- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
218

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Oplysningskontor for Næringsvejene - Norges Riksforbund for Idrett - Norges Statsbaner - Noriac, Claude Antoine Jules - Noricum - Noriske Alper - Norit - Norium - Norjord - Norlind, Ernst Ludvig - Norlind, Johan Henrik Tobias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelsdepartementet. Efter det Reglement, som ifølge
Stortingets Beslutning af 30. Juni 1922 er
udfærdiget ved kgl. Resol. af 14. Juli s. A., er
Kontorets Formaal at arbejde for Fremme af
Landets Næringsveje, specielt Handel, Industri
og Skibsfart. Det skal saavel inden- som
udenlands undersøge Mulighederne for disse
Næringsvejes Udvikling og eventuelt sende vedk.
Departement Forslag til Foranstaltninger, som
tager Sigte paa Næringslivets Udvikling,
ligesom norske Næringsdrivende ved Henvendelse
til Konteret skal kunne laa Vejledning i de
Spørgsmaal af Interesse for deres Bedrifter,
som det sidder inde med Kendskab til. Kontoret
leder Handelsudsendinges,
Handelskommissærers og tekniske Kommissærers Virksomhed,
modtager kommercielle Rapporter fra norske
Legationer og Konsulater i Udlandet, med
hvilke det har Ret til at korrespondere direkte om
Spørgsmaal, som gaar ind under Kontorets
Formaal, samt Rapporter fra de offentlige
tekniskvidenskabelige Forsknings- og
Forsøgsvirksomheder. Ved Samarbejde med offentlige
Institutioner og ved Henvendelse til Bedrifterne skal
det holde sig à jour med Landets Produktions-
og Handelsforhold. Kontorets Virksomhed er
inddelt i: I: Den kommercielle
Afdeling
, der behandler alle Spørgsmaal vedk.
Afsætningsmuligheder for norske Produkter,
Konkurrenceforhold paa fremmede Markeder, Told,
Transport, Havne- og Fragtforhold, Emballage,
fremmede Landes Særbestemmelser ang.
Skibningsdokumenter, Mærkning af Varer,
Handelsrejsende m. m., Handelsorganisation, Kredit og
Betalingssædvaner, Opgaver over udenlandske
Importører og Agenter. Endvidere er Arbejdet
vedrørende Propaganda for Afsætning inden- og
udenlands særlig tillagt denne Afdeling. II.
Industriafdelingen, der arbejder med
industrielle Spørgsmaal, særlig vedrørende
Produktions- og Leveranceforhold for
Industriprodukter, Raastofkilder og Udnyttelse af norske
Raastoffer, Fabrikationsmetoder og deres Bet.,
Patenter og Varemærker, teknisk Litteratur om
specielle Emner, Fordringer, som maa stilles
til konkurrencedygtige norske
Industriprodukter. III. Redaktion af »Norges
Udenrigshandel«, Norwegian Trade Review, »Norges
Eksportkalender« m. m. IV. Biblioteket,
der indeholder Faglitteratur vedrørende
Handel, Markedsforhold, Eksportproblemer,
Handelsorganisation, økonomiske Forhold, den
tekniske Litt., der er af særlig Interesse for
Landets Industri, uden- og indenlandske
Adressebøger og Telegrafkoder samt kommercielle og
tekniske Fagtidsskrifter. Den Bistand, Kontoret
yder de Næringsdrivende, er gratis. Ledelsen
af Norges officielle Deltagelse paa den
internationale Varemesse i Lyon 1921 og 1923 og paa
Verdensudstillingen i Rio de Janeiro (1922—23)
var knyttet til N. O. f. N., der ligeledes tog
Initiativet til Oprettelsen af Raadet for anvendt
Videnskab (til Fremme af industriel
Forskning) samt til Norges Varemesse, hvis Kontor
de første Aar var knyttet til N. O. f. N.
Wt. K.

Norges Riksforbund for Idrett, se
Norges Landsforbund f. I.

Norges Statsbaner, se Norge,
»Samfærdselsmidler«.

Noriac [nå’riak], Claude Antoine Jules,
egl. Cairon (omvendt: Noriac), fr. Forf.
(1827—82), gjorde 1860 Lykke ved den fine
Militærhumoreske Le 101 régiment, physiologie
militaire
, der efterfulgtes af Romanerne La bêtise
humaine, roman philosophique
(1861), Le grain
de sable
(1861), La dame à la plume noire
(1861), Sur le rail (1862), Les mémoires d’un
baiser
(1863), Le journal d’un flâneur (1865),
Mlle Poucet (1865), Les gens de Paris (1867)
o. s. v. Han var 1864—67 Direktør for Variétés
og 1867—70 for Bouffes-Parisiens.
S. Ms.

Noricum hed i Oldtiden en Del af det nuv.
Østerrig, S. f. Donau og Ø. f. Inn, begrænset
mod Vest af Vindelicien og Rætien og mod Øst
af Pannonien. Landet var ikke synderlig
frugtbart, Beboernes Hovednæringsveje var Kvægavl
og Bjergværksdrift; det noriske Jern og Staal
var meget anset. Indbyggerne var i den ældste
Tid væsentlig Illyrere, men senere indvandrede
keltiske Folk; den betydeligste Stamme var
Tauriskerne. Med Romerne kom de tidlig
i Forbindelse, og Romernes Sprog og
Civilisation havde allerede faaet Indgang i Landet, da
det under Kejser Augustus blev erobret. I den
rom. Tid fandtes i Landet adskillige Byer med
italisk Municipalforfatning; i den nordlige Del
af Landet Lauriacum, Lentia og
Ovilava, fremdeles Juvavum, og længere mod
Syd Noreja, Teurnia. Virunum og
Celeja.
H. H. R.

Noriske Alper, se Alper, S. 568.

Norit, se Gabbro.

Norium, se Zirkonium.


Norjord, se Zirkonium.

Norlind [’no.rlind], Ernst Ludvig, sv
Maler og Forf., f. 25. April 1877 i Skaane. N.
har malet Genrestykker og Landskaber af
dekorativ Holdning; det store »Ørnen slaar til«
(paa den baltiske Udstilling 1914) tilhører Malmö
Museum; »Lørdagskvæld« Nationalmuseet i
Sthlm. N. har ogsaa med Dygtighed udført
Raderinger og Kultegninger. Han har skrevet
Digte, Lystspil, Romanen »Joh. Fr. Hell« m. m.
Paa den sv. Kunstudstilling i Kbhvn 1916 saas
en Del gode Arbejder i brede, rolige
Farveflader: to nøgne, halvvoksne unge Piger,
»Rovfugl paa en Sten« (i Akvarel og Kul) etc. samt
Raderinger.
A. Hk.

Norlind [’no.rlind], Johan Henrik
Tobias
, svensk Musikhistoriker, Folklorist og
Kunsthistoriker, f. i Skaane 6. Maj 1879,
Student ved Lunds Univ., filos. Kandidateksamen
1903, studerede senere ved Univ. i München,
Leipzig og Berlin samt ved Konservatoriet i
Leipzig. Rektor ved Tomelilla og senere ved
Østra Grefvie Folkehøjskole i Skaane 1907—18.
Siden 1919 Lærer i Musikhistorie og Æstetik
ved Kgl. musikaliska Akademien i Sthlm samt
Direktør ved Musikhistorisk Museum og
Afdelingsforstander ved Sthlm’s Borgerskole.
Stiftede »Svensk Samfund for Musikforskning« og
blev dettes Direktør samt Redaktør af dets
Tidsskrift. Af hans talrige udgivne Skr mærkes
»Om språket och musiken« (1902), »Beethoven«
(1907, ny Udg. 1923), »Latinska skolsånger i
Sverige och Finland« (1909), »Studier i svensk
folklore« (1911), »Svenska almogens lif« (1912),
»Allmänt Musiklexicon«, I—II (1916),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free