- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
140

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Litteratur - Norge. Kunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indsats af stor Værdi. I 10-Aarene efter
Aarhundredskiftet har norsk Lyrik haft en ny
Blomstring, særlig ved de to ejendommelige og
dybt forsk. Begavelser Olaf Bull og
Herman Wildenvey, som er efterfulgt af
Einar Solstad, Arnulf Øverland,
Olav Aukrust, Rolf Hjorth
Schøyeno
, fl.

Efter Keyser’s, P. A. Munch’s og Chr. Lange’s
Død blev Udgivelsen af de historiske Kilder
fortsat af Unger, H. J. Huitfeldt-Kaas,
S. Bugge og O. Rygh (»Det norske
Oldskriftselskab« stiftes 1861) samt for
»Kildeskriftsfondet« under Ledelse af Rigsarkivar M.
Birkeland
, som snart fik energiske
Hjælpere i de tre Historieforskere L. Daae, Yngv.
Nielsen
og Gust. Storm, Forfatnings-,
Rets- og Retskildehistorie har været Genstand
for udmærkede Arbejder af T. H.
Aschehoug
, Fr. Brandt, L. M. B. Aubert samt
K. Maurer’s Lærlinge, Ebbe Hertzberg og
A. Taranger; denne sidste har ogsaa
ligesom senere Biskop A. Chr. Bang ydet
kirkehistoriske Arbejder. Den norske militære
Historie er bleven fagmæssig behandlet af D.
Schnitler
m. fl.; Landets middelalderlige
Handelshistorie dyrkes af Alex. Bugge. I en
samlet »Udsigt over N.’s Historie« (1873 ff.) har
J. E. Sars paa en aandfuld Maade søgt at
udrede alle de ledende Kræfter i Landets
Udvikling fra de ældste Tider op til Nutiden. En
samlet omstændelig Oversigt over Landets ydre
og indre Historie indtil 1814 er forfattet af O. A.
Øverland
(1885—95). Af senere Historikere
kan nævnes H. Koht, E. Bull og Jac. S.
Worm-Müller
. — Den norske Arkæologi
grundlagdes af O. Rygh, der fik dygtige
Medhjælpere i sin Broder K. Rygh og Ingv.
Undset
. O. Rygh’s sidste store Værk blev
den indgaaende sproglig-historiske Udredning
af samtlige »Norske Gaardnavne«. Det norske
Sprogstudium skylder, foruden J. Fritzner
(»Ordbog over d. gl. n. Sprog«, 1867 ff.) og
Hans Ross (et rigt Supplement til Aasen’s
Ordbog, 1895), den lærde Indogermanist S.
Bugge
og den grundlæggende Fonetiker
Joh. Storm de stærkeste Impulser; disses
Lærlinge Alf Torp, Amund Larsen, Hj.
Falk
og M. Hægstad har paa forsk. Vis
udredet den norske Sproghistorie, medens
Moltke Moe tillige behersker den
sammenlignende Folklore og fortolker N.’s
middelalderlige Folkedigtning. Af Litteraturhistorikere
fortjener at nævnes: P. Botten-Hansen, L.
Dietrichson
, Hartv. Lassen, Olaf
Skavlan
, A. E. Eriksen, Henr. Jæger,
Arne Løchen, Gerh. Gran, Carl
Nærup
, Just Bing, Fr. Paasche og Fr.
Bull
, samt Skaberen af »Norsk
Forfatterleksikon« J. B. Halvorsen (død 1900) og hans
Efterfølger H. Koht. Den norske Kunsts
Historie har fundet Dyrkere i L. Dietrichson,
Andr. Aubert, Fr. Olsen, Jens Thiis
og C. W. Schnitler, Kunstindustriens i H.
Grosch
, Joh. Bøgh og H. Fett.
Karakterbilleder fra fremmed Historie skyldes J. P.
Weisse
, Sigurd Ibsen og Clara
Tschudi
. — Af Forfattere inden for andre
Videnskaber kan som europæisk kendte nævnes:
Teologen C. P. Caspari, Juristerne B.
Getz
og Fr. Hagerup, Matematikerne O. J.
Broch
, C. O. Bjerknes, C. M.
Guldberg
, Sylow og Sophus Lie,
Meteorologerne H. Mohn og V. Bjerknes, Zoologen
G. O. Sars, Fysikeren Birkeland,
Lepra-Lægen Armauer Hansen, Geologerne Th.
Kjerulf
og W. C. Brøgger, samt
Polarforskeren Fridtjof Nansen. (Litt.:
Henrik Jæger, »Illustr. norsk Literaturhistorie«
[3 Bd 1896]; J. E. Sars, »Udsigt over det
norske Folks Historie« [4 Bd 1873—91]; Ph.
Schweitzer
, »Gesch. d. skandinavischen
Litt.« [3 Bd 1885—89]; R. Keyser,
»Nordmændenes Videnskabelighed og Litteratur i
Middelalderen« [1866]; Finnur Jónsson, »Den
Oldnorske og den oldislandske Litteraturs Hist.«
[3 Bd 1894—1902]; L. Dietrichson,
»Omrids af d. n. Poesis Hist.« [1866 og 1869]; A. E.
Eriksen
, »Dansk og norsk Literaturhistorie
til Skolebrug« [1878]. For »Fælleslitteraturen«,
se Danmark [»Litteratur«]. J. B.
Halvorsen
[og Chr. Brinchmann], »Norge« i »Illustr.
Verdenslitteraturhistorie« III [Kbhvn 1901]; J.
E. Kraft
og Chr. Lange, »Norsk
Forfatterlexikon 1814—56« [1863]; P. Botten-Hansen,
La Norvège litteraire [1868]; J. B.
Halvorsen
, »Norsk Forfatterlexikon 1814—80« [1881
ff.]; Hjalmar Pettersen, »Norsk
Boglexikon 1643—1813« [1899 ff.]). Fra 1923
paabegyndes Udgivelse af to udførlige norske
Litteraturhistorier, den ene af Professorerne Fr.
Bull
og Fr. Paasche, den anden af
Forfatteren Kristian Elster.
(C. Br.). E. S-n.

Kunst.

Bygningskunst. Allerede Jernalderens
Nordmænd var i Besiddelse af betydelig
haandværksmæssig Færdighed i Fremstilling af
Vaaben og Smykker, og af Gokstadskibet med dets
Gravkammer (se Afsn. »Forhistorie«) lader sig
slutte, at man i 9. Aarh. forstod at bygge saavel
Laft- (vandret over hinanden lagte
Tømmerstokke med overbladede Hjørner) som Stavværk
(sammenfalsede Planker i opret Stilling som
Fyldværk i Rammer, der dannes af Væggenes
Hjørnestolper, Svillen og Overliggeren), og det
ses videre, at allerede dengang en Ornamentik
havde udviklet sig, hvis Motiver, Dyr- og
Baandslyngninger, staar i nært Slægtskab med de
keltiske.

Kristendommen blev omkr. Aar 1000 bragt til
N. fra England, og de ældste Mindesmærker fra
den kristne Tid viser endnu den keltiske
Karakter. Tydeligst fremtræder denne ved vestre
Gavlfelt (Fig. 1) og norde Sideskibsvæg i Urnes
Stavkirke. Flere af N.’s enskibede Stenkirker
med lavere og smallere, ret afsluttet Kor,
bygget af Brudsten i Kalkmørtel, kan muligvis
henføres til denne Periode. De mange, i Sagaerne
nævnte Anlæg fra Tiden før 1100 er enten
forsvundne ell. ombyggede. Ved 12. Aarh.’s Beg.
viser sig i N. den
normannisk-romanske Stilretning, og gennem hele Seklet
beherskes de bildende Kunster af dens raske
Udviklingsgang. Denne Kunstretning, der opstod i
Normandiet under det norske Herskerhus — og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free