Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Forhistorie - Norge. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det hele Land. Men efter 1030 kommer
Overgangen til den kristne Gravskik, som forbyder
Gravgods, forholdsvis hurtigt. At selve
Hedenskabet var vanskeligt at udrydde, viser den
paafaldende Mængde Skattefund (Sølv, møntet og
umøntet) gennem hele 11. Aarh. De maa sikkert
forklares ud fra den gl. hedenske Tro om, at
det, en Mand graver ned i levende Live, kommer
ham tilgode i det hinsidige. Vikingetidens
Gravskikke i N. viser os en energisk Fastholden ved
den gl. Tro, at Graven var den Dødes Bolig.
Mændene faar deres Vaaben, Klæder, Redskaber
til deres Virksomhed med sig i Graven —
Smeden faar Tang, Hammer og Ambolt og al Slags
Smedieværktøj, Købmanden sin Skaalvægt og
Lodder, Bonden sin Ljaa, Sigd og Sauesaks
o. s. v. Og Kvinderne faar alle Slags huslige
Nødvendighedsartikler og Smykker.
Ligbrænding og Skeletbegravelse følger ved Siden af
hinanden.
Vikingetidens Stilhistorie lader sig studere
paa Bronzesmykkerne af enhver Art gennem
hele Perioden. Et mægtigt, nyt Materiale til
denne Stilhistorie kom imidlertid frem med
Osebergfundet, hvor en overdaadig Mængde
Træskæring var bevaret, deriblandt
Monumentalarbejder som Udsmykningen af begge
Osebergskibets Stavne. Denne Stilhistorie viser
ogsaa frem til forsk. Indflydelser fra Samtidens
efterklassiske Kunstomraader i England, Irland,
Frankrig o. a. St.
Det arkæol. Materiale viser, at Vikingetidens
Nordmænd i det væsentlige var en
Bondebefolkning. Jorden var Grundlaget, selv for den
mest forhærdede Nordsøfarer. Der foregaar i
Vikingetiden en overordentlig stor Udvidelse af
det dyrkede Jordareal i N. Derom vidner ogsaa
bl. a. alle Gravpladsernes ny Landnam af
Gaarde. De kan følges gennem enkelte Navnelag,
saaledes f. Eks. ved de talrige Gaardnavne paa
-stad. Ekspansionen er ogsaa et meget vigtigt
forklarende Moment ved Forstaaelsen af hele
den norske Udvidelse i Vest, hvor Island paa
en Side, Ørknøerne paa den anden Side er de
to store Kerner i de norske Øriger.
Skibsfundene fra Gokstad, Tune og Oseberg
har givet os Skibstypen fra Vikingetiden. Af
disse har Gokstadskibet bedst bevaret de
Egenskaber, som en søgaaende Baad fra den
Tid skulde have. Den bygger paa Robaaden og
har Aarehuller til Roning. Men den har ellers
været en udmærket Sejler med Vinden ind agter
ell. fra Siden, kun rigget med et stort Raasejl
og styret med et Ror paa højre Side agter.
Gokstadskibets Sødygtighed er prøvet ved en
Sejlads, som 1893 blev gjort over Atlanterhavet,
fra Bergen til Amerika. Der blev bygget en
nøjagtig Kopi af Skibet, som med 13 norske
Søfolk om Bord paa 40 Dage sejlede Skibet fra
N. til Nordamerika. I Virkeligheden byggede
endnu ved Midten af 19. Aarh. de fleste vest-
og nordnorske Baadtyper paa Vikingeskibenes
Type. M. H. t. det arkæol. Studium i N., se
O. Rygh, N. Nicolaysen, I. Undset, G.
Gustafson, H. Shetelig og A. W.
Brøgger. (Litt.: De arkæol. Tidsskrifter
»Urda« [Bergen 1837—47]; »Aarsberetning fra
Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers
Bevaring« [1845 o. f.], udkommer fremdeles med
et Bd om Aaret; »Oldtiden«, fra 1910, hidtil
udkommet med 10 Bd; desuden »Norske
Oldfund«, udg. af Univ.’s Oldsagssamling og de
enkelte Museers Publikationer i Bergen,
Trondhjem, Stavanger og Tromsø. H. Shetelig,
»Primitive Tider i N.« [Bergen 1922]; A. W.
Brøgger, »Vistefundet« [Stavanger 1907]; H.
Gjessing, »Rogalands Stenalder« [Stavanger
1920]; Andr. M. Hansen, »Landnåm i N.«
[Kria 1904]; A. Nummedal, Div. Afh. i
»Oldtiden« og »Norsk geol. Tidsskrift«; H.
Shetelig, »Ruskenæsset« [Kria 1920]; O. Rygh,
»Om Helleristninger« [Kria 1873]; H.
Schetelig, »Kulturforhold i Bronzealderen« [Kria
1907]; O. Rygh, »Norske Oldsager« [Kria
1885]; Samme, »Om den ældre Jernalder i
N.« [Kbhvn 1869]; Samme, »Om den yngre
Jernalder i N.« [Kbhvn 1877]; H. Shetelig,
»Den førromerske Jernalder i N.« [1913];
Samme, »Vestlandske Grave fra Jernalderen«
[Bergen 1912]; Samme, »Nye Jernalderfund paa
Vestlandet« [Bergen 1917]; Th. Petersen,
»Meldalsfundene« [Kria 1924]; Sigurd Grieg,
»Merovingisk og Norsk« [Kria 1923]; Jan
Petersen, »De norske Vikingesværd« [Kria
1919]; A. W. Brøgger, »Ertog og Øre« [Kria
1921]; Jan Petersen, »Store-Dalsfundene«
[Kria 1916]; Johs. Bøe, »Guldfundene fra
Folkevandringstiden« [Bergen 1922]; N.
Nicolaysen, »Langskibet fra Gokstad« [Kria 1882];
H. Shetelig, »Tuneskibet« [Kria 1917]; A. W.
Brøgger og H. Shetelig, »Osebergfundet«
[I, Kria 1917; III, Kria 1921]).
A. W. Brøgger.
Historie.
Landet hedder paa Oldnorsk noregr, nóregr ell.
norvegr. Navneformen N. er af Prof. D. A. Seip
gennem en udførlig Dokumentation bevist at
være opstaaet i Landet selv, uden dansk
Formidling. Ordets opr. Form ses af den
angelsachsiske Rejsende Ohthere’s norþweg og af
fremmede latinskrivende Forf.’s northvegia. Den
egentlige Bet. er »den nordlige Vej«; smlg. oldn.
suðvegar om de sydlige Lande, særskilt
Tyskland, og austrvegr ell. austrvegir om Landene
omkr. Østersøen. Adjektivet norsk
forekommer ikke i Oldnorsk (herfor norrænn); det er
opstaaet af nornsk, d. e. norrønsk. Folkenavnet
Nordmand (oldn. norðmaðr) betegnede —
paa samme Vis som »N.« — opr. en Beboer af
Landene Nord for Tyskland; smlg. oldn.
suðrmenn om Tyskere. Ligesom de gl. Nordmænd
betegnede deres Sprog som dansk Tunge,
saaledes gjorde de fra først af ingen Forskel i
Benævnelserne for sig selv og for Danskere.
H. F.
Alt i den Periode, som vi plejer at kalde
Bronzealderen, kan vi tydelig se, at der i N.
maa have været store Klasseforskelligheder, og
mægtige Anlæg — som de store Røisene ved
Havet — peger ogsaa paa, at der maa have
eksisteret store og rige Høvdinger med Magt
over mange Mennesker — altsaa Tilløb til
virkelige politiske Organisationer. Den faste
Bosættelse gaar endda adskillig længere tilbage
i Tiden, men først fra Tiden omkr. vor
Tidsregnings Begyndelse kan vi ved Hjælp af de
ældste Stedsnavne — navnlig Gaardsnavnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
