Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Landbrugshøjskole - Norges Landsforbund for Idrett - Norges Lærerlag - Norges Oplysningskontor for Næringsvejene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Doktorgraden i Landbrugsvidenskab (Reglement
bestemt ved kgl. Resol. 19. Jan. 1923). — De
Studerende har deres egen Forening,
»Studentsamfundet i Aas«. — N. L. er delvis endnu en
Kostskole. Der er et Internat med Plads til 70
Studerende; foruden disse faar ogsaa adskillige
Studerende, som bor privat, Kosten paa N. L.
Internatet og Husholdningen; forestaas af en
Husbestyrerinde under Ledelse af Inspektøren.
K. Ø.
Norges Landsforbund for Idrett, stiftet 1919
ved en Sammenslutning af ældre Organisationer.
Forbundet bestaar af de af Landets
Idrætsforeninger, der har indmeldt sig i Organisationen.
Det deles i 21 Distriktslag, et for hver af de 18
Amter samt Byerne Kria, Trondhjem og Bergen.
De enkelte Idrætsforeninger maa, for at blive
optaget i Landsforbundet, melde sig ind i vedk.
Distriktslag og betale Kontingent til det.
Distriktslaget bestaar af de indmeldte og
godkendte Idrætsforeninger. I faglig Henseende
inddeles Landsforbundet i »Særforbund« — for
de forsk. Idrætsgrene. I et Distrikt kan
Idrætsforeninger (ell. Dele deraf), der driver samme
Idræt, slutte sig sammen til en »Særkreds«, som
en faglig Sammenslutning inden for Distriktet.
Særkredsen skal være indmeldt i Særforbundet
og betale Kontingent til dette. (En Særkreds
kan inddeles i Underkredse). Et Særforbund
bestaar altsaa af Særkredse (eventuelt enkelte
Foreninger, hvor kun en enkelt saadan driver den
paagældende Idræt i Distriktet).
Landsforbundet styres af Idrætstinget
og Idrætsstyret. Idrætstinget bestaar af
Repræsentanter for Distriktslagene (1
Repræsentant pr 2000 Medlemmer, dog højst 4
Repræsentanter) og Særforbundene (1
Repræsentant pr 4000 Medlemmer, dog højst 2
Repræsentanter) samt 1 Repræsentant for Staten. Det
afholder 1 ordinært Møde aarlig. Idrætsstyret
bestaar af Formanden og 6 Medlemmer, der
aarligt vælges af Idrætstinget.
Distriktslagene styres af Distriktsting og
Distriktsstyre; Særforbundene styres af
Forbundsting og Forbundsstyre. Landsforbundet er
Fællesorgan for Landets Idrætsorganisationer —
Skyttesagen dog undtaget — og skal lede
Idrætten »i et sundt og rationelt Spor«. Det skal
tilvejebringe Samarbejde mellem de forsk.
Distrikter og de forsk. Idrætsgrene og skal
repræsentere norsk Idræt udadtil, naar det gælder
forsk. Idrætsgrene. Det forvalter Statens o. a.
Bidrag til Idrættens Fremme og er
Statsmyndighedernes Konsulent i alle Idrætsspørgsmaal.
Distriktslaget har i Alm. de samme Opgaver
for Distriktet, som Landsforbundet har for hele
Landet. Særforbundet skal varetage sin
Idrætsgrens Interesser inden for hele Landet og
repræsentere den over for Udlandet, det er den
øverste faglige Myndighed paa sin Idrætsgrens
Omraade. Særkredsene har i deres Distrikt
samme Opgave og Myndighed, som Særforbundet
har for hele Landet.
Før 1910 var »Centralforeningen for
Udbretelse af Idrett« saa at sige Fællesorganisation
for hele Norges Idræt, herfra undtaget
Turnforbundet, der startedes 1890, og som fra
1900—01 havde eget Statstilskud. Centralforeningen var
en Sammenslutning af lokale Idrætsforeninger
der alle drev flere Idrætter og var spredt over
hele Landet, det var dog navnlig
Landdistrikterne, hvor Idrætslivet ikke havde specialiseret
sig, der afgav Kontingent til den. Foreningen
var organiseret i Kredse, uden at der dog
forelaa nogen bestemt Plan for
Kredsinddelingen. Indtil Slutn. af forrige Aarh. optraadte
Centralforeningens Bestyrelse som sagkyndig og
ledende paa alle Idrætsomraader. Da imidlertid
Idrættens Udvikling tog mere Fart, trængte
Kravet om Dannelse af Særforbund for de forsk.
Idrætsgrene sig stærkt paa, og der dannedes fl.
og fl. af disse, som forlangte at overtage
Ledelsen som øverste faglige Myndighed hver for
sin Idrætsgrens Vedk. For nu at skabe Enhed
saavel i Administration som i Idrætsledelse
stiftedes 1910 »Norges Riksforbund for Idrett« som
en Sammenslutning af Særforbundene og
Centralforeningen.
Efter Rigsforbundets Love skulde
Særforbundene være øverste saglige Myndighed, hvert
paa sit Omraade, hvorimod Forudsætningen for
Centralforeningens Tilslutning var, at den
skulde ligestilles med samtlige Særforbund. En
saadan Ordning viste sig uholdbar, og efter nogle
Aars vanskeligt Samarbejde kom det 1917 til et
Brud, idet Centralforeningen udmeldte sig af
Rigsforbundet og samtidig fremlagde Udkast til
Love for en ny Landsforening: »Norges
Landslag for Idrett«. Striden mellem de to
Organisationer fortsattes imidlertid, indtil Staten greb
mæglende ind, hvorefter man 1919 stiftede N.
L. f. I. (Litt.: Kaptajn H. Sander,
»Beretning om min Udsendelse til Kria« [1922]).
Fr. K.
Norges Lærerlag stiftedes i Trondhjem Juli
1892 efter et forberedende Møde paa Moss det
foreg. Aar. Dets Formaal er at samle Landets
Folkeskolelærere til fælles Optræden og Arbejde
i Standens og Skolens Interesse. Ved Siden af at
fremskynde Folkeskolelærernes Organisering i
Kredse og Lokalforeninger har N. L. særlig
arbejdet for en Forbedring af Lærerstandens
økonomiske og sociale Kaar, for
Alderdomsforsørgelse og for Hjælpekasse. Ligeledes har
Foreningen medvirket til Oprettelse af
Fortsættelsesskoler i Byerne, Reduktion af Elevantallet i
Klasserne samt Oprettelse af »Norsk
Skolemuseum«. Lærerlaget har en Hjælpekasse,
omfattende alle dets Medlemmer, og som yder
syge og trængende Kolleger økonomisk
Understøttelse. Det har et permanent Retsnævn,
Læremiddeludvalg, Skolehistorienævn og
Udvalg for Idrætten i Skolen og forvalter
»Bjørnstjerne Bjørnson’s og Fru Karoline Bjørnson’s
Fond«. N. L. har c. 540 lokale Foreninger med
godt 6500 Medlemmer.
(K. F.). Wt. K.
Norges Oplysningskontor for
Næringsvejene blev oprettet ved Stortingets Beslutning
af 1. Maj 1901 og var opr. et offentligt Kontor
med privat Styreform, idet Styrets Medlemmer
blev valgt af Næringsorganisationerne. I Juli
1921 blev imidlertid Kontoret iflg.
Stortingsbeslutning omdannet til en ren Statsinstitution.
Dets Virksomhed ledes nu af en Direktør, som
er Embedsmand, og et Styre, hvori Direktøren
er selvskrevet Formand, og hvis øvrige
Medlemmer dels opnævnes af Kongen efter Indstilling
fra Næringsorganisationerne (7), dels
repræsenterer Udenrigsdepartementet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
