Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa i Litteraturen kan man konstatere den
samme Tilnærmelse mellem Sprogformerne.
Ikke mindst gennem den rige
Hjembygdlitteratur er udbredte Folkemaalsformer trængt ind
i Skriftmaalene ved Siden af de ældre mere
litterære Former. Hverken Rigsmaalet eller
Landsmaalet er f. T. Skriftsprog med fæstnede
Former. Rigsmaalet har været og er i en stadig
Udvikling, som fører det bort fra dansk
Skriftsprog paa alle Omraader af Sproget, i
Lydforhold og Bøjningsforhold, i Ordforraad og
Syntaks og ikke mindst i Fraseologien.
Landsmaalet fjerner sig mere og mere fra sit opr.
snævre Grundlag. De forsk. Love og
Sprogforandringer har ført megen Strid med sig. Særlig
har Kampen om Sproget i Skolen været stærk.
F. T. (1924) er Stillingen i Skolen den, at af de
6000 Skolekredse paa Landet har 2000 à 2100
gjort Landsmaalet til Hovedmaal; Resten af
Landsskolerne og Byskolerne bruger
Rigsmaalet; i mange af dem er de tilladte
Folkemaalsformer gennemført fuldt ud. De kæmpende
Partier er repræsenteret af Rigsmaalsforbundet
(oprettet 1899), som hævder en konservativ
Form af Rigsmaalet, af »Noregs Maallag«
(stiftet 1906), som kæmper for Landsmaalet. For
stærkere Brug af de mest udbredte
Folkemaalsformer, særlig de østlandske, baade i Rigsmaal
og Landsmaal, arbejder
Ungdomssammenslutningen »Østlandsk Reisning« (stiftet 1916). Mere
litterært og videnskabelig arbejder »Det Norske
Samlaget (Landsmaalslaget)«, oprettet 1868,
»Bymaalslaget«, oprettet 1903, og
»Riksmaalsværnet«, stiftet 1919. (Litt.: Alm.
Sproghistorie: N. M. Petersen, »Det danske,
norske og sv. Sprogs Historie«, II [1880]; A.
Noreen, »Gesch. d. nordischen Sprachen« [1898;
sidste Udg. 1913], væsentlig fra den gamle Tid;
M. Hægstad, »Norsk Maalsoga« [1904, sidste
Udg. 1916]; D. A. Seip, »Norsk Sproghistorie«
[1920; en mindre Udg. udkom 1913, sidste Udg.
1923]. Urnordisk: S. Bugge og M.
Olsen, »N.’s Indskrifter med de ældre Runer«,
I—III [1891—1924]. Gammelnorsk og
Islandsk: A. Noreen, »Altisländische und
altnorwegische Grammatik« [4. Udg. 1923]; R.
Iversen, »Norrøn Grammatik« [1923]; F.
Jónsson, »Norsk-islandske Kultur- og
Sprogforhold i 9. og 10. Aarh.« [1921]; M.
Nygaard, »Norrøn Syntax« [1905]; M.
Hægstad, »Maalet i dei gamle norske
Kongebrev« [1902]; Samme, »Gamalt Trøndermaal«
[1900]; Samme, »Vestnorske maalføre fyre
1350« [1906—16]; J. Fritzner, »Oldnorsk
Ordbog«, I—III [1886—96]; M. Hægstad og A.
Torp, »Gamalnorsk Ordbog« [1909]; E.
Hertzberg, »Glossarium til Norges gamle Love
indtil 1387« [i 5. Bd af »Norges gamle Love«, 1895];
Sv. Egilsson, »Lexicon Poeticum«. Ordbog
over det norsk-islandske Skjalde sprog, ved
Finnur Jónsson [1913—16]; E. H. Lind,
»Norsk-isländska dopnamn från medeltiden«
[1905—15]; Samme, »Norsk-isländska
personbinamn från medeltiden« [1920—21];
Senere Sproghistorie (særlig Forholdet
mellem Dansk og Norsk i N.): A. Taranger,
»Vort Retsmaals Historie 1388—1604« [1902];
R. Iversen, »Bokmål og Talemål i N.
1500—1630« [1921]; D. A. Seip, »Dansk og norsk
i N. i eldre tider« [1922]; Samme, »Holberg’s
Talemål« i »Holberg Aarbog« [1921); Achille
Burgun, Le développement Linguistique en
Norvège depuis 1814, I—II [1919—21]; D. A. Seip,
»Norskhet i sproget hos Henrik Wergeland og
hans samtid« [1914]; T. Knudsen, »P. A.
Munch og hans stilling i samtidens norske
sprogstrev« [1923]. Lydhistorie: A. Torp
og Hj. Falk, »Dansk-Norskens lydhistorie«
[1898]; D. A. Seip, »Låneordsstudier«, I—II
[1915—19]. Syntaks: Hj. Falk og A.
Torp, »Dansk-Norskens syntaks i historisk
fremstilling« [1900]. Grammatik:
Nordmænd udgav Grammatikker, som i alt
væsentligt fulgte danske Regler, f. Eks. Lyder Sagen,
Mauritz Hansen o. fl. Af Grammatikker, som
tog Hensyn til norsk Sprogudvikling, kan
nævnes fra ældre Tider Jakob Løkke,
»Modersmaalets Formlære« [1855] og særlig K.
Knudsen, »Haandbog i dansk-norsk Sproglære«
[1856]. Fra nyeste Tid: Aug. Western,
»Norsk riksmålsgrammatik« [1920]. Større
Grammatikker over Landsmaalet: Ivar
Aasen, »Norsk Grammatik« [1873]; L.
Heggstad, »Norsk Grammatik« [1916].
Retskrivning: J. Storm, »Norsk Retskrivning«, I—II
[1904—06]; Aars, Hofgaard, M. Moe,
»Redegørelse for forsk.
Retskrivningsspørgsmaal« [1898]; Flo. Garborg, Hægstad,
»Framlegg til fast rettskriving for
Landsmaalet« [1901]; H. Eitrem, A. B. Larsen,
S. Schjøtt, »Utredning om forsk.
retskrivningsspørgsmaal« [1908]; »Indstilling fra
Retskrivningskomiteen« [1917]; M. Moe,
»Retskrivning og Folkedannelse« [1900]; Samme,
»Norsk og dansk Sprogdragt« [1906].
Ordbøger: Hj. Falk og A. Torp,
»Etymologisk ordbog over det norske og det danske
sprog«, I—II [1903—06; tysk Udg. 1910—11]; A.
Torp, »Nynorsk etymologisk ordbok«
[1914—19]; Ivar Aasen, »Norsk Ordbog« [2. Udg.
1873, siden optrykt]; H. Ross, »Norsk
Ordbog« [1895, senere flere Tillæg]; S. Schjøtt,
»Dansk-norsk ordbog« [1909]; Samme, »Norsk
ordbok med ordtyding paa norsk-dansk«
[1914]; I. Alnæs, »Norsk uttaleordbok« [1910];
Juell Tønnessen, »Retskrivningsordbok
over det norske rigsmaak [1910]; Krogsrud
og Seip, »Norsk Riksmålsordbog for
rettskrivning og ordbøining« [1924]; M. Skard,
»Norsk Rettskrivingsordbok for Landsmålet«
[1921]; L. Heggstad, »Fornorsknigsordbok«
[1916]. Stedsnavn: O. Rygh, »Norske
Gaardnavne«, I—XVIII« [1890—1924, et Bd for
hvert Fylke, bearbejdet af forsk. Forf.];
Samme, »Norske Elvenavne« [1898]; Samme,
»Personnavne i norske Stedsnavne« [1899]; M.
Olsen, »Kultminder i Stedsnavn«, I [1913];
Samme, »Stedsnavnstudier« [1912]. Mange
Afhandlinger om norsk Sprog er trykt i Tidsskr
som »Norvegia«, I—II [1885—1906], »Arkiv f.
nordisk Filologi«, I ff. [1883 ff.], »Maal og
Minne«, I ff. [1910 ff.], »Syn og Segn«, I ff. [1895
ff.], »Festskrift til Unger« [1899], »Afh., viet
Sophus Bugge’s Minde« [1907], »Festskrift til
Alf Torp« [1913]. Lærebøger for
Udlændinge: J. V. Lindgren, »Dansk och norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
