Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for den ny Forkyndelse, og fremfor alt: de ny
Præster kommer til at begynde med praktisk
talt alle sammen fra Danmark eller har i alt
Fald faaet deres Uddannelse der. De stærke
Tendenser, som allerede før havde gjort sig
gældende hen imod dansk Skriftsprog i N.,
vinder nu helt Sejr; i mundtlig Brug holder
derimod norsk Sprog sig, ikke blot hos
Bønderne, men i Hovedsagen og trods stærk
Paavirkning fra Dansk ogsaa i Byerne. Paa lignende
Maade kan man ogsaa sige, at det forholder
sig med Retslivet, hvor ligeledes Grundlaget,
trods den stærke danske Paavirkning, vedblev
at være norsk. For Dannelsen af en ny
Overklasse i N., bestaaende af Embedsstanden og
den højere Forretningsstand i Byerne, faar
Reformationen overordentlig stor Bet., idet de ny
store Præstefamilier ikke blot forøger dens Tal,
men i Tidens Løb ogsaa tilfører den en stor
Sum af Kundskab og Dannelse og dermed af
Autoritet over for Bønderne. Denne ny
Overklasse dannes ved en Blanding af indfødte og
indvandrede Elementer og faar først i det flg.
Aarh. et virkelig norsk Præg. Den norske Adel
er hverken talrig eller rig; den bruges i de
mindre Len og i andre Administrationsstillinger,
medens derimod Hovedlenene regelmæssig
bliver givet til danske Adelsmænd. Disse lader
Skatterne inddrive af deres Tjenere og indbetaler
dem direkte til den danske Rentemester. Først
1572 oprettes der en øverste norsk
Centralmyndighed, idet Lensherren paa Akershus faar
Titlen Statholder og en vis Kontrolmyndighed
over de andre Lensherrer. Derimod havde
Retsvæsenet hele Tiden staaet under Ledelse af
den norske Kansler.
Økonomisk begynder i 16. Aarh. en ny
Periode i N. Fra omkr. 1520 breder Vandsaven
sig ud over Landet og skaber sammen med
Hollændernes forøgede Behov for Trælast
Forudsætningerne for en voksende Omsætning med
Udlandet og dermed for Dannelsen af en ny
norsk Handelsstand og for Byernes Vækst. Ved
Siden af Savbrugsdriften og Trælasthandelen
begynder desuden ogsaa Bjergværksdrift at
faa nogen Bet. Trælasteksporten foregik til at
begynde med direkte mellem de Fremmede og
Bønderne, overalt, hvor der var en Havn, som
et Skib kunde gaa ind i. Først efterhaanden
lykkedes det for de norske Købstadborgere,
med Støtte fra Regeringen, at koncentrere
denne Handel i Byer og Ladesteder. Den forøgede
Omsætning med Udlandet trak i stigende Grad
N. med ind i det alm. økonomiske Liv i
Europa, og den voldsomme Prisstigning, som er
karakteristisk for 16. Aarh., faar dermed
ogsaa Bet. her. Overgangen fra Natural- til
Pengehusholdning forøger samtidig Regeringens
Behov for Indtægter, og baade Prisstigningen
og Skatterne gaar ud over Bønderne, som
svarer baade med passiv Modstand og med aktive
Rejsninger paa de forskelligste Kanter af
Landet. Dette bidrager i høj Grad til at øge deres
Selvbevidsthed og Klassebevidsthed, og mod
ligefrem Undertrykkelse og Vold fra
Lensherrernes Side faar de Støtte fra Regeringen i
Kbhvn. Denne arbejder desuden baade ved
Lovgivningsvirksomhed og fornemlig ved sin
Virksomhed som Jorddrot paa at sikre de norske
Leilendingsbønders Stilling. Hansestædernes
økonomiske Magt havde været i Nedgang helt
siden Slutn. af 15. Aarh., og politisk var de
blevet overordentlig svækket ved Grevens
Fejde. Nogen effektiv Støtte kunde de derfor ikke
længere yde de tyske Købmænd og
Haandværkere i N. Samtidig var der i Bergen, det egl.
Centrum for deres Magtstilling i N., opvokset
et Samfund af norske Handlende paa
»Strandsiden«, og disse forsøgte nu at faa Indpas i
Tyskernes gamle Domæne, Fiskehandelen paa
Nordland. De fandt Regeringens Støtte, og
under de to kraftige danske Lensherrer paa
Bergenhus, Kristoffer Walkendorf og Erik
Rosenkrans, blev i 1550 og 60’erne Tyskernes Overmagt
i Bergen endelig brudt; Tyskerne blev nødt til
at give sig helt ind under norsk Ret, og
vistnok vedblev »Kontoret« paa Tyskebryggen
endnu længe at bestaa; men Tyskerne maatte nu
konkurrere med Nordmændene paa lige
Vilkaar, og efterhaanden begynder Nordmændene
ogsaa at trænge ind i selve »Kontoret« og
derved berøve dette dets rent tyske Karakter. Den
ny Forretningsstand i Bergen er vistnok for
en væsentlig Del dannet af Indvandrede
(Tyskere, Nederlændere, Skotter); men i
Modsætning til Hanseaterne, som havde holdt sig helt
for sig selv, bliver de Fremmede nu
nationaliserede i Løbet af et eller et Par Slægtled.
Kristian III’s Regeiring (1537—59) var i det
store og hele fredelig; men under hans Søn
Frederik II (1559—88) udbrød der en Krig med
Sverige — den nordiske Syvaarskrig
(1563—70) —, som dels gjaldt Herredømmet over
Østersøen, dels Herredømmet over N. Allerede
i Gustaf Vasa’s Tid ser man, at det ny sv. Rige
har Planer om Erobring af N. ell. Dele af N.,
og under hans Søn Erik XIV gør nu
Svenskerne Indfald baade i Nord fra Jämtland, hvor
de erobrer Trondhjem, og i Syd mod Akershus
og Baahus; det gaar her haardt ud over flere
Byer; Oslo bliver brændt, Hamar og
Sarpsborg helt ødelagt. Til sidst bliver dog
Svenskerne fordrevet fra N., og ved Freden i
Stettin blev der endog opnaaet en lille Fordel
for Landet, idet Jämtland, som fra gammel
Tid af i kirkelig Henseende havde hørt under
Upsala, nu blev lagt under Biskoppen i
Trondhjem. Hele Krigsførelsen var foregaaet ved
lejede Knægte; det gamle Militærvæsen var helt
opløst, noget nyt var der ikke sat i St f., og
Bønderne var gennemgaaende meget uvillige
til at paa tage sig militære Byrder; gentagne
Gange ser man, at Befolkningen paa begge
Sider af Grænsen slutter Overenskomster om ikke
at forulempe hverandre, fordi der er Krig
mellem Rigerne (»Bondefred«).
Kristian IV (1588—1648) viste, i Modsætning
baade til sine Forgængere og sine Efterfølgere,
gennem sin lange Regering em stærk personlig
Interesse for N.; han gjorde hyppige Rejser
til N., endog til de fjerneste Dele af Landet,
og greb paa mangfoldige Maader personlig ind
i Landets Styre, navnlig ved at gennemføre en
virkelig Kontrol med Embedsmændene. For
Landets Retsliv er det vigtigt, at han lod foretage
en Oversættelse af Magnus Lagabøter’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
