9
km) af Sørlandsbanen blev aabnet for Trafik
11. Febr 1920, og Arbejdet med dens
Fortsættelse foregaar; paa Nordlandsbanen, den med
Længsel og Haab imødesete Hovedforbindelse
mellem Nordnorge og Sydnorge, blev det første
Spadestik gjort 16. Apr 1923 ved den lille, ny
By Mosjøen, et vordende Knudepunkt i saavel
Land- som Søforbindelsen mellem Syd og Nord.

Automobiltrafik i N. Ved Siden af
Jernbanespørgsmaalene er Kravet om
Udvidelse og Udbedring af Landets Vejnet i de seneste
Aar kommet i Forgrunden i norsk
Kommunikationspolitik. Dette Krav er fremvokset bl. a.
som et Resultat af den i de senere Aar stadig
voksende Automobiltrafik karakteriseret ved
Oprettelsen af et stedse stigende Antal faste
Automobilruter rundt om i Landet. Vistnok er
Vejnettet ogsaa i indeværende Aarh. betydelig
udvidet, men her gør sig dog en relativ
Stilstand gældende. Medens der af Hovedveje og
Bygdeveje i Tidsrummet 1870—1900 blev anlagt
i alt godt og vel 8000 km, blev der indtil 1920
kun bygget 6000 km, ny Veje (den samlede
Længde af offentlige Veje var 1870: 20058 km,
1900: 28213 km, 1920: 34284 km). Mange af disse
Veje egner sig mindre vel for en stærkere
Automobiltrafik. Deraf Krav paa Omlægning og
Udbedring ved Siden af Nybygning. Medens der
af Automobilkøretøjer (Person- og Lastvogne
samt Motorcykler) 1916 endnu kun fandtes 3246

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free