Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den lavtyske Indflydelse viste sig endnu
stærkere end før i Ordforraadet og i
Orddannelsen. I Diplomerne finder vi Ord som arbeidhe,
blifwa, likavæl, strax, selskap o. s. v. Lavtyske
Suffikser bliver produktive paa norsk Grund;
saaledes laanes Suffikset -het ell. -heit fra
Lavtysk (som har begge Former) i Ord som frihet
(-heit), menighet (-heit); siden bruges det ogsaa
i hjemlige Nydannelser som godhet (-heit). Fra
Tysk kommer ogsaa -eri (Røveri) og
Prefikserne be (behaldæ, betale) og ofte for- (forraadhæ).
For N. faldt den sproglige Gæringstid i Slutn.
af Middelalderen sammen med en politisk og
kulturel Nedgangstid. Frem af Sprogbrydningen
og Sprogomdannelsen voksede moderne
Skriftsprog i de andre (germanske Lande; N. havde
ingen saa stærk nationalt og kulturelt samlende
Faktor, at der kunde vokse et Rigsmaal frem af
de norske Dialekter. Det gamle Skriftmaal blev
forældet og var saa godt som uforstaaeligt for
de fleste; de fremmede Magthavere brugte mere
og mere deres eget Sprog i norske Forhold.
Efter Kristian I’s Tog til N. 1450 fik Dansk
stærkere Tag. Kong Karl Knutsson’s Haandfæstning
(udstedt i Trondhjem 1449) er skrevet paa
Norsk; men den Foreningsakt mellem N. og
Danmark, som efter Kristian I’s Kroning 1450
blev udstedt i Bergen, er skrevet paa Dansk.
Efter 1450 brugte det kgl. norske Kancelli i
Kbhvn altid Dansk i norske Sager; kun, naar
Kongerne var paa Rejser i N., kunde der endnu
i anden Halvdel af 15. Aarh. blive udstedt
Regeringsdokumenter paa Norsk. Det af den
højeste Administration saaledes brugte Dansk fik
stor Bet. for det danske Sprogs Magt i N. Endnu
brugte Kancelliet i Oslo Norsk et godt Stykke
ind i 16. Aarh. I dette Kancelli er Skriftformen
ogsaa forholdsvis fast, men nogen ensartet Form
har det mellemnorske Skriftmaal i det hele ikke.
Paavirkning fra Talemaalet gør sig stadig
gældende; mange af de Noviteter, som trængte ind
fra Talemaalet, fandt man igen i dansk eller
svensk Skriftmaal. N.’s politiske Stilling gjorde,
at Indflydelsen fra disse Skriftmaal var særlig
stærk, saa ogsaa unorske Ejendommeligheder fik
Indpas ved Siden af de ny norske
Talemaalsformer. I Diplomerne fra Slutn. af den
mellemnorske Tid er derfor Sprogblandingen meget
stærk. Ved Siden af, at Dansk trængte ind
ovenfra som Regeringsmaial, virkede det ogsaa
indenfra til at opløse Norsk ved at blande
sig med det i det Skriftsprog, Nordmændene
selv brugte. — Da Danskeren Erik Valkendorff
blev Ærkebisp i Trondhjem (1510), fik det
danske Sprog ogsaa fastere Stilling ved Ærkesædet.
Men alligevel findes der et Stykke paa Norsk
ved Siden af den lat. Hovedtekst i den første
Bog, som blev trykt til Brug i N. efter Initiativ
netop af Erik Valkendorff (Nidarosbreviariet,
trykt i Paris 1519). — Med Reformationen (1536)
fik Dansk stærkere Stilling end nogen Sinde
før. Da N. endnu ikke havde faaet noget
Trykkeri, maatte alle Religionsbøger (Bibel,
Katekisme, Alterbog, Salmebog o. fl.) komme fra
Danmark; Dansk blev derfor Kirkesprog i N.
med Reformationen; gennem den blev ogsaa
Skolesproget dansk. Reformationstidens Dansk
blev det Mønster, som ogsaa Nordmænd fulgte,
da der efter 1550 fremvoksede en selvstændig
ny norsk Litt. (Absalon Pederssøn. Jens
Nielssøn, Laurits Nielssøn, Peder Claussøn o. fl.).
Netop, fordi Reformationstidens Dansk var
mere ensartet end før, kunde den lettere give
Mønster. Men ved Siden stod norske Forf.
under stærk Indflydelse af deres norske Talemaal
og til Dels — i alt Fald til c. 1600 — noget
paavirket af norsk Skrifttradition. Deres
Skriftsprog blev derfor et karakteristisk
Blandingsmaal. I mange Tilfælde læste de deres eget
Talemaal ud af de danske Skriftformer. — Den
norske Skrifttradition holdt sig længst i
Retsmaalet. Men allerede c. 1530 bliver de gamle
norske Love oversat, første Gang vistnok af fire
østnorske Lagmænd med Oslo-Lagmanden
Anders Sæbjørnsson i Spidsen, sikkert fordi det
gamle Sprog ikke længere var direkte
forstaaeligt. Denne Lovoversættelse kender vi kun
i Afskrifter, som er noget yngre, og som sikkert
er mere paavirket af dansk Skrifttradition end
Ophavsoversættelsen. Sproget i de yngre
Afskrifter er et udpræget Blandingsmaal; i
Laurents Hermanssøn’s Afskrift fra 1567 bliver
Sproget kaldt »leett dansche eller syøømaalz
norsche, der huar man kand forstaa«. Fra
Østlandet har vi ogsaa andre selvstændige
Lovoversættelser, som til Dels har stærkere norsk
Grundlag. Omkring 1600 staar Dansk som
Sejrherre ogsaa i Retsmaalet, men endnu er
en Mængde juridiske Termini norske, saa der
1636 maa udgives en særskilt Ordbog over
saadanne Ord (ved Kansleren Jens Bjelke; dette
er den første norske Ordbog). I Løbet af 16.
Aarhundrede sejrede Dansk ogsaa i den
lavere Administration og i privatretlige
Dokumenter; men dette Dansk er naturligvis ofte
stærkt norskfarvet. Selv om Dansk saaledes
omkr. 1600 stod som Sejrherre, havde det
ikke magtet at drive alle norske Elementer
ud af Skriftmaalet. Og Talemaalet var sikkert
fremdeles Norsk baade i By og Bygd. — I 17.
Aarhundrede faar Dansk efterhaanden fastere
Regler, særlig mod Slutn. af Aarh.
(Grammatikerne Peder Syv, Henrik Gerner).
Nordmændene skriver stærkt norskfarvet Dansk som før;
enkelte Skr paa norske Bygdemaal bliver udg.
(første Tryk er to Viser 1647); disse Skr følger
i alt væsentligt Dialekten, men er ogsaa noget
paavirket af dansk og norsk Skrifttradition;
1646 bliver udg. en norsk Ordbog »Norske
dictionarium« (af Præsten Christen Jenssøn i
Sunnfjord). Endnu omkr. 1700 er der Planer
oppe om at faa udgivet en stor norsk Ordbog
ved Siden af en stor dansk, og Nordmanden
Jacob Rasch hævder, at Norsk maa
undersøges og vurderes mere end før. Med Holberg’s
Forfatterskab synes det, som om Opfattelsen af,
at Skriftsproget ogsaa er Nordmændenes Sprog,
faar større Styrke. Holberg’s Skriftsprog er
altid let norskfarvet; han har sikkert hele Livet
igennem brugt norsk Udtale. I anden Halvdel af
18. Aarh. begynder Interessen for norsk Sprog
igen at vokse; dette hænger sammen med den
ny Interesse for N.’s Historie og norske
Forhold i det hele, som blev vakt til Live ved
Gerhard Schøning’s og Biskop Gunnerus’
videnskabelige nationale Arbejder. Norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
