Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den allerstørste Bet; ikke mindst væsentlig
er det, at det gav Bønderne en Skole i offentlig
Arbejde, som dannede en nødvendig
Forudsætning for deres senere Sejr i Statslivet. Da
Kommunernes Indtægter blev baseret paa direkte
Skat, bortfaldt fra nu af den direkte Skat til
Staten (indført igen 1892).
I Unionsspørgsmaalene fastholdt Stortinget
1836—37 det gl. Standpunkt, og Kongen gav
efterhaanden efter paa fl. Punkter, dels under
Paavirkning af Wedel, dels fordi han havde
Vanskeligheder i Sverige og derfor satte større
Pris paa at vinde Popularitet i N., hvad der
ogsaa lykkedes ham i de sidste Aar, han levede.
1838 blev Forbudet mod at bruge det norske
Handelsflag Syd for Kap Finisterre ophævet,
og 1839 blev der nedsat en fælles norsk-svensk
Unionskomite, som skulde tage alle de aktuelle
Unionsspørgsmaal op til Behandling. Da Wedel
døde 1840, blev han vistnok efterfulgt som
Statholder af den stift
aristokratisk-konservative Statsminister Løvenskiold; men det gjorde
dog ikke noget Skaar i Forholdet mellem
Kongen og N., og den ny Konge, Oscar I
(1844—1859), gik videre i Imødekommenhed over for
N.’s Krav. Han begyndte sin Regering med en
Erklæring om at ville nævne N.’s Navn først i
sin norske Titel og tog endvidere Initiativet til
at faa foretaget det ønskede Forandringer i
Rigets Vaaben og Flag. N. fik fra nu af sit eget
Flag — med Unionsmærke — baade som
Handelsflag og Unionsflag. I øvrigt træder det
personlige Regimente ikke tilnærmelsesvis saa
stærkt frem i hans Tid som i Faderens.
En omfattende liberal Næringslovgivning
ledsager fra omkr. 1840 de ny økonomiske
Fremskridt. Først nu grundlægges en virkelig
Industri i N., ud over Savværker og Jernværker, og
i Følge med den vokser ogsaa en
Arbejderklasse frem. Kommunikationerne forbedres,
først ved Dampskibsruter, senere — navnlig
under Frederik Stang’s Virksomhed som Chef
for Indredepartementet (1845—1856) — ved en
storstilet ny Vejbygning ud over hele Landet;
fra 1854 begynder dernæst ogsaa
Jernbanedriften i N. Iflg. med de ny Kommunikationsmidler
naar det moderne Omsætningsliv frem til
Bønderne. De faar bedre Priser for deres
Produkter med den lettere Afsætning baade til Byerne,
hvis Folkemængde er i stadig Vækst, og til
Udlandet; samtidig faar de billigere og lettere
Adgang til at købe, hvad de trænger til af
Industriprodukter, Kolonialvarer o. s. v. Bondens
Husholdning bliver ikke længere selvforsynende,
men baseret paa Køb og Salg; han selv bliver
Handelsmand, hans Klæder, Mad, Hus o. s. v.
bliver anderledes end før og dermed ogsaa
hele hans Forestillingsliv. Hele den gl. faste,
konservative Bondekultur kommer i Opløsning.
Jorden og Skovene trækkes ind i den alm.
kapitalistiske Omsætning og bliver under
Højkonjunkturen Genstand for stærk Spekulation.
Kongeriget N.’s Hypotekbank (fra 1851) og en
Rk. Sparebanker paa Landet skaber paa den
ene Side Betingelserne for store tekniske
Fremskridt i Jordbruget — hvad der ogsaa befordres
af de nu opblomstrende Landbrugsskoler —
men gør paa den anden Side Bønderne mere
gældbundne og afhængige af Pengekapitalen i
Byerne. For Husmændene og det helt jordløse
Landproletariat bliver Kaarene kummerligere
end nogensinde.
For Byernes Handelsstand betyder alt dette
en mægtig Udvidelse af det indre Marked og
skober Eksistensmuligheder for mange ny
Forretningsdrivende, ikke alene selvstændige
Handelsmænd, men ogsaa Agenter, Handelsrejsende
o. s. v. Baade Importen og Eksporten tager til;
et moderne Bankvæsen vokser frem, og den
norske Skibsfart faar gunstigere
Livsbetingelser. Den liberalistiske Næringspolitik i England
bliver til stor Hjælp for N.’s Skibsfart i
fremmede Farvande, og Grundlaget bliver lagt for
den mægtige Ekspansion af Søfarten, som
navnlig finder Sted under Krimkrigen og fører N.
frem i allerførste Rk. bl. Verdens søfarende
Nationer.
Den ledende Mand i den liberalistiske
Lovgivning var Prof. A. M. Schweigaard, som sad
paa Stortinget fra 1842 og straks blev
anerkendt som Fører for det ministerielle Parti.
Frihandelsprincippet, baade udad og indad, blev
under hans Ledelse ført frem til hel Sejr i
Lovgivning og Administration. I det hele er
1840’erne karakteriseret ved en jævn og rolig
Reformpolitik med et nogenlunde godt Forhold
mellem Regering og Storting; Modsætningerne
mellem Statsmagterne fører i alt Fald ikke i
denne Tid til alvorligere Kriser.
Under Indtrykket af Februarrevolutionen 1848
fører derimod den voldsomme økonomiske
Udvikling, som for Alvor giver den moderne
Kapitalisme fast Fod i N., til en social Krise, idet
Husmænd, Landarbejdere og Byarbejdere under
Marcus Thrane’s Ledelse samler sig til en
socialistisk præget Bevægelse. Organisationen fik
stærk Tilslutning og opstillede ganske
vidtgaaende Krav, baade af politisk og økonomisk Art;
men det lykkedes den ikke at fortætte sig til
virkelig Magt, og da Regeringen 1851 under
Indtrykket af Reaktionen ude i Europa bestemte
sig til at gaa haardhændet frem, arresterede
Lederne, lod dem dømme til mangeaarige
Fængselsstraffe og opløste Foreningerne, var der
ingen, som evnede at sætte sig til Modværge. Det
varede over 30 Aar, før en Arbejderbevægelse
igen kunde rejse sig i N.
Alligevel blev Thraniterbevægelsen ikke uden
Følger. Det var en Klassestrid af ny Karakter,
som nu havde vist sig. Det gamle Bondeparti
kunde ikke længere bevares som en Enhed.
Storbønderne gled mere og mere over til det
konservativt prægede Embedsmands- og
Borgerparti, medens paa den anden Side
Smaabønderne kom i en Opposition, som gjorde det
muligt for Johan Sverdrup og Søren Jaabæk i
Løbet af den flg. halve Menneskealder at svejse
dem sammen med Byens Haandværkere og
lavere Middelstand og med de mere intellektuelt
prægede Liberale til et moderne Venstreparti.
Af liberale og demokratiske Reformer paa de
nærmeste Storting efter 1848 kan mærkes, at
i 1851 blev der gennemført en
Grundlovsforandring (opr. foreslaaet af Wergeland 1842) om at
give Jøderne Adgang til Riget, og 1854 blev
Principperne om alm. Værnepligt vedtaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
