Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Normalvildfarelse - Normalvædske - Normalvægt - Norman, Frederik Vilhelm Ludvig - Norman, Johannes Museus - Normanby - Normanby, Constantine Phipps - Normand, Jacques Augustin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Ansvar ved at henskyde sig under, at der
foreligger en N. Burde den paagældende med
sine særlige Forudsætninger have hedømt
Forholdet paa rette Maade og derved undgaaet den
skadevoldende Handling ell. Undladelse, kan
det ikke hjælpe ham, at et »Normalmenneske«
vilde have været ude af Stand dertil. — Jfr i
øvrigt Erstatning og Vildfarelse.
A. D. B.
Normalvædske, d. s. s. Normalopløsning.
Normalvægt, se Normaler.
Norman [’no.rmanl, Frederik Vilhelm
Ludvig, sv. Komponist, f. 28. Aug. 1831 i
Sthlm, d. 28. Marts 1885 smst. Allerede tidlig
viste hans musikalske Anlæg sig, kun 11 Aar gl
udgav han sine første Sange. Efter at have haft
A. F. Lindblad til Lærer blev han 1848—52 Elev
af Konservatoriet i Leipzig, deltog i det rige
Musikliv der og kom navnlig til at staa
Schumann og Gade kunstnerisk og personlig nær.
Efter sin Hjemkomst virkede han som
Komponist og Lærer, blev 1857 Medlem af det kgl.
musikalske Akademi, Aaret efter Lærer i
Komposition ved Konservatoriet, gjorde sig
endvidere bemærket som Musikkritiker og naaede i
det hele snart den ledende Stilling i sin Fødebys
Musikliv. Efter Ignaz Lachner’s Afgang
udnævntes han 1861 til første Hofkapelmester. 1864
indgik han Ægteskab med Violinistinden Wilma
Neruda. Tiltagende Svagelighed tvang ham
efterhaanden til at opgive fl. af sine offentlige
Stillinger, men han vedblev til det sidste at
fungere som Dirigent for Musikforeningen og
Hofkapellets Symfonikoncerter. I sine talrige
Kompositioner viser han sig som en
ejendommelig poetisk, blød og elegisk anlagt, højt udviklet
Kunstnernatur, nærmest af den Mendelssohn’ske
Skole, men dog ikke uden personligt Særpræg.
Han har efterladt sig en stor Rk. Værker for
Kammermusik af forsk. Art, 4 Symfonier og 4
Ouverturer for Orkester, Skuespilmusik, 9
Kantater til officielle Festligheder, Kor a cappella og
Sange. Hans »Musikaliska uppsatser och
kritiker« foreligger i Bogform (1888).
A. H.
Norman [’no.rman], Johannes Museus,
norsk Botaniker, f. i Asker 28. Oktbr 1823, d. i
Kria 15. Jan. 1903, blev Student 1840, cand. med.
1847. 1849—51 og 1855—57 var han
Universitetsstipendiat i Botanik, derefter praktiserede han
en kortere Tid som Læge og rejste Foraaret
1858 til Aschaffenburg for at uddanne sig til
Forstmand. Nogen Tid efter Hjemkomsten
ansattes han 25. Juli 1860 som Forstmester i
Tromsø og Finmarkens Amter. Som Elev af
Prof. M. N. Blytt havde N. allerede tidlig faaet
livlig Interesse for Botanik og berejste 1853—55
med Stipendium Østerrig, hvor han nogen Tid
studerede hos Prof. F. Unger i Wien, samt
Italien, særlig Sicilien, og afsluttede med Studier i
Paris. Frugterne af hans Studier hos Unger
viste sig i hans Arbejde: Quelques observations
de morphologie végétale faites au jardin
botanique de Christiania (Universitetsprogram, Kria
1857), det første planteanatomiske Arbejde i
Norge. Efter at være bleven Forstmester syslede
N. i sin Fritid ivrigt med det nordlige Norges
Flora, og 1876 bevilgede Stortinget ham en
aarlig Løn, for at han uafhængig af andre Hverv
kunde bearbejde sine Undersøgelser herover.
Han tog da Afsked som Forstmand og bosatte
sig 1877 i Larvik. Som Resultat af sine
Undersøgelser udgav han foruden fl. mindre Afh. sit
Hovedværk: »Norges arktiske Flora« (Bd 1—2,
1894—1901). N. var ogsaa en fremragende
Likenolog og udgav mange Afhandlinger, særlig om
Norges Lavarter.
(N. W.). C. H. O.
Normanby [’nå’əmənbi], se
d’Entrecasteaux-Øer.
Normanby [’nå’əmənbi], Constantine
Phipps, Markis, eng. Statsmand (1797—1863),
var Søn af Jarl Mulgrave og valgtes 1818 til
Underhuset som Lord N.; vakte sin yderlig
konservative Slægts Uvilje ved varmt at tage Ordet
for Valgreformen og Katolikkernes Ligestilling
og maatte derfor 1819 rejse til Italien. 1822
valgtes han paa ny og udtalte sig vedblivende i
afgjort frisindet Retning, ogsaa efter at han 1831
havde arvet Faderens Peer værdighed. 1832—34
var han Guvernør paa Jamaica og forberedte
her Negrenes Frigørelse; var 1835—39 Vicekonge
i Irland og vandt her Katolikkernes Yndest ved
sin Hensynsfuldhed mod dem, men vakte
samtidig Orangisternes Uvilje. 1838 ophøjedes han
til Markis, blev Febr 1839 Koloni- og Aug. s. A.
Indenrigsmin. indtil Ministeriet Melbourne’s Fald
Septbr 1841; hans Hustru var en af de
Hofdamer, som R. Peel 1839 forlangte fjernet fra
Dronningens Omgivelse, fordi deres Ægtefæller
hørte til Modpartiet. 1846—52 var han
Sendemand i Paris og 1855—58 i Firenze. Han traadte
1847 i saa nøje Forbindelse med den franske
Oppositions Leder Thiers, at han nær havde
fremkaldt et diplomatisk Brud, og udtalte sig
1851 aabenlyst mod Prins Louis Napoleon’s
Statskup, hvad der medførte hans
Tilbagekaldelse; derimod stillede han sig saa fjendtlig
mod Frihedsbestræbelserne i Italien, at hans
Regering kaldte ham hjem. I sit Skrift A year
of revolution (2 Bd, 1857) gav han en meget
bitter og partisk Skildring af Februarrevolutionen,
og 1861 udgav han Forsvarsskrifter for de
fordrevne Herskere i Parma og Modena; i sine
yngre Dage havde han skrevet fl. Romaner fra
det højere eng. Selskabsliv (1825—32). — Hans
Søn Georg August N., Markis (1819—90),
var 1858—63 Guvernør i Ny-Skotland og 1871—84
i fl. australske Kolonier samt vandt Ry for sin
dygtige Forvaltning.
E. E.
Normand [når’mã], Jacques Augustin,
fr. Marinetekniker, f. 4. Oktober 1839, d. 11.
Decbr 1906, hørte til en Slægt, der i flere
Generationer havde været ansat i de øverste
Stillinger i den fr. Marine. N. gjorde sig særlig
fortjent ved sine Konstruktioner til
Torpedobaade; til hvilke han anvendte et særligt
Maskineri og Vandrørskedel (N.-Kedlen), der gav
Baadene stor Fart i Forhold til den anvendte
Vægt. Hans Konstruktioner fandt ogsaa
Anvendelse i Udlandet, og i Danmark byggedes
1907 en Torpedobaad, »Ormen«, efter hans
Tegning, der senere 1916—19 er anvendte i en
Serie Baade paa 10 Stkr. Baadene er dog lovlig
smaa og dertil ret dybtgaaende for vore
Farvande og anvendes nærmest som
Bevogtningsfartøjer. N. var tillige Forfatter af
marinetekniske Tabeller til Lettelse af Bestemmelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
