Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Historie - Norgesalpeter - Norges Bank - Norges Bondelag - Norges geografiske Opmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herman Wedel Jarlsberg« [3 Bd, 1901—02], »Af
N.’s Historie« [1904], »N. i 1814« [1904], »N. i
1905« [1906]; J. E. Sars, »N. under Foreningen
med Danmark« [1858—65], »Udsigt over den
norske Historie« [4 Bd, 1873—91]; G. Storm,
»Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie«
[1878], »Afgifter fra den norske Kirkeprovins«
[1897], »Akershus Slot« [1901]; O. A.
Øverland, »Illustreret N.’s Historie« [5 Bd,
1885—95]; »N.’s Historie. Fremstillet for det norske
Folk af A. Bugge, E. Hertzberg, Osc. Alb.
Johnsen, Yngvar Nielsen, A. Taranger, J. E. Sars«,
Bd I—VI [1908—17]; J. V. Heiberg, »Unionens
Opløsning 1905« [1906]; Alex. Bugge,
»Studier over de norske Byers Selvstyre og Handel«
[1899], »Vikingerne«, I—II [1904—06],
»Vesterlandenes Indflydelse paa Nordboernes Kultur i
Vikingetiden« [1905]; Halvdan Koht,
»Johan Sverdrup«, I—III [1918 ff.]; »Innhogg og
Utsyn« [1921], »1814« [1914]; Oscar Albert
Johnsen, »De norske Stænder« [1906],
»Hannibal Sehested’s Statholderskab« [1909]; »N.’s
Bønder« [1919]; Edv. Bull, »Folk og Kirke i
Middelalderen« [1912], »Leding« [1920], »Oslos
Historie« [1922]; Jac. S. Worm-Müller,
»N. gjennem Nødsaarene« [1918]; »Norsk hist.
Videnskab i 50 Aar 1869—1919« [1920]).
(G. St.). Edv. B.
Norgesalpeter, se Kalciumnitrat.
Norges Bank blev oprettet i Trondhjem
ved Fundation af 14. Juni 1816 som et privat
Aktieselskab. Den opr. Kapital var 8 Mill. Kr.
Den fik fra Stiftelsen af Ret til at drive
Virksomhed som Laane-, Giro-, Deposito- og
Seddelbank. Den gældende Lov om N. B. er af 23.
April 1892 med adskillige senere Forandringer.
Grundfondet udgjorde dengang 12,5 Mill. Kr.
Dette forøgedes 1900 til 25 og ved L. 21. Juli
1916 til 50 Mill. Kr. Aktiekapitalen udgør 1924
35 Mill. Kr, hvoraf Staten og offentlige Fonds
ejer omkr. 1/6; Resten er paa c. 0,5 Mill. Kr nær
paa indenlandske, private Hænder. Bankens
Reservefond udgør c. 15,3 Mill. Kr. Siden 1.
Jan. 1907 har N. B.’s Hovedsæde været i Kria.
Den har »Afdelinger« i 20 Byer. Ved L. 23. Apr.
1892 blev Differencesystemet fastslaaet som
Grundlag for N. B.’s Sedler, idet den fik Ret
til at udstede Sedler til et Beløb af 24 Mill. Kr
udover den til enhver Tid disponible
Guldbeholdning. Dette Beløb blev senere
efterhaanden forøget, sidste Gang ved L. 26. Nobr 1920,
hvorefter Banken har Ret til at udstede Sedler
til et samlet Beløb af 250 Mill. Kr udover
Guldbeholdningen, herunder dog ikke som tidl.
medregnet Tilgodehavender i Udlandet. Under
ekstraordinære Forhold kan Kongen med Stortingets
efterfølgende Godkendelse give N. B. Adgang til
yderligere at udgive Sedler til et Beløb af indtil
25 Mill. Kr mod af disse Sedler at svare en
nærmere bestemt Afgift til Statskassen. N. B.
er forpligtet til uden Godtgørelse at formidle
Statens Pengeomsætning samt Ind- og
Udveksling af Skillemønt. N. B.’s øverste Styre er
tillagt et Repræsentantskab paa 15 Medlemmer,
valgt af Stortinget for 6 Aar ad Gangen.
Hovedsædets særlige Styre bestaar af en Direktion
paa 5 Medlemmer, af hvilke Formanden og
Næstformanden beskikkes af Kongen, medens
de 3 øvrige vælges af Stortinget for 6 Aar ad
Gangen. Afdelingernes Styre bestaar af 3
Medlemmer, ligeledes valgte af Stortinget for 6 Aar.
Bankens Aktionærer har i de sidste 30 Aar faaet
et Udbytte af 9 til 12 %. (Litt.: N. Rygg,
»N. B.«, Bd I [Kria 1918]).
K. V. Hammer.
Norges Bondelag (indtil 1922: Norsk
Landmandsforbund) er en
Landssammenslutning til Varetagelse af Bondestandens og
Bondenæringens Interesser i Norge. Foreningen
blev stiftet efter Initiativ af daværende
Landbrugsdocent J. T. Landmark paa et Møde i
Kria 6. Febr 1896, med Indbyderen som
Formand indtil 1901. Det ledes af et Landsstyre,
valgt paa aarlige Landsmøder, desuden er der
et Fylkesstyre i hvert Fylke og Bygdestyrer i
Bygderne, og disse har deres Sekretærer og
»Grændemænd« i Skolekredsene og i endda
mindre Landomraader. N. B. har virket
gennem Møder, Foredrag, Forestillinger til
Statsmagterne, Nedsættelse af særlige Udvalg til
Behandling af Landbrugsspørgsmaal m. m., og har
derigennem udøvet en betydelig Indflydelse.
1906 besluttede Landsmødet, at Foreningen
desuden skulde optræde som politisk Parti; men
da dette Skridt truede med at ville sprænge
Organisationen, besluttede Landsmødet 1909, at
Foreningen, der samtidig blev delvis
omorganiseret, atter skulde stille sig uden for de
politiske Parti- og Valgorganisationer. Dette
Forhold vedvarede indtil Landsmødet i
Kristiansand 1920, hvor Overgang til politisk Parti igen
blev besluttet. Partiet deltog for første Gang i
Valgkampen 1921 og opnaaede at sætte 17
Repræsentanter ind i det ny Storting, hvor dets
parlamentariske Fører blev Godsejer J. E.
Mellbye. Ved Kommunevalgene optraadte
Bondepartiet, som det nu i Alm. kalder sig, for første
Gang 1922, og var da ikke langt fra at opnaa
Flertal paa et Par Fylkesting. Efter denne
Udvidelse af Virksomheden blev der Novbr 1922
gjort en Forandring i Foreningens Love,
hvorved Grænsen mellem Fagorganisationen og
Partiet blev markeret. Til Deltagelse i
Stortingsvalgene i 1924 er Organisationen anmeldt under
Navn af »Bondepartiet«. Allerede 1896 fik N. B. sit
eget Organ i »Landmandisposten«, som det
udgav for egen Regning indtil 1907, da Bladet blev
overtaget af Fabrikejer Kleist Gedde som privat
Entreprise og med ham som Redaktør. 1913
efterfulgtes han som Redaktør af Forfatteren
Thorvald Aadahl, som har forestaaet
Redaktionen, ogsaa efter at Bladet 1918 gik over til
at udkomme som Dagblad under Navnet
»Nationen«. Fra 1910 fik Organisationen
Landmandsbladet »Frøj« som Specialorgan; dette,
som 1911 antog Navnet »Norsk
Landmandsforbunds (nu N. B.’s) Medlemsblad«, udgaar f. T.
(1923) i 65000 Eksemplarer, svarende til
Foreningens nuv. Medlemstal. 18 Aviser, fordelt
over hele Landet, regnes nu som Bondepartiets
Organer. Et stort Antal Foreninger har sluttet
sig til N. B., og der er organiseret 86 Kredse.
Foreningens senere Formænd har været J. E.
Mellbye 1901—04, Kaptajn J. A. Grundt
1904—05. Statsminister Gunnar Knudsen 1905—06,
Kleist Gedde 1906—09 og senere paa ny J. E.
Mellbye.
Wt. K.
Norges geografiske Opmaaling er Navnet
paa en, direkte under Forsvarsdepartementet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
