Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kraftig malede Vinterbilleder hører til de friskeste
i norsk Kunst. Amaldus Nielsen (f. 1838)
har vistnok faaet Gude’s Vejledning, men er i
sin ejendommelige Selvstændighed en af de
poesirigeste Tolkere af norsk Kystnatur.
Det ny Studiecentrum for de senere norske
Kunstnere blev i 1870’erne München. Her finder
vi af den ældre Generations Malere Oscar
Wergeland (d. 1910), hvis store Billede af
den grundlovgivende Forsamling paa Eidsvold
har faaet sin Plads i Stortingssalen,
Figurmalerne Marcus Grønvold (f. 1845), C. M.
Ross (d. 1904), W. Peters, Axel Ender
(1853—1920), Landskabsmalerne Andr.
Djesen (1844—1923) og Smith-Hald
(1846—1903), der senere ligesom Marinemaleren
Grimelund (1842—1917) bosatte sig i Paris, samt
Otto Sinding (1842—1909). Otto Sinding er
vel den alsidigste af norske Malere. Han har i
sin overordentlig rige Produktion malet
Landskaber fra Syd og Nord, Folkelivsbilleder fra
Italien og N., Mariner og mytologiske Billeder.
Senest har han malet Panoramaer (Slaget ved
Leipzig) og virket som Teatermaler. Af yngre
Kunstnere, som senere skulde komme til at
deltage i den stærke Opposition, der i Slutn. af
1870’erne og i 1880’erne rejste sig mod de
hjemlige Kunstforhold og den konventionelle Smag,
fik fl. af de betydeligste deres Uddannelse ved
Münchens Akademi, men søgte trætte af den
stagnerende tyske Kunst efterhaanden til Paris,
hvor den fr. Naturalisme — plein air’isterne —
og Impressionisterne kom til at øve en
gennemgribende og omformende Virkning paa deres
Natursyn og Teknik. Det var med disse
kunstneriske Ideer, de optog Kampen mod den
hjemlige ensidige tyske Retning, da de i Beg. af
1880’erne vendte tilbage til N., og det var med
dette ny Syn, de vilde skildre deres eget Land
og derigennem bringe det store Publikum til at
se Virkeligheden, som den var. Kampen blev
vistnok baade bitter og haard, men dog
forholdsvis kortvarig, da den mødtes og bares af
en samtidig, beslægtet Bevægelse i det norske
Samfunds politiske og litterære Liv, der endte
med Sejr for deres Ideer. Tillige opnaaede
Kunstoppositionen under denne Strid at faa
organiseret sit Selvstyre, og de opr. privat
arrangerede Høstudstillinger gik over til at blive
Statens faste aarlige Udstillinger (se
Kunstudstillinger). De Kunstnere, som var de
ledende, og som stod i første Rk. i denne
betydningsfulde Bevægelse i norsk Kunstliv, var
Erik Werenskiold, Christian Krohg og Frits
Thaulow. Erik Werenskiold (f. 1855)
studerede først i München og havde allerede
vakt Opsigt og Beundring, da han 1879 ved den
intern. Udstilling i München første Gang
stiftede Bekendtskab med nyere fr. Malerkunst og
i denne fandt Udtryk for Ideer, som længe
havde dæmret hos ham selv. Han rejste til Paris,
og ved alvorligt Studium tilegnede han sig der
de Synsmaader, der blev bestemmende for hans
kunstneriske Opfatning, og hvis ihærdige
Talsmand han blev under Kampaarene i N. Han
har gennem sin fine og beherskede Kunst øvet
en stor Indflydelse paa de yngre Slægtled af
norske Malere og lært dem at se friskt og sundt
paa Naturen og Livet. Som Illustrator har han
skænket det norske Folk en Skat i de
mesterlige Tegninger til Asbjørnsen og Moe’s
Folkeeventyr, og i de strengt holdte Billeder til
Snorre’s Kongesagaer gengiver han med enkel
Storhed deres knappe, men malende Stil. En
Rk. ypperlige Portrætter (Henrik Ibsen, Prof.
Helland o. fl.) viser hans psykologiske
Skarpblik og højt udviklede Teknik. Christian
Krohg (f. 1852) uddannede sig under
Gussow’s Vejledning i Berlin, senere i Paris, og
begyndte straks, efter at han var vendt hjem,
at gøre Propaganda for de ny Ideer. Stærkt
socialt og politisk interesseret, som han var, kastede
han sig ind i Striden og optraadte baade som
Taler, Skribent og i sin Kunst som Forkæmper
for radikale Omvæltninger. Han søgte at gaa
Virkeligheden saa nær ind paa Livet som
muligt, samtidig som han udviklede en meget høj
malerisk Kvalitet, og ved sine Billeder fra
Samfundslivets Skyggesider vakte han en Storm af
Forbitrelse, men ogsaa levende Tilslutning fra
de Yngres Side. Efter at Kampen var stilnet af,
udfoldede Krohg en mangfoldig og rig
Produktion som Skildrer navnlig af norske Søfolks
Liv i en Rk. fortrinlige, friskt og djærvt malte
Lodser og livfulde Portrætter. Fritz Thaulow
(1847—1906) studerede først i Kbhvn og senere
i Karlsruhe hos Gude, men kom derefter til
Paris og fik her sine bestemmende Indtryk. Ogsaa
han vendte tilbage til N. for at deltage i
Kampen for de ny Synsmaader, og hans vindende
Personlighed og eminente Begavelse samlede
snart en Skare begejstrede unge Malere om
hans »Friluftsakademi«. Ivrig arbejdede ogsaa
han i denne Kampperiode for at reformere og
udvikle den nationale Kunst. Men hans senere
Opfatning førte ham bort fra Kampen og
Striden og til en mere almen Opfatning af
Kunstens Væsen. I sine senere Aar var han
(bosat i Frankrig, hvorfra hans Kunsts Ry har bredt
sig videre i internationale Kredse end nogen
nulevende norsk Malers. Af andre norske
Malere, som i denne Periode sluttede sig til denne
Bevægelse, er Gerhard Munthe, Eilif Peterssen
og Hans Heyerdahl bl. de mest fremragende.
Gerhard Munthe (f. 1849) afsluttede sine
Studier i München. Han sluttede sig ogsaa senere
til den ny Retning og gengav i kraftige og
sikkert karakteriserende Billeder den østlandske
Natur. Af stor Bet. er hans originale Opfatning
og Udvikling af nationale Motiver, hentede fra
Bøndernes gamle Huskunst og fra Eventyrets
fantastiske Verden, Ideer der — gennemført i
en højst egenartet og personlig ornamental Stil
— har virket befrugtende paa nyere norsk
Kunstindustri (se Afsn. »Folkeindustri«, S. 108.
Til Snorre’s Kongesagaer og det gamle
»Draumkvæde« har han ligeledes tegnet Randlister og
Illustrationer i en mærkelig, original Stil og
udført den egenartede Interiørudsmykning af den
middelalderlige Kongehal »Haakonshallen« i
Bergen. Eilif Peterssen (f. 1852) fuldendte
ogsaa sine kunstneriske Studier i München. Han
vakte tidlig Opmærksomhed ved sin modne,
fornemme Kunst, sin store Evne til psykologisk
Karakteristik og rige koloristiske Sans. I sin
senere Produktion, der bevæger sig saavel paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
