Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Normalarbejdsdag - Normalbarometer og Normaltermometer - Normabidrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overenskomster, hvor Arbejdernes Organisationer
havde tilstrækkelig Magt.
Arbejderbevægelsens Maal m. H. t. N. blev
efterhaanden 8 Timers Arbejdsdagen. Allerede
1833 er der i England dannet en Forening for
dennes Gennemførelse ved Lov; endnu i Beg.
af 1880’erne indbragte dog Socialdemokraterne
i den tyske Rigsdag Forslag til Lov om en 10
Timers Arbejdsdag, medens 8 Timers Dagen
allerede da var alm. i Australien. Paa en
international Kongres i Paris 1889 fremsatte
Socialdemokratiet Kravet om 8 Timers Dagen, og
det paalagdes Arbejderne i alle Lande at gøre
1. Maj Dagen til en Festdag, der var viet dette
internationale Krav.
Endnu ved Verdenskrigens Beg. var der dog
kun opnaaet smaa Resultater i saa Henseende,
f. Eks. havde i Norge og De forenede Stater
Statsværksteder indført 8 Timers Arbejde, i
England var den delvis indført i Minedrift, i
Danmark i Typograffaget, alt gennem
Overenskomster. Men de sociale Omvæltninger, som
Krigen og dens Afslutning medførte, bragte
uventet hurtigt Arbejderklassen frem til
Opfyldelsen af dens Ønsker. Versailles-Traktaten
af 28. Juni 1919 omtaler bl. de Bestemmelser,
der skal sikre en bedre Udvikling af de sociale
Forhold i de forsk. Lande (§ 427) »Indførelse
af 8 Timers Arbejdsdag ell. 48 Timers
Arbejdsuge som det Maal, hvortil man skal stræbe,
hvor det ikke alierede er naaet«, og paa en
Arbejdskonference, der i Oktbr 1919 traadte
sammen i Washington, blev dette Punkt det
første paa Dagsordenen, og der blev vedtaget
et Konventionsudkast, hvis Hovedbestemmelse
er, at i Minevirksomhed, i egl. Industrier, ved
Bygningsarbejde, Transportarbejde o. l. maa
saavel i offentlige som i private Foretagender
Arbejdstiden ikke overstige 8 Timer om Dagen
og 48 Timer om Ugen, herfra dog undtaget
Foretagender, i hvilke kun Medlemmer af den
samme Familie deltager. Bestemmelsen finder
ikke Anvendelse paa Tilsynsførende. Hvis
Arbejdstiden nedsættes under 8 Timer f. Eks. om
Lørdagen, kan der gives Tilladelse til at
forlænge Arbejdstiden med indtil 1 Time for
andre Ugedage. I Tilfælde af Ulykke eller force
majeure kan Arbejdstiden udvides i det
Omfang, som er nødvendigt for at afværge alvorlige
Forstyrrelser af Foretagendets alm. Gang. For
Skiftarbejde og Arbejde, der efter sin Natur
maa holdes i kontinuerlig Gang, gives særlige
Bestemmelser, ligeledes for forberedende og
afsluttende Arbejder, der nødvendigvis maa
foretages uden for den alm. Arbejdstid, og for
midlertidige Undtagelser, som kan tillades for at
Virksomheden kan møde overordentlige Tilfælde,
i hvilke forøget Arbejde udkræves. For Japan,
britisk Indien m. fl. Lande er gjort særlige
Undtagelser. — Vel er Konventionen ikke tiltraadt
af alle Stater under Nationernes Forbund, bl. a.
ikke af Danmark, men en Rk. Lande har dog
vedtaget Love om 8 Timers Arbejdsdag (Belgien
1921, Tschekkoslovakiet 1918, Finland 1917,
Frankrig 1919, Holland 1919, rev. 1922, Italien
1923, Norge 1919, Polen 1919, Schweiz 1919,
Sverige 1919, Tyskland 1918), og hvor denne
ikke ved Lov er indført (f. Eks. i England,
Spanien, Danmark) bestaar den i Følge
kollektive Overenskomster. Den faktiske Tilstand er
denne, at saa at sige alle Kulturstater nu har
8 Timers Arbejdsdag i al Fald i Industrien, fra
hvilken dog Dispensation kan gives i forsk.
Omfang. Men ubestridt besidder Arbejderne ikke
denne sociale Erobring; under den økonomiske
Krisetilstand, som mange Lande har lidt under
siden 1921, fremhæves fra Industriens Side en
Forlængelse af Arbejdstiden stadig som et af
de Hjælpemidler, der bør bringes i Anvendelse,
og forsk. St. har de politiske Forhold tvunget
Arbejderne til at give efter, f. Eks. ved at gaa
med til faste Overtimer ell. Omgaaen af
Reglerne.
I Danmark er 8 Timers Dagen indført ved
Overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen
og De samv. Fagforbund af 17. Maj 1919, og
denne Arbejdstid har siden været
overenskomstmæssig alm. gældende, dog ikke i Landbrug og
Søfart. Fra en af Regeringen 1919 nedsat
Kommission foreligger et Forslag til Lov om
Arbejdstid for de ved Industri, Haandværk og lignende
Virksomheder beskæftigede Arbejdere, hvilket
Forslag i alt væsentligt svarer til
Washington-Overenskomstens Krav. Forslaget blev dog ikke
tiltraadt af Arbejdsgiver-Repræsentanterne i
Kommissionen. (Litt.: »Handwörterb. d.
Staatswissenschaft«. Art. »Normalarbeitstag«;
Brentano, »Über der Verhältnis von Arbeitslohn
und Arbeitszeit zur Arbeitsleistung« [dansk
Overs., Kbhvn 1894]; »Betænkning afgivet af
Arbejdstidskommissionen af 1919«, I [Kbhvn
1920]; »Betænkning afgivet af det i Henhold til
Forliget af 4. Apr. 1922 nedsatte Udvalg ang.
Arbejdstiden« [Kbhvn 1923]; »De samvirkende
Fagforbund 1898—1923« [Kbhvn 1923]).
J. D.
Normalbarometer og
Normaltermometer er et Barometer — henh.
Termometer —, der er særlig omhyggeligt undersøgt,
saa dets Fejl er særdeles nøje kendt. N. maa
behandles med stor Forsigtighed, for at der
ikke skal foregaa Forandringer i de en Gang
bestemte Fejl, og de anvendes af denne Grund
som oftest kun til ved Sammenligning med de
egl. Brugs-Instrumenter at bestemme disses Fejl.
H.-P.
Normabidrag. Ved N. forstaas den Del
af det en Mand paalagte Bidrag til hans ægte ell.
uægte Børn (samt Adoptivbørn og Stedbørn), som
kan kræves udbetalt af det Offentlige, uden at
det betragtes som Fattighjælp til Barnet eller
dets Forsørger (i første Række Moderen). Dette
Bidrag er ifølge Lovene Nr 130 og 131 af 27.
Maj 1908 § 8 3/5 af samtlige de Udgifter, som
et Barns Underhold i et godt Plejehjem i
»paagældende Egn« (ɔ: Barnets Opholdssted)
gennemsnitlig medfører. N. fastsættes for eet
Aar ad Gangen (L. Nr 676, 22. Decbr 1919)
særskilt for hver Overøvrighedskreds (Kbhvn og
Amterne) samt, saafremt Prisniveauet ligger
væsentlig forsk. inden for de enkelte Dele af
Overøvrighedskredsen, da særskilt for hver af
disse Dele. Dette er særlig Tilfældet med de
større Købstæder. Inden for det for hver enkelt
Overøvrighedskreds ell. Del af en saadan
fastsatte N. sondres imellem Bidraget i Barnets
første 4 Leveaar, dets 5. til 10. Aar, dets 11. til
14. Aar og Resten af Tiden, indtil
Underholdspligten ophører, senest ved Barnets fyldte 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
