Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norris, Frank - Norris Town - Norrköping - Norrland - Norrman, Herman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalifornien; da han ønskede at blive Maler, blev han
først sat i Tegnelære i San Francisko, hvorefter
han 1887 rejste til Paris for at uddanne sig videre;
her blev han imidlertid saa stærkt interesseret i
fr. Middelalderkultur, saa han næsten glemte
Malerkunsten. Et Resultat af denne Interesse er
Digtet Yvernelle i Scott’s Manér, som han
udgav 1892. Efter sin Hjemkomst fra Paris 1889
opholdt han sig i 4 Aar ved Berkeley Univ. i
Kalifornien; i den Tid skrev han en Mængde
Smaahistorier i Kipling’sk Stil. Fra Kalifornien
drog han til Harvard-Univ., hvor han opholdt
sig et Aar med det bevidste Formaal at
uddanne sin Teknik som Romanforfatter. Fra
Harvard drog han som Krigskorrespondent for San
Francisco Chronicle til Sydafrika under Dr.
Jameson Opstanden; her blev han angreben af
en Febersygdom, som han aldrig helt forvandt.
Fra Sydafrika drog han tilbage til Kalifornien,
hvor han blev Medarbejder ved San Francisco
Wave 1896—97, og i dette Blad offentliggjorde
han sin første Roman Moran of the Lady Letty
(1898). Aaret efter, i Febr 1899, kom den store
Roman Mac Teague, der viser stærke Spor af
Zola — sammen med Kipling hans
Yndlingsforfatter; atter drog han Øst paa og blev litterær
Raadgiver ved et New-York-Forlag; her udgav
han (Septbr 1899) Blix, en yndefuld og munter
lille Kærlighedshistorie, og A Man’s Woman
(Febr 1900); 1901 udkom The Octopus som
første Bd af en Trilogi The Epic of the Wheat. The
Octopus foregaar paa de mægtige Hvederancher
i San-Joaquin-Dalen og skildrer
Hvededyrkernes Leven og Kamp mod Jernbaneselskabet —
the Octopus —; det næste Bd, The Pit (1903),
foregaar paa Chicagos Kornbørs og skildrer
Børsspekulanternes Kamp om Hveden; det
tredie Bd The Wolf fik N. ikke engang
paabegyndt, men Handlingen skulde, her være
henlagt til Indien under en Hungersnød. I en lille
Skitse A Deal in Wheat, der udkom efter hans
Død sammen med en Del andre under
Fællestitlen A Deal in Wheat and other Stories, har
vi det første Udkast til Trilogien. Da N. havde
fuldendt The Pit (i Eftersommeren 1902), følte
han sig mindre vei og drog tilbage til
Kalifornien, hvor han købte sig en Ranch ude i
Bjergene; men her blev han straks angreben af en
heftig Blindtarmsbetændelse, og efter nogle faa
Dages Sygeleje døde han. Efter hans Død er
udkommen The Responsibilities of the Novelist
and other literary Essays (1903) og Third Circle
(1909). Til Dansk har Johs. V. Jensen oversat
»Polypen« og Sten Drewsen »Malstrømmen«.
I. O.
Norris Town [’nåris-’ta^un], By i U. S. A.,
Stat Pennsylvania, ligger ved Schuylkill 22 km
NV. f. Philadelphia. (1910) 27875 Indb. N. har et
stort Fængsel, Sindssygehospital samt talrige
Fabrikker.
G. Ht.
Norrköping [’nårt∫øpiŋ], By i Østergötland
i Sverige, med 58358 Indb. (1923), nær Motala
Strømmens Udløb i Bråviken. N. er meget
regelmæssig bygget med Gader, skærende
hinanden i rette Vinkler, og har mange statelige,
ikke sjældent paladslignende Bygninger.
Storslaaede Promenader og Parkanlæg omgiver
Byen, der af Motala-Elven, som i en Bøjning
og i et brusende Løb gennemstrømmer Byen,
deles i to Dele, forbundet ved 5 Broer.
Drottninggaten — den fornemste Gade — fører over
Oskar Frederiks Bro. Paa Karl Johan’s Torv
er en Statue af Karl XIV Johan. Af Bygninger
skal nævnes Raadhuset (1910), Posthuset,
Toldkammerbygningen, Teknisk Skole, Teatret (1908),
Arbejderforeningens Hus. Almänna läroverkets
Hus, flere meget smukke
Folkeskolebygninger, den Lenning’ske Vævestole og
Kvindefængslet (»Spinnhuset«). N. har fire Kirker,
af hvilke Matteuskyrkan (1892) er den
smukkeste. St. Johannes’ gamle Kirke er nu
Forelæsnings- og Koncertsal. Sin største Bet. har N.
som en af Sveriges første Industribyer med
storslaaede Fabrikker, hvoraf Motalaelven
driver mange. 1920 havde N. 164 Fabrikker, hvor
9768 Arbejdere tilvirkede Varer for 169,1 Mill.
Kr. Især er Uld- og Bomuldsindustrien
betydelig, men desuden fremstilles Papir, Sukker,
Landbrugsmaskiner m. m. — Som Handelsby
er N. meget vigtig og udfører Korn og andre
Landbrugsprodukter, Træ og Jern foruden ovenn.
Ting. Havnen er moderne og kan holdes aaben
omtr. hele Aaret; den besøgtes 1913 af 6311
Skibe (1,4 Mill. Reg. T.). 1920 havde N. 63 Skibe
(45812 Reg. T.). Byen ligger ved fl. Jernbanelinier
og staar i Dampskibsforbindelse med Nord- og
Vest-Europas større Byer. N. har fl. højere
Undervisningsanstalter, en Militærskole,
Stadsbibliotek med Kunstmuseum, og en Idrætspark.
— N. er en gl By, som i 13. og 14. Aarh.
omtales for sine Møller og sit Laksefiskeri. Dens
Industri grundlagdes af Hertug Johan og
Gustaf II Adolf samt udvikledes under Dronning
Kristina’s Regering særlig ved Louis de Geer’s
Indflydelse. I samme Grad som Söderköping
forfaldt, gik N. frem. Den største Opblomstring
har N. haft efter 1840. Dens Udvikling har dog
ikke altid faaet Lov at foregaa i Ro. 1567
opbrændtes N. af Daniel Rantzau og 1719 af
Russerne, og lige fra 1655 til 1881 har en Mængde
svære Ildebrande overgaaet Byen. Rigsdage er
afholdte i N. 1604, 1769 og 1800.
G. G.
Norrland [’nårland], den nordligste og største
af Sveriges tre Hoveddele, har et Areal af
261271 km2. N. er ikke en admin. Benævnelse,
men en kollektiv og omfatter Landskaberne
Lapland, Vesterbotten, Jämtland, Härjedalen,
Ångermanland, Medelpad, Helsingland og
Gestrikland. Det sidstnævnte hørte i ældre Tider
til Svealand, men efter at det i admin.
Henseende er blevet forenet med Helsingland,
betragtes det som en Del af N. Norrlændingerne
selv regner hverken Gestrikland, Helsingland
ell. Lapland til det egl. N. (Se i øvrigt de
enkelte Landskaber i N. samt Sverige).
(E. B-n). G. G.
Norrman [’nårman], Herman, sv. Maler,
f. 5. Aug. 1864 i Säby (Jönköping Len), d. 24.
Aug. 1906 i Tranås. N. gik paa Sthlm Akademi
1885—86, studerede en kort Tid under Karl
Larsson i Göteborg, debuterede 1887, virkede
1887—91 i New York og Paris og gav fra 1896
Møde i Kunstnerforbundets Udstillinger. Hans
meget smukke Landskaber — ejendommelige i
Farvesyn, af klangfuld Kolorit (gerne med stærk
Farvepaasætning) — er særlig efter hans Død
kommet i Ry. Göteborg-Mus. ejer det store,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
