Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Normaler ell. Mønstertyper - Normalform - Normalforraad - Normalforraadsmetode - Normalitet - Normalkonsistens - Normalkurver - Normallys - Normalmaal - Normalopløsning - Normalplan - Normalprofiler - Normal-Prøvelegemer - normalpyroxensk Magma - Normalrumfang - Normalsand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er den eng. Yard. Jfr Justering, Maal og
Vægt, metrisk Maal.
H. J. N.
Normalform. Ved N. for en ret Linies
Ligning i et plant retvinklet Koordinatsystem
forstaas Ligningen: x cosv + y sinv + p = 0, hvor
v er Vinklen fra Abscisseaksen til en positiv
Retning paa Normalen til Linien gennem
Begyndelsespunktet, medens p er Stykket paa denne
Normal fra dens Skæringspunkt med Linien til
Begyndelsespunktet. Denne N.’s Bet. i analytisk
Geometri beror paa, at man faar et Punkts
Afstand fra Linien ved at indsætte Punktets
Koordinater i N.’s venstre Side. Paa lgn. Maade har
en Plans Ligning i et treretvinklet
Koordinatsystem en N.: xcosα + ycosβ + zcosγ + p = 0,
hvor α, β og γ er Vinklerne fra
Koordinatakserne til en pos. Retning paa Normalen
gennem Begyndelsespunktet til Planen. Ved de
elliptiske Integralers N. forstaas de
Hovedformer, hvortil Legendre, Riemann og Weierstrass
har reduceret de nævnte Integraler.
Chr. C.
Normalforraad kaldes i Skovbruget den
Vedmasse, som en Driftsklasse indeholder, naar
den tænkes sammensat af m lige store Afdelinger,
alle bærende samme Træart og jævnt fordelte
over Aldrene fra 1 til Omdriftsaaret (m). N.
udregnes ved Hjælp af en Tilvækstoversigt (s. d.),
idet man finder Ledene mellem 2 Udhugninger
ved at regne med Vedmassen umiddelbart efter
og umiddelbart før Hugsterne som henh. første
og sidste Led i en Differensrække af første
Orden.
C. V. P.
Normalforraadsmetode kaldes i Skovbruget
de Fremgangsmaader til Ordning af Hugsten,
som gaar ud paa at hidføre et gennem Aarene
jævnt Vedudbytte af Skoven derved, at enhver
Driftsklasse bringes til at indeholde et bestemt
Vedforraad, hvis Tilvækst da skal være lig den
aarlige Høst. Denne Tilstand søges tilvejebragt
derved, at man i Løbet af en Aarrække
udjævner Forskellen mellem Driftsklassens normale
og dens nuv. virkelige Vedforraad. Udjævningen
(Fastsættelsen af den aarlige Hugst) foregaar
efter en Formel, hvorfor N. ogsaa ofte kaldes
Formelmetoderne ell. de rationelle Metoder; de
er alle af tysk Oprindelse. Jo mere Skovbruget
drives efter økonomiske Grundregler, desto
mindre bruges N.
C. V. P.
Normalitet, se Opløsninger.
Normalkonsistens, se Mørtelprøvning.
Normalkurver, se Transformationer.
Normallys, se Belysning og
Fotometri, S. 600.
Normalmaal, se Normaler.
Normalopløsning er en Opløsning af et
ell. andet Stof i bestemt Koncentration, f. Eks.
1 normal, 0,5 normal ell. 0,1 normal (se
Opløsninger), der anvendes i Titreranalysen.
M. M-r.
Normalplan, se Normal.
Normalprofiler af valset Jern (Vinkeljern,
I-Jern o. s. v.) kaldes saadanne bestemte
Tværsnitsformer og Størrelser, som man inden for
et helt Land er kommen overens om at
fremstille nøjagtig ens, saa de samme Profiler kan
faas fra forsk. Valseværker. De tyske N. er
opstillede 1879—80, de østerrigske 1882, de
nordamerikanske 1896, de eng. 1904. Betegnelsen N.
bruges ogsaa om den ved større Vej- og
Jernbaneanlæg ell. Vandløbsreguleringer vedtagne
Form af Tværprofilet (Maalene paa Bredde,
Skraaningsanlægget o. s. v.).
A. O-d.
Normal-Prøvelegemer kaldes de tildannede
Prøvestykker, med hvilke man undersøger et
Byggemateriales Styrke og Sejghed, og hvis
Form er fastslaaet af Hensyn til, at uens formede
Prøvelegemer af samme Materiale giver uens
Resultater. Bedst er det at bruge geometrisk ens
Prøvelegemer, men i mange Tilfælde er det
tilstrækkeligt, at de er geometrisk ligedannede.
Til Trykforsøg bruges hyppigst Tærninger, men
ogsaa Prismer og Cylindere, ved Trækforsøg
varierer Formen i højere Grad med Stoffet.
N. er kun vedtagne for de mest brugte Stoffer,
f. Eks. Cement og Metaller. N. af Cement er
næsten ens i alle Lande (se Mørtelstyrke).
Ved Trækforsøg med Metaller er N. en
cylindrisk ell. prismatisk Stang, men Maalelængden,
paa hvilken Brudforlængelsen maales, er forsk.
i de forsk. Lande; i Skandinavien og Tyskland
er den 11,3 √F (F’= Stangens Tværsnit, se
Brudforlængelse), i Frankrig 8,2 √F,
i England haves 6 forsk. N.
E. Su.
normalpyroxensk Magma, en af Bunsen
1851 indført Betegnelse for det underjordiske
Magma, der ved de vulkanske Udbrud paa
Island leverede basisk Basaltlava. Han opstillede
nemlig den Formodning, at der under det isl.
Vulkanomraade fandtes to adskilte
Magmareservoirer, det ene fyldt med n. M., det andet med
et kiselsyrerigt, saakaldt normaltrakytisk
Magma, og at Udbrudene fandt Sted snart
alene fra det ene, snart alene fra det andet
Magma, snart endelig saaledes, at der afgaves
Materiale fra begge. Ad denne Vej tilstræbte
han en Forklaring paa de forsk. isl. Lavamassers
kemiske Uensartethed. Teorien viste sig snart
ubrugelig, men har haft sin Bet. som det første
Forsøg til en Forklaring af
Eruptivbjergarternes kemiske Forskelligheder.
(N. V. U.). O. B. B.
Normalrumfang kaldes det Rumfang, et
Grammolekyle af en hvilken som helst Luftart
fylder ved 0° og 760 mm Tryk; det er 22,4 l.
M. M-r.
Normalsand kaldes den i Normer for
Cementprøvning foreskrevne bestemte Art af Sand, der
skal bruges ved Bestemmelse af Mørtelstyrken
(se Mørtelprøvning). I de danske
Cementnormer kræves N. fremstillet af rent
skarpkantet Kvartssand, der omhyggeligt udvaskes og
tørres; de groveste Dele frasigtes paa en Sigte
af 0,25 mm tyk Metalplade med cirkulære
Huller af 1,350 mm Diameter, og de fineste Dele paa
en Sigte af samme Tykkelse Plade med Huller
af 0,775 mm Diameter. Selv en saa skarpt
defineret Sandsort viser sig imidlertid at give forsk.
Styrketal, efter som den graves det ene ell. det
andet Sted, og saavel Statsprøveanstalten som
de danske Cementfabrikker bruger derfor det
saakaldte tyske Normalsand, der anvendes af
alle tyske Laboratorier. Det tilfredsstiller de
ovenn. Betingelser, bestaar næsten udelukkende
af Kvarts og sælges i udvasket og tørret
Tilstand. Det er Bakkesand fra Freienwalde i
Preussen; løst indsigtet vejer det 1,41 kg pr l,
sammenrystet 1,65 kg. Der har været Tale om at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
