Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst - Norge. Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunstnerisk begavet Bondeslægt. Hans
bekendteste Arbejde er Rytterstatuen af Karl Johan
foran det kgl. Slot i Kria. Hans Budal
(1830—79) og Ole Fladager (1831—71) var
ligeledes af Bondeæt, og særlig var den sidste en
betydelig Begavelse. Carl Jacobsen
(1835—1923) har modeleret Bronzestatuen af
Christian IV paa Stortorvet i Kria. Af yngre
Billedhuggere har Mathias Skeibrok
(1851—96) og Stephan Sinding (1846—1922)
vundet et betydeligt Navn, særlig har den sidste,
der imidlertid blev dansk Borger, udfoldet en
rig og mægtig Produktion (»Captif«,
»Barbarkvinde«, »To Mennesker« o. fl.). Skeibrok’s
betydeligste Værker falder for en stor Del
inden for Genreskulpturens Omraade (»Træt«,
»Moderen vaager«). Søren
Lexow-Hansen (1846—1919) var en lidet produktiv
Kunstner, men har i sin »Vala« skabt et betydeligt
Værk. Ligeledes kan nævnes de tidlig afdøde
Billedhuggere Jakob Fjelde (1859—96), der
i sine sidste Aar virkede i Amerika, Skjefte
og Halfdan Hertzberg (1857—90), hvis
»Gadegut« er en fornøjelig Genreskulptur. Den
noget yngre Generation tæller flere dygtige
Kunstnere inden sin Midte som Jo. Visdal
(1861—1923) (Buster af Overlærer K. Knudsen,
Dr. Armauer Hansen og Konservator
Brunchhorst), Lars Utne (1862—1922), der har
leveret adskillige dygtige Skulpturer til
Nationalteatret i Kria, Anders Svor, Ambrosia
Tønnesen, Axel Ender (1853—1920), hvis
udmærkede »Tordenskjold« afsløredes 17. Maj
1901 i Kria, Fru Augusta Finne-Døvle,
Frk. Sinding, Hans St. Lerche (d. 1920
i Rom), Gunnar Utsond, der i sine
kolossale Grupper »Havet gengiver sine Døde« og
»Helhesten«, opstillet foran Sømandsskolen ved
Kria, har sat sig i norsk Billedhuggerkunst
vistnok enestaaende Opgaver. I Gustav
Vigeland (f. 1869) har norsk Billedhuggerkunst sin
uden Sammenligning betydeligste Repræsentant.
Hans storslagne Fantasi og mægtige Formkraft
fik et af sine tidligste, fuldmodne Udtryk i det
store Bronzerelief »Helvede«. Senere har han
udfoldet en overvældende Produktivitet. Af
offentlige Monumenter fra hans Haand kan
nævnes: Matematikeren Abel’s, Komponisten
Nordraak’s og Forfatterinden C. Collett’s i Kria,
H. Wergeland’s i Kristiansand, Præsident
Roosevelt’s Rytterstatue i Amerika. Han har udført
en lang Række overordentlig karakterfulde
Portrætbuster af sin Samtids fremragende
Nordmænd. Gustav Vigeland’s centrale Værk gennem
de sidste 20 Aar har været Arbejdet med det
kolossale Fontæneanlæg i Kria. Af dens
overvældende Mængde Figurgrupper i Bronze og
Sten er de fleste allerede udført, men Anlægget
som Helhed venter paa sin Virkeliggørelse. En
noget yngre Billedhugger er Ingebrigt
Vik, hvis ikke særlig talrige Arbejder er
præget af en udsøgt fin Formfølelse. Mere præget
af kraftfuld Monumentalitet er Vilh.
Rasmussen’s Arbejder. Saaledes hans talrige
dekorative Figurer for den restaurerede
Domkirke i Trondhjem, og hans Statue af Kong Olav
Tryggvasøn i Trondhjem. (Litt.: P. Botten
Hansen, »Magnus Berg« [Kria 1862]; L.
Dietrichson i La Norvège eller Norway [Kria
1900]; S. Skavlan, »De torv Apostle.
Michelsen’s Billedrække i Trondhjems Domkirke«
[Trondhjem 1895]; L. Dietrichson,
»Magnus Berg« [Kria 1912]; Jens Thiis, »Norske
Malere og Billedhuggere« I—II [Bergen
1904—07]).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Musik.
Uagtet Musikken som Kunst først sent har
udviklet sig i N., synes Sansen for Toner allerede
meget tidlig at have været til Stede hos Folket,
for saa vidt som man af de yderlig faa og
ufuldstændige Oplysninger kan danne sig nogen
Mening derom. Fra Bronzealderen har man
saaledes Lurer, hvis omhyggelige Udførelse tyder
paa, at der lagdes Vægt paa Tonen, hvad saa
deres Bestemmelse end har været, og Sagaerne
melder om, at Olav Trygvason’s Præst,
Thangbrand, gjorde stærkt Indtryk paa Islænderne
med sin Sang og Messe, ligesom Harpen tidlig
har været kendt, om end Skaldene ikke
benyttede dem til deres Kvæder. Et paalideligere
Materiale til Bedømmelse af Nordmændenes
musikalske Evner haves i Folkemelodierne, der,
baade hvad Talrighed, Skønhed og
Ejendommelighed angaar, rager højt op blandt alle Folks.
Naar denne rige Produktion er opstaaet, og
hvorledes den har udviklet sig, vides ikke; men
mange af Melodierne har kendelig en meget høj
Alder, og det er sandsynligt, at de har udviklet
sig fra og sammen med Stevet, der efter Prof.
Moltke Moe’s Mening er indført fra Normandiet
over England allerede før Midten af 12. Aarh.,
ligesom enkelte Melodier synes paavirkede af
den gl. kat. Messe. At der meget tidlig har
udviklet sig en selvstændig norsk Kirkemusik
beviser de to i Rigsarkivet fundne Sekvenser til
Olav den Hellige’s Ære, affattet i Neumer,
tydet og udgivet af Dr. Georg Reiss.
Usandsynligt er det vel heller ikke, at de mange
rejsende Spillemænd og Gøglere, »Legere«, der
allerede tidlig foer om og gæstede Konger og
Stormænd, har givet Stødet til Udviklingen af
Dansemusikken, som Springer og Halling.
Karakteristisk for mange norske Melodier i Mol
er Brugen af den store Sekst ogsaa i Nedgang;
den forstørrede Kvart og enkelte rytmiske
Ejendommeligheder har de fælles med anden
Folkemusik, spc. den ungarske (Zigeunermusikken).
Medens Folkemusikken p. Gr. a. Landets
Beskaffenhed og de enkelte Bygdelags isolerede
Beliggenhed frit fik udfolde sin for Folket
ejendommelige Karakter og af Instrumenter afsatte
saa egenartede Frembringelser som
Hardangerfelen og Langeleiken, begyndte i Byerne en
anden Indflydelse at gøre sig gældende ved de
af Stats- og Stedsmyndighederne ansatte
Organister, Kantorer og Stadsmusikere, hvoraf
navnlig de sidste havde Privilegium paa at besørge
al Instrumentalmusik. Længere tilbage end
Begyndelsen af 17. Aarh. kan man ikke følge
denne Stadsmusikantinstitution. Tilgangen paa
dygtige Kræfter har under de daværende
politiske og sociale Forhold sikkerlig ikke været
rigelig — af mere fremragende fra den Tid haves
Poul Røder (1660) i Kria, Paul
Krøpelin (1690) i Bergen og noget senere den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
