Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejdskampe (den store lock-out 1911) viser ogsaa,
hvorledes Klassekampen er i Færd med at
tilspidses; under en Maskiniststrejke Sommeren
1912 udkommanderer Bratlie’s Regering Militær
for at udføre de strejkende Maskinisters
Arbejde. Samtidig begynder der inden for
Arbejderbevægelsen, ved Siden af den reformistiske
Retning, at gøre sig gældende en anden, mere
radikal.
Ved Valgene 1912 gik Venstre stærkt frem og
kom tilbage med et stort og sikkert Flertal.
Ministeriet Bratlie blev derfor (30. Jan. 1913)
afløst af det andet Ministerium Gunnar
Knudsen, som holdt sig ved Magten i over 7 Aar —
den længste Levetid, nogen norsk Regering har
haft siden Rigsretten 1884. Helt siden 1905 havde
Landets Næringsliv været præget af »gode
Tider«, med stigende Priser, forøget
Industrialisering og voksende kapitalistisk Herredømme
over de fleste Livsomraader; det gælder ogsaa
om saadanne Næringsveje som Jordbruget, hvis
Gældsbyrde var jævnt tiltagende, og
Fiskerierne, hvor Dampskibe og Motorbaade betingede
en radikal Omlægning af hele Driften. I
Sammenhæng dermed stod en hurtig Omdannelse af
de ældre Samfundsklasser og tiltagende
Opløsning af de gl. faste Kulturformer, navnlig hos
Bønderne. Hundredaars jubilæet for
Begivenhederne 1814 blev fejret (bl. a. med en stor
Udstilling i Kria) under en Stemning af økonomisk
Optimisme, og nogen Følelse af den
Verdensbrand, som nærmede sig, fandtes ikke hos
Befolkningen som Helhed. Forholdet til Sverige
var siden 1905 igen blevet taalelig godt, og af
udenrigspolitiske Vanskeligheder havde man
ikke haft andet end nogle Rivninger med
Frankrig i Anledning af de Indskrænkninger i
Omsætningen af Spirituosa, som Venstres stærkt
afholdsvenlige Politik søgte at indføre.
Udbrudet af Verdenskrigen Aug. 1914 fik i N.
som overalt ellers i Verden de mest indgribende
Følger. Vistnok lykkedes det at holde Landet
uden for Krigen; men hele Landets Næringsliv
blev stærkt paavirket af Krigsbegivenhederne.
Krigskonjunkturerne førte til en vældig Stigning
i Skibsfragterne og til stadig stigende Priser paa
alle Varer; Dyrtiden skabte igen trykkede Kaar
for alle Arbejdere, Funktionærer og andre
fastlønnede og dermed social Misfornøjelse og
stadige Lønbevægelser. Forretningslivet, navnlig
Skibsfarten, men ogsaa Handel og Industri tjente
mange Penge; den vildeste Spekulation
florerede, og store Kapitaler kom ind i Landet. Den
kapitalistiske Udvikling, som allerede var i fuld
Gang, fik et uhyre forøget Tempo.
Handelsflaaden var i stærk Vækst helt til 1917, da den
uindskrænkede tyske U-Baads-Krig, som i høj
Grad gik ud over den norske Sømandsstand,
førte til Tilbagegang. Jordarealerne blev under
de vanskelige Tilførselsforhold i de sidste
Krigsaar og lige efter Freden forøget ved
Nydyrkning; Industrien voksede og trak al den
Arbejdskraft til sig, som overhovedet var
tilgængelig. I Arbejderklassen fik som Følge af alt dette
radikale Strømninger stærkt Overhaand, og
under Indtrykket af den russ. Revolution 1917.
blev Vaaren 1918 den gl. reformistiske Ledelse
i det norske Arbejderparti forkastet og erstattet
af en ny, radikal; Aaret efter meldte Partiet sig
ind i den kommunistiske, tredje Internationale,
hvad der igen førte til, at den slagne Fløj meldte
sig ud og stiftede et nyt, socialdemokratisk Parti
(1921), som dog har faaet langt mindre
Tilslutning end Arbejderpartiet.
For Regeringen bragte hele denne Udvikling
ny Problemer i Forgrunden. Her som anden
Steds førte selve den vanskelige Situation til en
Styrkelse af Regeringens Magt og Autoritet, og
det solide Flertal, som Regeringen ogsaa
beholdt ved Valgene 1915, lettede naturligvis
Opgaven for den. Paa den anden Side var det
forbundet med ikke ringe Vanskelighed at
opretholde en strengt neutral Politik, idet N.
baade var helt afhængig af England, som havde
Herredømmet over Søen, og Stemningen i
Landet var nogenlunde udelt paa Vestmagternes
Side, ikke mindst p. Gr. a. den tyske
Undervandskrig, som kostede saa mange norske
Sømænds Liv. Over for de indre Modsætninger
i Landet selv saa Regeringen det som sin
Opgave ved Hjælp af Statens Magtmidler at hindre
de store Arbejdskampe. 1915 blev der vedtaget
en Lov om Arbejdstvist, som bestemmer, at hvis
Striden gælder Forstaaelsen af en Tarifaftale,
skal den afgøres med bindende Virkning af en
egen Domstol, Arbejdsretten, medens der
derimod for rene Interessekonflikter anordnes en
offentlig Mæglingsinstitution. Aaret efter blev der
endog — mod baade Arbejdernes og
Arbejdsgivernes Ønske — vedtaget en midlertidig Lov
om tvungen Voldgift, som giver Kongen
Myndighed til at forbyde Arbejdsstandsning og
anordne Sagens Afgørelse ved Voldgift, naar han
finder, at en Tvist udsætter betydelige
Samfundsinteresser for Fare. I Forbindelse med
disse Love maa ogsaa ses en fortsat
Sociallovgivning om Socialforsikring, Arbejderbeskyttelse
med effektivt Fabrikstilsyn, lovbestemt
Maksimalarbejdsdag o. s. v. Videre maa nævnes den
Lovgivning, som staar i Forbindelse med
Dyrtiden og Importvanskelighederne,
Huslejeregulering, Prisregulering, offentlig
Provianteringsvirksomhed og i 1918 direkte Rationering af
Levnedsmidler. Ved en Række ny Skatter paa
de ekstraordinære Krigsindtægter lykkedes det
Regeringen at undgaa ny Toldskatter trods
Pengenes synkende Værdi; men Statsgælden
voksede dog stærkt i Krigsaarene, ligesom
ogsaa Kommunernes Gæld.
Socialminister Castberg, som rigtignok
allerede var gaaet ud af Regeringen Vaaren 1914,
havde da forberedt en Række betydningsfulde
Love til Sikring af uægte Børns Retsstilling og
til lettere Adgang til Opløsning af Ægteskab; de
blev efter en voldsom Kamp drevet igennem
Vaaren 1915. Ogsaa den Lovgivning, som
tilsikrede at skaffe Ubemidlede Adgang til Jord
(ved billige Laan o. s. v.), skyldes i stor
Udstrækning hans Initiativ.
Da Freden kom 1918, gjorde der sig i N. som
i de fleste andre Lande gældende en stærk
konservativ Reaktion mod alle de Reguleringer
og Indskrænkninger i Næringslivet, som Krigen
havde medført. Venstre tabte derfor ved
Valgene dette Aar sit store Flertal; men da heller
ikke de Konservative fik noget absolut Flertal,
blev Regeringen siddende helt til Juni 1920,
da den blev afløst af et Højreministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
