Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgivne ex chalcographia Michaelis Thomasonii.
Skriften og Rebus’erne er ganske vakkert
udførte af Præsten Didrik Muus, der senere
skal have dyrket Billedskæring og Malerkunst
med Held. Titelbladet er stukket af en anden
Præst, Knud Sevaldsen Bang. Endelig har
Jacob Maschius foruden sine Kobbere af
Trondhjems Domkirke (i hans Digt Norwegia
religiosa [Kria 1661]) tillige stukket et stort
Prospekt af Trondhjem 1674 og nogle faa andre
Blade. Den bekendte norskfødte Medaillør M.
A. Røg har stukket Skriften til Kongeloven.
Fra 18. Aarh. findes ikke faa Blade vedrørende
N., saaledes de store Prospektsamlinger af
Lorentzen stukne af Haas og Grosch, men disse er
udførte i Danmark af danske Mænd. Enkelte
norske Malere har i det 19. Aarh. raderet nogle
Blade — Joh. Chr. Dahl, Th. Fearnley, Hans
Gude og af nyere Wilh. Peters, Niels Hansteen,
Hjalmar Johnsen og frem for alle Edv. Munch.
Med J. Nordhagen er der i den senere Tid
sket et stort Opsving i denne Kunstart, og flere
dygtige Kobberstikkere har uddannet sig under
hans Vejledning. — Litografien fandt først
omkring 1820 Vej op til N. og anvendtes i den
første Tid væsentlig til praktisk Brug. L. v. d.
Fehr og Søn fra Kbhvn oprettede i denne Tid
det første norske Stentrykkeri i Kria og fik
senere et offentligt Bidrag til Anskaffelse af en
større Presse. Det første Værk var 8 Plader
»Forskrifter for Almueskolerne«, som udkom
1823 ell. 1824. Senere er der imidlertid udgaaet
enkelte ganske vakre Blade fra dette Officin,
Portrætter og Landskaber etc. Det har holdt sig
gennem et Par Slægtled i Kria. Det næste
Stentrykkeri blev 1824 oprettet smst. af Boghandler
Winther. Fra denne Presse er et stort Antal
norske Prospekter, Portrætter, satiriske Blade,
Musikalier etc. udgaaede. Disse har nu
fornemmelig kun hist. Interesse. Senere har
adskillige litografiske Anstalter, væsentlig
beregnede paa det praktiske Behov, virket i Kria. I
Bergen oprettede Kaptajn Prahl 1827 et
Stentrykkeri og udfoldede her i Aarenes Løb en
særdeles omfattende Produktion, hvortil han
skaffede sig dygtige Kunstneres Hjælp. (Se om
disse Litografer C. W. Schnitler: »Slægten
fra 1814« [Kria 1911]). Særlig er der udkommet
ikke faa Prospekter, Portrætter og Serier af
Folkedragter, ligesom de fortrinlige,
farvetrykte Tavler til Boeck og Danielsen’s Værk om
Spedalskheden (1847) er trykt i hans Officin,
hvor de blev udførte af Losting og H. P. Bucher
(f. 1823). Den sidste oprettede 1845 en
litografisk Anstalt i Bergen og er en af N.’s dygtigste
Litografer. Af hans Portrætter hører de af
Stiftsprovst Daae og »Gamle Elholm« til de
bedste, som norsk Sortekunst har præsteret.
De kromolitograferede Plancher til ovenn.
Forfatteres Værk over Hudsygdomme (1857—91) er
udførte af Bucher efter Losting’s Akvareller og
udkom fra hans Anstalt. Træsnittet har været
meget anvendt i Illustrationens Tjeneste, men
har kun hos ganske laa Udøvere, som den
udmærkede Portrætskær er H. C. Olsen (f.
1845), hævet sig til større Selvstændighed. I
den sidste halve Menneskealder — fra c. 1910
— har en Række norske Malere arbejdet med
Radering og Litografi. Saaledes Erik
Werenskiold (Raderinger), Bernh.
Folkestad (Litografi), Henrik Lund
(Radering og Litografi). Hans Holm har
efterhaanden specialiseret sig om Farvelitografien
ligesom Fritz Thaulow. Edv. Munch
har i stor Udstrækning dyrket saavel
Radering som Træsnit og Litografi. (Litt.:
Gustav Schiefler, »Verzeichnis des
grafischen Werks Edvard Munch’s bis 1906« [Berlin
1907], ny Udg. 1922. Curt Glaser i »Kunst
und Künstler« [1912—13]; Samme, »Edv.
Munch« [Berlin 1917]).
Billedhuggerkunst. Angaaende ældre
Tiders Skulptur i Norge henvises til Harry
Fett: »Billedhuggerkunsten i Norge under
Sverreætten« (Kria 1908) og til samme Forf.’s
»Norges Kirker i det 16. og 17. Aarh.« (Kria
1911). — Ligesom Malerkunsten først i 19. Aarh.
tog Fart og efterhaanden udviklede en
selvstændig og rig Produktion, er det samme
ogsaa Tilfældet med den norske
Billedhuggerkunst, om denne end paa langt nær har haft
den samme frodige Vækst. Og det uagtet der
her havdes en Tradition at bygge paa i den
norske Bondebefolknings gennem Aarh.
originalt og rigt udviklede Træskulptur. Enkelte, for
det meste bondefødte Kunstnere fra 17. og 18.
Aarh., havde ogsaa ved deres Dygtighed vundet
et stort Ry, som den ovenf. nævnte Maler og
Elfenbensskærer Magnus Berg (1666—1739),
hvis fortrinlige Arbejder spredtes rundt i
Fyrsternes Kunstkabinetter, Medaillørerne
Michael Røg (f. 1679), der blev kgl. fr.
Medaillør i Paris, og Magnus Gustav
Arbien (1719—60). Men disse Kunstneres
Uddannelse og Virksomhed falder helt uden for N.’s
Grænser, og den hjemlige norske Skulptur blev
ligesom Malerkunsten væsentlig en dekorativ
Kunst, hvori de norske Bondekunstnere viste
en betydelig Stilsans og særdeles dygtigt
Arbejde. (Se herom Andreas Aubert i
»Aarsberetning for norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring 1901« [Kria 1902]). At
Billedhuggerkunsten alligevel kun har haft en ringe
Fremgang i det 19. Aarh., skyldes vistnok for
en stor Del Manglen paa større monumentale
Opgaver. Den første norske Billedhugger i 19.
Aarh., som fik en virkelig kunstnerisk
Uddannelse, var Hans Michelsen (1789—1859).
Han studerede i Rom under Thorvaldsen’s
Vejledning. Hans Talent kom dog ikke til at
udvikle sig under synderlig gunstige Forhold, og
han blev tidlig brudt. Hans Hovedværk er de
12 Apostle i Trondhjems Domkirke. (Se C. W.
Schnitler: »Slægten fra 1814«.) Af de flg.
Billedhuggere, Christopher Borch
(1817—96), Hans Hansen (1821—58), Olaf
Glosimodt (1821—1901) samt Julius
Middelthun (1820—86), er den sidste langt den
betydeligste. En Række aandfuldt opfattede
Portrætbuster samt Schweigaardstatuen uden for Univ.
i Kria vidner om hans rige Evner, og tillige
har han ved sin samvittighedsfulde,
beaandende Lærervirksomhed ved Tegneskolen virket
dybt og indgribende paa norske Kunstneres
Udvikling. Senere fulgte Brynjulf
Bergslien (1830—98), der nedstammede fra en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
