Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den sydøstlige Del af Landet kommer i sen
Stenalder et Indslag fra det ny i Vesteuropas
Kultur i denne Tid: Megalitkulturen. Over
Jylland tid Båhuslen og Østfold kommer Flokke
af Gravbyggerfolkene, Dyssernes og
Jættestuernes mærkelige Folk, som i de gamle
danske Lande ogsaa udvikler den fabelagtige,
højtstaaende Flintkultur, vi kender i de herlige
slebne Vaaben og Redskaber af Flint, de
slanke, svære Økser og senere de vakkert tilhuggede
Dolke af Flint. Østfold-Båhuslens Dysser og
Jættestuer danner en egen Kulturprovins, uden
Forbindelse med Vestengøtlands eller
Skaane—Øst-Danmarks Gravmonumenter. Jylland er
Moderlandet, og herfra kommer ogsaa de ikke saa
faa vakre Flintfund, som er gjort i
Østfold—Båhuslen med tilgrænsende Landsdele. Danske
Flintøkser er ogsaa kommet til andre Dele af
N., til Vestlandet og Nordenfjelds, som Følge
af de meget udviklede Handelsforbindelser, som
i det hele præger den sidste Del af Stenalderen
i Vesteuropa, de sidste Aarh. af det 3.
Aartusinde.
Medens Jættestuen kun er en meget speciel
og sjælden Afart af de megalitiske Monumenter,
og ikke betegner noget eget Tidsafsnit af
Stenalderen, er Dyssen den alm. Form, som har
været brugt gennem hele den »yngre
Stenalder« i de Dele af Norden, hvor Gravbyggerne
kom. En helt ny Gravform kommer fra
Vesteuropa i Overgangstiden til Metaltid, Gravkisten
ell. Hellekisten, som er uden nogen
direkte Forbindelse med Dyssen ell. Jættestuen.
Og i dens Følge kommer Dolken fra Sydens
Metalkultur og oversættes i Danmark til
Flintdolken. For hele denne Overgangstid til et nyt
Afsnit bliver det gamle Omraade
Østfold-Båhuslen af central Betydning. Det udvider sig til
Dalslands og Vermlands Søer og Vasdrag.
Inden for dette Omraade møder vi Dolktidens
Hellekister i et Antal af adskillige Hundrede.
Og inden for dette Omraade møder vi ogsaa
med stærk Koncentration det klassiske Felt for
Nordens store Helleristningskunst, og endelig
ogsaa de store Røiser, som kendetegner det
Afsnit af nordisk Forhistorie, man har givet
Navnet Bronzealder. De Problemer, som
knytter sig til denne Sammenhæng, kan ikke
her blive drøftet, og heller ikke det meget
omfattende Spørgsmaal om Nordens Bronzealder
i det hele.
De virkelig bronzebrugende Folk i Norden
har i det væsentlige været begrænset til Dele af
Jylland. Alligevel kan der tales om en
Bronzealder over andre Dele af Norden, naar man
hermed forstaar det Tidsrum, da Bronzen er
det ledende Metal i Nordvesteuropa, et
Tidsrum, som strækker sig over en større Del af
det 2. Aartusinde før Kristi Fødsel og ned i
det 1. At man i denne Tid i større Dele af
Norden fremdeles har drevet Flintindustri for
Fremstilling af alle Slags Smaaredskaber, er
sikkert (jfr i Danmark, Bopladsfund fra
Bronzealderen [s. d.]). Hvorvidt man ogsaa har
fortsat at lave de større Stenredskaber og Vaaben
af Flint, er endnu et ubearbejdet Problem. Med
disse Reservationer maa ogsaa Bronzealderen i
N. forstaas.
Den største Gruppe af Oldtidsminder i Landet,
som stammer fra Bronzealderen, er uden
Stammenligning Røiserne, Gravkamrene, de
store Stenhøje, som er Gravminder, og som Regel
indeholder een ell. fl. Gravkister. De kan naa
svære Dimensioner, op til 50 m i Diameter, men
er i Alm. mellem 12—20 m. Næsten altid ligger
de i Flokke paa flere, og det, som særpræger
dem, er deres Beliggenhed: paa Næs ell. Øer
langs Kysten, ofte gerne paa en lille Høj. Ogsaa
ved Indsøerne findes de. Og næsten altid ligger
de langt fra nuværende Bebyggelse, naturligt
nok, fordi deres Beliggenhed er valgt med
Tanke paa Søen og Udsigten over den. Vi kender
ikke Tallet paa disse Gravkamre i N., men det
er sikkert nok flere Tusinde. Fordelingen af dem
er delvis ujævn. Størst Rigdom har
Båhuslen—Østfolds Kyster med de tilstødende Indsøer og
Vasdrag. Men der findes ikke — praktisk talt
— den Kyst i N., helt op til det nordlige, hvor
de ikke er repræsenteret. Det er mulig, at de
paa Jæren og Karmøy er i Mindretal over for
de store Jordhøje, som findes her, og som
utvivlsomt tyder paa jysk Slægtskabsforhold.
Meget sjælden har Gravkisterne i disse
Gravkamre givet noget synderlig Udbytte for
Forskningen. Men i de Tilfælde, hvor Fund er gjort
viser det sig at være Oldsager, som er
karakteristiske for den ældre danske Bronzekultur.
At de er fremstillet i N., er der dog ingen
Grund til at tvivle paa. Gravkamrene er ogsaa
uden Forbindelse med dansk Bronzealder. De
fortsætter derimod ind i Mellem-Sverige til
Upland og gaar over Ålandsøerne ind til den sv.
Kyststribe af Finland.
Røisbyggerfolkets Kultur lærer man mest at
kende gennem Helleristningerne (s. d.).
Det er alt nævnt, at deres store og klassiske
Omraade er Østfold—Båhuslen, mellem
Fredrikstad, Strømstad og Grebbestad. Mængden af
Helleristningsgrupper paa dette lille Omraade
er imponerende og ligesaa den Rigdom paa
Fremstillinger, som hver enkelt Gruppe
indeholder. De rigeste fremstiller Rækker af
bemandede Skibe, væbnede Mænd, Jægere og
Scener fra Agerbrug og Gudsdyrkelse.
Helleristningerne har i de senere Aar været Genstand
for mere og mindre vellykkede Forsøg paa
Tolkning, som næppe endnu kan siges at være
løst. Bronzealderens Helleristninger findes
ogsaa ellers i N. overalt, hvor Bebyggelse
dengang fandtes, men meget faa Steder med den
Koncentration, som i Østfold—Båhuslen. I
Trøndelag kan man tale om noget større Rigdom,
og her tør maaske være nogen Forbindelse med
den upsvenske Helleristningsprovins, som er den
eneste af Betydning uden for N. De nordlige
Helleristninger i N. gaar helt op til Helgeland.
Baade Helleristningerne og de store Flokke
af Gravkamre vidner om en mere differentieret
Befolkning, som lever baade af Jagt, Fiskeri og
Agerbrug, et Folk, for hvem Søen har spillet
den største Rolle. Om det er de gamle norske
Bopladsfolk fra Stenalderen, som har gjort
dette Kulturfremskridt, ell. om det er ny Stammer,
som er kommet til, er et Spørgsmaal, som ikke
endnu er modent til videnskabelig Drøftelse. Den
Brug, de norske Bronzealderstammer har gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
