Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Ry, disse to Kunstnere efterhaanden
erhvervede sig, vakte vistnok til Live en rigere
og mere offervillig Kunstsans i N., men
fremdeles var dog Forholdene saadanne, at en
hjemlig Kunst ikke kunde bydes betryggende
Vilkaar, og norske Kunstnere maatte fremdeles
søge til Udlandet. Bl. de norske Malere, som
udgik fra Düsseldorf-Akademiet i denne
Periode, og som stod de nys nævnte Kunstnere
nær, var den tidlig afdøde August
Cappelen (1827—52) en af de mest begavede. Over
hans Landskaber fra de norske Fjelde og Skove
aander en stemningsfuld, romantisk Poesi. Den
samme Romantik gør sig ogsaa gældende i
Erik Bodom’s (1829—79) store norske
Landskaber, medens Morten Müller’s
(1828—1911) Skov- og Fjeldbilleder mere slutter sig til
Gude’s mere nøgterne Opfatning. J. F.
Eckersberg (1822—70), hvis klare og sikre Kunst
navnlig har fundet sit Udtryk i Skildringer af
det norske Højfjelds øde Vidder, vendte tidlig
hjem til N. og oprettede 1859 i Kria en
Malerskole, som under hans aarvaagne og
samvittighedsfulde Ledelse fik en betydelig
Indflydelse. Endvidere kan nævnes af den ældre
Generation Dyre- og Landskabsmaleren Askevold
(1834—1900) og Landskabsmalerne Sophus
Jacobsen (1833—1912) og C. D. Wexelsen
(1830—83). Figurmaleriet har i denne Periode,
trods Tidemand’s Indflydelse, ikke været
dyrket med samme Iver som
Landskabsmaleriet. Foruden Lorck (1829—82) har Knud
Bergslien (1827—1908) malt Scener af
Bondelivet i Tidemand’s Art og enkelte Billeder
med Emner fra den norske Historie og
adskillige dygtige Portrætter. Efter Eckersberg’ Død
ledede han dennes Malerskole. P. N. Arbo
(1831—92) har særlig malet hist. og mytologiske
Billeder foruden Landskaber og Portrætter. Han
har dog nærmest faaet sin Uddannelse i Paris.
V. St. Lerche (1837—92) dyrkede væsentlig
Arkitekturmaleriet og den humoristiske Genre,
og Mathilde Dietrichson (1837—1921)
Portrættet og det huslige Interiør. Af
samtidige Malere, der ikke hørte til
Düsseldorf-Retningen, er Sigvald Dahl (1827—1902)
en fremragende Dyremaler og Frants Bøe
(1820—90) en i sin Tid skattet
Stilllebensmaler. Marinemaleriet havde dygtige
Repræsentanter i Bennetter (1822—1904), der
ligesom Bøe var uddannet i Paris, og R. Boll
(1825—97).
Efterhaanden øvede imidlertid Düsseldorf
ikke længer saa stærk Dragningskraft som før.
Ludvig Munthe (1841—96) frigjorde sig
tidlig og udviklede sit maleriske Syn ved
Rejser i Frankrig og Holland. Han er en af den
norske Landskabskunsts betydeligste Mestre;
særlig har hans stemningsrige Tøvejrsbilleder
skaffet ham et stort Ry. Carl
Sundt-Hansen (1841—1907), Elev af Vautier, er en af de
mest fremragende af de norske
Folkelivsskildrere siden Tidemand. Med skarp og
sanddru Opfatning gengiver han norske Bønders
Karakter i Billeder, fulde af dram. Liv og i en
sikker, om end noget minutiøs Teknik og
Kolorit. Adelsten Normann (1848—1918)
malte tidligere store nordlandske Prospekter i
Skolens Smag, men sluttede sig efter sit Ophold
i Berlin til »Oppositionen«. Fr. Collett
(1837—1914) fulgte Gude til Karlsruhe og studerede
siden i München. Hans fint opfattede og
 |
| Fig. 22. Sinding: Barbarkvinde. |
 |
| Fig. 23. Vigeland: Buste af Maleren J. Vigeland. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
