Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Normalsand - Normalskole - Normalskov - Normalsnit - normal Sporvidde - Normalspænding - Normalstamme - Normaltemperatur - Normaltermometer - Normaltid - Normaltonehøjde - normaltrakytisk - Normalur - Normalvildfarelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indføre det som internationalt Normalsand, men
Bestræbelserne i denne Retning vil næppe
lykkes. Det russiske N. bestaar af lige Vægtdele
Korn beliggende mellem 64 og 144 Maskers
Sigten og mellem 144 og 225 Maskers Sigten; det
franske N. er sammenblandet af tre forsk.
Kornstørrelser.
E. Su.
Normalskole, et Ord, hvis Anvendelse er
ret usikker her i Landet. I Udlandet og
(tidligere ogsaa i Danmark anvendtes Ordet om
en Skole, hvorefter andre Skoler skulde
rette sig. Man anvender N. snart paa en
Mønsterskole, snart paa Skoler, der
uddanner Lærere og Lærerinder. Et Par Gange
har Danmark haft N. 1803 oprettedes i Kbhvn
paa Forslag af Kancelliet en Pestalozzisk
Mønsterskole under Ledelse af Seminarielærer C. L.
Strøm og Lærer i Slagelse J. H. A. Torlitz; den
blev ophævet 1808. — Da Major Abrahamson
1819 i Paris var bleven begejstret for indbyrdes
Undervisnings Metode, oprettedes en N. i Kbhvn
af Frederik VI. Efter en længere Skintilværelse
ophævedes den 1865. — I Tyskland anvendes N.
paa samme Maade; men i Frankrig betegnes
Seminarierne ved Navnet N. I Sthlm kaldes
det Seminarium, der uddanner Lærerinder til
den højere Skole, N. — N. bruges ogsaa som
Modsætning til Abnormskole og som Betegnelse
for en Skole, der er indrettet for Børn med
alm. legemlige og sjælelige Anlæg, altsaa som
Modsætning til Værneskoler, Skoler for Børn
med svagt Syn o. l.
(Fr. Th.). H. A. S.
Normalskov er et fra Tyskland indført
Udtryk, som fejlagtig bruges om den ideale
Tilstand i en Driftsklasse, naar denne tænkes
homogen fra 1 til Omdriftsaaret og sammensat af
lutter gode Afdelinger.
C. V. P.
Normalsnit (mat.) i et Prisme ell. en
Cylinderflade er et plant Snit vinkelret paa henh.
Sidekanterne og Frembringerne. Mere alm.
forstaas ved et N. til en Flade i et givet Punkt et
plant Snit lagt gennem Fladens Normal i
Punktet.
Chr. C.
normal Sporvidde ved Jernbaner,
Betegnelse for den hyppigst brugte Sporvidde paa
1,435 m. Se Jernbaner, S. 927.
J. F.
Normalspænding, Fællesbetegnelse for
Træk- og Trykspænding, en Spænding, der staar
vinkelret paa det Snit, hvorpaa den virker.
A. O-d.
Normalstamme kaldes i Skovbruget det
Træ i et Træsamfund, som i een ell. fl.
Henseender svarer til Middeltallet enten af alle
Træer ell. af en nærmere bestemt Gruppe af
dem. Udmaaling af N. er ofte bleven brugt som
et Middel til at finde hele Træsamfundets
Vedmasse og ved Opstilling af Tilvækstoversigter,
(s. d.).
C. V. P.
Normaltemperatur, Normalnedbør,
normal Barometerstand o. s. v. Naar
der efter en længere Aarrækkes regelmæssige
meteorologiske Observationer dannes
Middelværdier, f. Eks. af en vis Maaneds — ell. en vis
Dags — Middeltemperaturer gennem hele
Aarrækken, af Maanedens Nedbørssummer i de
forsk. Aar o. s. v., alt for samme Sted, plejer
man at kalde disse Middelværdier den normale
Temperatur for vedk. Maaned — henh. Dato —,
den normale Nedbør fon Maaneden o. s. v.; og
disse »Normalværdier« anvender man gerne til
Vurdering af de indtræffende enkelte Værdier,
idet man danner disses »Afvigelse fra det
normale«. Naturligvis maa der en lang Aarrække
Observationer til for at faa en »god« N., d. e.
en N., der praktisk talt er uafhængig af, om der
tages lidt flere ell. færre Aar med i Rækken;
men paa den anden Side kan man ikke gaa ud
fra, at der ved de meteorologiske Observationer,
i Lighed med, hvad der er Tilfældet ved alm.
fysiske Observationer, findes een bestemt Værdi,
som man nærmer sig mere og mere til, jo flere
Observationer der foreligger. At der finder
Forandringer Sted i Klimaet paa et bestemt Sted i
Løbet af en meget lang Tid, er jo alm. bekendt,
og Spørgsmaalet er jo saa blot, hvor lang, ell.
rettere hvor kort Tid der skal til, for at disse
Forandringer skal naa en lgn. Størrelse som
Usikkerheden i N.’s Bestemmelse (for
Temperaturens Vedk. vel omkr. 0,1° C.). Endelig er,
navnlig for Nedbørens Vedk., i de enkelte
Tilfælde selv store Afvigelser fra det normale
meget hyppige, hvorved N.’s Karakter som en
Virkelighed yderligere formindskes.
H.-P.
Normaltermometer, se
Normalbarometer.
Normaltid, d. s. s. Fællestid. Se i øvrigt
Dag.
Normaltonehøjde,
Normalkammertone, se Kammertone.
normaltrakytisk, se normalpyroxensk.
Normalur, Hovedur paa et Observatorium,
ogsaa Ure i de større Stæder paa offentlige
Pladser ell. i Butikker, hvis Gang reguleres fra
en Centralstation.
(F. W.).
Normalvildfarelse. N. er et i
Erstatningslæren opstillet Begreb, der betegner den
Vildfarelse, hvori ogsaa en fornuftig og hæderlig,
med normale Evner udstyret Person (en bonus
pater familias) kunde have gjort sig skyldig
under den paagældende Situation. Hvis Skaden
er hidført p. Gr. a. en saadan Vildfarelse, er
det utvivlsomt, at Erstatning — hvor Ansvaret
overhovedet er betinget af Uagtsomhed —
ikke kan kræves af Skadevolderen. Hvor den
alm. Erstatningsregel, hvorefter selv ringe
Uagtsomhed medfører Erstatningspligt, kommer til
Anvendelse, antages det derhos i Alm., at netop
kun en N. fritager for Ansvar. Bortset fra
Sindssygdom, hvor særlige Erstatningsregler
haves, ses der altsaa ved Bedømmelsen af
Erstatningsansvaret bort fra individuelle Mangler
hos Skadevolderen, saasom Blindhed, Døvhed,
mangelfulde Kundskaber ell. Evner etc.
Ubetinget gælder dette dog ikke, idet der i visse
Forhold, f. Eks. hvor der foreligger en Handlepligt,
ell. hvor det drejer sig om et Kontraktsforhold,
og Medkontrahenten kendte Skadevolderens
individuelle Mangler, kan være Anledning til ved
Bedømmelsen af Erstatningspligten at tage
mere Hensyn til saadanne Mangler end ellers.
I det hele taget vil der vel under Nutidens fri
Bevisdømmelse og skønsmæssige Afgørelse af
Erstatningsspørgsmaal som Regel blive taget
noget Hensyn til Skadevolderens spc.
Forudsætninger. — Derimod vil en Person med
særlige Kundskaber ell. Evner ikke kunne fri sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
