Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter at have tabt Sverige maatte Kristiern
II 1523 imidlertid ogsaa flygte fra Danmark, og
det danske Rigsraad valgte hans Farbroder
Hertug Frederik af Holsten til Konge
(Frederik I, 1523—33). Denne sendte to danske
Adelsmænd til N. for at vinde dette Land, Henrik
Krummedige til Østlandet og Vincens Lunge til
Vestlandet. Henrik Krummedige opfyldte sin
Opgave uden Vanskelighed og forholdt sig helt
loyalt over for Kongen. Vincens Lunge derimod,
som blev gift med en Datter af Nils
Henriksson og Herre paa Bergenhus, satte sig som
Maal at skabe en personlig Magtstilling for sig
selv og allierede sig med den ny Ærkebiskop
Olav Engelbrektsson og med Resterne af det
norske Rigsraad. For at blive hyldet som
Konge i N. maatte Frederik I gaa med paa en
Haandfæstning, som gav Vincens Lunge og
Rigsraadet den reelle Magt i Landet. Men da
Kongen følte sig fastere i Sadlen, lykkedes det ham
(1527) uden Vanskelighed at ombytte de norske
Høvedsmænd paa Akershus og Baahus med
paalidelige danske Adelsmænd. Dette gav straks
hans Stilling en helt anden Karakter, og dertil
kom, at Vincens Lunge delvis blev stærkt
kompromitteret ved sine Stemplinger med
»Daljunkaren« (s. d.) mod Gustaf Vasa i Sverige,
dels ogsaa blev Uvenner med Ærkebispen,
fordi han aabenlyst begyndte at vise lutherske
Sympatier. Da Kongen 1529 afsatte ham som
Lensherre paa Bergenhus, var han derfor ude
af Stand til at gøre Modstand, og Danskestyret
i Norge var nu stærkere befæstet end nogen
Sinde.
Kronens stærkt øgede Behov for Indtægter
førte imidlertid Frederik I, ligesom Gustaf Vasa,
over imod den lutherske Reformation med dens
Konfiskation af Kirke- og Klostergods, og den
ene Inddragelse efter den anden finder Sted
i N. Under Presset af denne Situation indleder
Ærkebispen hemmelige Forbindelser med den
landflygtige Kristiern II; men da denne 1531
landede i N. med en Hærstyrke, han havde
samlet i Nederlandene, lykkedes det ham ikke
at erobre hverken Akershus ell. Baahus, og han
maatte overgive sig til Høvedsmændene for
den danske Flaade, som var sendt til
Undsætning for Fæstningerne. Ærkebispen og de
andre kompromitterede Gejstlige maatte bøje
sig helt for Kongen, hvis Magtstilling i N. nu
var helt uanfægtet; men da Frederik I døde
allerede 1533, gjorde Ærkebispen et sidste
Forsøg paa at hævde et Slags norsk Selvstyre. De
danske Lensherrer paa de vigtigste Slotte
sluttede sig imidlertid snart til Kristian III, og
Ærkebispens Holdning var hele Tiden vaklende.
Under et Forhandlingsmode i Trondhjem i Beg.
af 1536 lod han imidlertid Vincens Lunge
dræbe og de andre danske Slotsherrer fængsle,
samtidig med at han sendte Tropper ud for at
tage Akershus og Bergenhus. Da dette
mislykkedes og Kristian III kort efter sendte en liden
Hærstyrke til N., rømte Ærkebispen ud af
Landet, hans faste Borg Steinvikholm overgav
sig, og uden Sværdslag faldt hele N. i den
danske Konges Hænder (1537).
Dermed var det forbi med den sidste Rest
af norsk Selvstyre og med den katolske Kirke
i N. Det norske Rigsraad forsvandt, og ved
Siden af Kongen blev nu det danske Rigsraad
Regeringsmyndighed i N. Før han havde
vundet N., havde Kristian III lovet det danske
Rigsraad, at naar han med dets Hjælp blev
Herre i Landet, skulde det herefter være og
blive under Danmarks Krone, ligesom et af de
andre danske Lande, og ikke være ell. kaldes
et Kongerige for sig, men et Ledemod af
Danmarks Rige og under Danmarks Krone til evig
Tid. Virkelig opfyldt blev dette Løfte
imidlertid ikke, og det blev ikke gentaget i de flg.
Haandfæstninger; Begivenhederne under
Grevens Fejde havde styrket Kongemagten saa
meget, at den kunde indrette sig nogenlunde,
som den vilde paa dette Punkt, og for
Kongeslægten var det af Værdi ved Kongevalg i
Danmark at kunne pege paa, at N. var et Rige
for sig med egen Forfatning, som bl. a.
indeholdt en streng arvelig Tronfølgeordning. N.
vedblev derfor fremdeles at være og kaldes et
Kongerige og beholdt sin gamle Lovgivning og
sin gamle Administrations- og
Forvaltninigsordning. Et vigtigt nyt Regeringsorgan blev
»Herredagene«, Møder mellem danske Rigsraader,
der blev sendt som kgl. Kommissærer til N.,
de vigtigste Lensherrer i Landet, andre norske
Adelsmænd samt Lagmændene; disse Herredage
fungerede dels som Rigets højeste Domstol, dels
ogsaa som Lovgivningsorgan, og ved deres
»Recesser« begynder en betydningsfuld
Modernisering af norsk Ret, med stærk Indtrængen af
baade danske og andre fremmede
Retselementer. Ved Siden af Herredagene blev der
desuden fra 1548 af ved vigtigere Anledninger,
navnlig ved Kongehyldninger, indkaldt norske
Stændermøder.
Indførelsen af Reformationen har i N. først
og fremmest finansiel og politisk Bet. Nogen
aandelig Forberedelse for Reformationen havde
der ikke været Tale om, og de gamle
Forestillinger og de gamle Skikke holdt sig derfor
endnu længe. Modstand mod den ny Lære og
den ny Kirkeordning var der ikke Tale om;
men af Mangel paa uddannede lutherske
Præster var man i stor Udstrækning nødt til
at lade de gamle kat. Præster blive siddende
i Embedet, og ogsaa det stod naturligvis i den
første Menneskealder i Vejen for en virkelig
Religionsforandring hos Bønderne. Samtidig
blev i meget stor Udstrækning flere mindre
Sogne slaaet sammen til et stort, og
Gejstlighedens Tal sank stærkt. Det allermeste baade
af Kloster- og Kirkegods kom direkte eller
indirekte under Kronen, som derved blev Landets
ubetinget største Godsejer og fik tilsvarende
Forøgelse baade i Indtægter og politisk Magt.
I St f. den nogenlunde selvstændige kat. Kirke
fik man nu en af Staten helt afhængig
Statskirke. Politisk ophører derfor Gejstligheden at
have nogen større Bet., og ogsaa i sit Forhold
til Bønderne bliver Præsterne stærkt svækket;
først i det flg. Aarh. begynder de igen at
oparbejde en vis Grad af Autoritet.
Nationalt betyder Reformationen en stærk
Svækkelse. Det er den danske Kirkeordinans,
som bliver indført i N.; dansk
Bibeloversættelse og andre danske Bøger bliver Grundlaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
