Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse maa man ogsaa lægge Vægt paa, at
N. i anden Halvdel af 18. Aarh. faar et
ordnet Vejvæsen, og at der paa denne Maade
skabes lettere og livligere Samfærdsel mellem
Bygder og Byer, hvad der igen bliver en
Forudsætning for Pengehusholdning og
Byttehusholdning i ganske anden Udstrækning end nogen
Sinde tidligere.
Hele denne Udvikling fører til, at N. gaar
andre Veje end Danmark. Den stærke
økonomiske Tilknytning til England præger ogsaa
Aandslivets og Dagliglivets Kultur, og naar som
helst kan »Tvililingrigernes« politiske Interesser
komme i Strid med hverandre. Bevidstheden
om, at N. er forsk. fra Danmark, vokser;
dermed vaagner ogsaa Interessen for Landets og
Folkets gamle Historie, og en virkelig norsk
Nationalfølelse bliver til. Politiske Udslag faar
den foreløbig ikke; Foreningen med Danmark
blev fremdeles betragtet som en
Selvfølgelighed, og den sv. Konge Gustaf III’s Planer mod
N. synes ikke at have fundet nævneværdig
Tilslutning i Landet. Men inden for
Foreningens Ramme kommer der frem en Række Krav
om norske Reformer og ny norske
Institutioner. Det Grundlag bliver lagt, som under
ændrede politiske Forhold kan føre til en norsk
Selvstændighedsbevægelse, og en højrøstet norsk
Nationalstolthed kommer til Orde.
Landets Folkemængde er i en langsom, men
jævn Fremgang i hele denne Tid. Omkr. 1665
blev den beregnet til c. 450000, ved 1701 til
504000, ved 1734 til 602000, og ved den første
virkelige Folketælling (1769) udgjorde den
724500. Bybefolkningen var samtidig vokset fra
c. 30000 til over 65000; deraf havde Bergen
13000 og Kria 7000 Indb. Ved Udgangen af 18.
Aarh. var Folkemængden 883000, deraf 77000
i Byerne.
Baade i Danmark og N. fik Enevældet i Løbet
af 18. Aarh. et stadig mere bureaukratisk Præg.
Derimod fremkaldte de stadige
Regeringsomvæltninger i Kristian VII’s Tid (1766—1808) ikke
paa langt nær saa store Virkninger i N. som i
Danmark. Hverken Struensee-Tidens voldsomme
Reformiver ell. den Guldberg’ske Reformperiode
havde stiørre Forandringer i N. til Følge. I
Trykkefrihedstiden under Struensee fik de
norske Krav Anledning til at gøre sig hørt; man
forlangte en norsk Nationalbank, eget
Landøkonomikollegium, og Biskop Gunnerus
formulerede Kravet om et norsk Univ.; desuden
krævede man ophævet den Ekstraskat, som var
blevet paalagt 1762, og Kornloven af 1735, som
forbød Indførsel af Korn fra andre Lande end
Danmark. Ekstraskatten blev ogsaa virkelig
ophævet for N. 1772, og Struensee ophævede
Kornloven 1771; men allerede 1773 blev den
indført igen. Alle de andre Krav blev afvist af
den Guldberg’ske Regering som stridende mod
Helstatsprincipperne. Større Bet. fik da
Reformperioden fra 1784. Nu blev Kornloven af 1735
endelig ophævet, og friere Principper for den
økonomiske Lovgivning gjorde sig i det hele
gældende i en lang Række forsk.
Forordninger. Retsvæsenet moderniseres ved
Forordninger om Forligsmægling og om »Rettens
vedbørlige Pleje«; Overhofretten og Lagtingene
blev afskaffet og erstattet med kollegiale
Overretter i de 4 Stiftsstæder (1797). En
Forordning af 1801 om Tiendeafløsning bestemmer,
at Tienden fra at være em Procentafgift paa
Avlingen kan reduceres til et paa Jorden
hvilende fast Pengebeløb. 1803 udskilles Nordlands
og Finmarkens Amter fra Trondhjems Stift som
et eget Bispedømme.
Den danske Regerings Forbundspolitik over
for Rusland førte 1788 til, at Danmark—N.
maatte deltage i Ruslands Krig mod Sverige;
en norsk Hærstyrke rykkede ind i Baahuslen
og tog ved Kvistrum et sv. Korps til Fange;
men Krigen blev ganske kortvarig og sluttede
uden Forandringer i de tidligere Forhold. Det
samme blev ogsaa Tilfældet med Krigen mod
England 1801, hvis eneste større Begivenhed
var Slaget paa Kbhvn’s Red. Helt til 1807
lykkedes det Regeringen at holde Rigerne uden
for den store europ. Verdensbrand, og de
glimrende Konjunkturer fortsattes. Men da
Engelskmændene 1807 efter Tilsit-Freden, for at
forhindre Danmark—N. i at slutte sig til
Fastlandssystemet, overfaldt og bombarderede
Kbhvn, tog hele Flaaden og gav Regeringen
Valget mellem at gaa med ell. mod England,
blev det ikke længere muligt at bevare
Neutraliteten. Kronprinsregenten valgte at slutte
Forbund med Frankrig og Rusland og tage
Krigen med England. Følgen deraf blev, at
da Danmark—N. sluttede sig til
Fastlandsspærringen, blokerede den eng. Flaade baade
Danmark og N. og afbrød den regelmæssige
Forbindelse mellem Rigerne. Da de desuden ogsaa
kom i Krig med Sverige, som var Englands
Forbundsfælle, kunde heller ikke
Landforbindelsen opretholdes. Den direkte Følge heraf
var, at der maatte skabes et selvstændigere
Styre i N., idet der 1. Septbr 1807 blev
oprettet en Regeringskommission i Kria; dens
Formand blev Prins Kristian August af
Augustenborg, som siden 1804 var kommanderende
General søndenfjelds. Kort efter fik N. ogsaa en
midlertidig Højesteret for kriminelle Sager
(»Overkriminalret for N.«), og for Landets
Kornforsyning blev der oprettet en
Provideringskommission, hvis Formand blev Grev
Herman Wedel-Jarlsberg; denne indtraadte ogsaa
snart efter i Regeringskommissionen og blev
straks dens vigtigste Medlem. Særlig var han
ivrig for at hævde Regeringskommissionens
selvstændige Beslutningsmyndighed over for
Regeringen i Kbhvn, som trods de vanskelige
Kommunikationsforhold fremdeles ønskede at
kunne gribe regelmæssig ind i de norske
Forhold. Apr. 1808 trængte en sv. Hær under G.
M. Armfelt ind i N.; men Forsvaret blev under
Kristian August’s Ledelse ført med megen
Dygtighed, og i Træfningerne ved Toverud og
Trangen sejrede de norske Tropper. Derimod
sejrede Svenskerne ved Lier og blev staaende
der, indtil Armfelt i Slutningen af Maj trak de
fleste sv. Hærafdelinger ud af Landet; kun i
Enningdalen blev der staaende en Brigade, men
en Afdeling af den blev i Juni omringet og
fanget af Nordmændene ved Prestebakke.
Imidlertid erobrede Rusland Finland, og Vaaren efter
(1809) var det planlagt, at de Forbundne skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
