- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
237

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - norske Kronregalier - norske Livrenteforening - Norske Lov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogle andre Genstande. De fleste af dem blev
anskaffet 1818 for Carl Johan’s private Regning,
og kom for første Gang til Anvendelse ved
Carl XIII’s Begravelse. Rigssværdet er det
Værge, Carl Johan har i Slaget ved Leipzig.
Kongen forærede disse Regalier til Staten.
Dronningens Regalier blev anskaffet 1830 i
Anledning af Dronning Desideria’s paatænkte
Kroning. Fyrstekronen er fra 1846 og var bestemt
til Brug for Kronprins Carl ved Oscar I’s
paatænkte Kroning. Regalierne kom sidst til
Anvendelse ved Kong Haakon VII’s Kroning i
Trondhjems Domkirke 22. Juni 1906.
Wt. K.

norske Livrenteforening, Den, se
Livsforsikringsselskaber, S. 941.

Norske Lov, Den ved den norske Landslov
af 1274 og Byloven af 1276 i alt væsentligt
opnaaede Retsenhed for Landet fastholdtes senere
altid. Efter at imidlertid Unions- og
Reformationsperioderne havde fremkaldt en voksende
Overgang ikke alene til danske Retsnormer, men
i endnu højere Grad til Benyttelsen i de højere
Samfundslag af dansk Sprog, tabtes uden for en
snæver Kreds af lovkyndige Evnen til baade at
læse og fortolke de gl Lovbøger. For at hjælpe
paa denne for Retsplejen saa mislige Tilstand
»omvendte« Lagmanden Anders Sæbjørnson
omkring 1530 Landsloven paa Dansk. Hans
Oversættelse, der samtidig i adskilligt var en
Bearbejdelse og desuden gennemgaaende meget
fri samt til Dels fejlfuld, vandt dog alm.
Udbredelse i Praksis og fortrængtes heller ikke fra
denne ved en nærmere Grundteksten liggende
Oversættelse af Lagmanden Hans Lo. Den sidste
synes at have udført dette Arbejde efter Opdrag
af Kong Frederik II, som i et Reskript af 1572
havde befalet Lagmændene »den N. L.« »paa
god Danske transferere og udsætte«. Lige saa
lidt blev Usikkerheden m. H. t. Lovteksternes
rette Lydelse fjernet paa et af Christian IV 1593
i Oslo sammenkaldt Møde af Lagmændene for
at faa den N. L. forklaret. Først paa et lgn.
Møde smst. 1602 lykkedes det Kongen at faa
Loven oversat og forsynet med Forslag til
tidsmæssige Ændringer, rigtignok af
allernødtørftigste Art. Efter fornyet Bearbejdelse vedtoges
Lovteksten paa en Herredag i Bergen Juli 1604
og overgaves derpaa, med ny Ændringer, ved et
som Fortale indtaget kgl. Brev af 4. Decbr s. A.
til Trykning. Denne foregik saa hurtig, at trykte
Eksemplarer i Juni 1605 fra Kbhvn kunde
oversendes de norske Lagstole til Benyttelse. I
Hovedsagen er dog »Christian IV’s N. L.« kun »en
Autorisation af Anders Sæbjørnson’s
Oversættelse og har arvet dennes Svagheder«. Den
udelader Landslovens Kristendomsbalk og tager
heller intet Hensyn til Bylovens Særafsnit. Ved
sin Udgivelse modtagen med megen Glæde, fordi
den gjorde Ende paa Forvirringen i Henseende
til de mange indbyrdes ulige Lovtekster, viste
den sig i den praktiske Anvendelse snart baade
forældet og ukorrekt. Den blev imidlertid i
Formen staaende uophævet, indtil den 1687 afløstes
af »Christian V’s N. L.«. — Tanken paa en
Revision af N. L. fremsattes efter Suverænitetens
Indførelse først af Statholderen U. F.
Gyldenløve 1664 og gentoges 1666. Men videre Tilsprang
saavel i dette Aar som 1680 ledede ikke til noget.
1682 nedsattes derimod i Kbhvn en
Lovkommission bestaaende af 4 Nordmænd, hvis Opdrag gik
ud paa at gennemgaa den da fuldt færdige
Danske Lov og at undersøge, hvor meget deraf til
Opnaaelse af »Uniformitet« kunde bibeholdes for
Norge. Hvor dette ikke lod sig gøre, skulde de
paase, at de fornødne Afvigelser »efter Norges
Skik og Sædvane vorder forfattet«.
Kommissionens Formand var »Rigens Skriver« (i
Statholderens Kancelli paa Akershus) Kancelliraad
Christian Stockfleth, senere Stiftamtmand og en Tid
lang Envoyé i Sthlm; dens virksomste Kraft var
derimod vistnok Borgemester i Kria Jens
Hoppener, fra hvis Haand der tidligere forelaa en
Kritik af Christian IV’s N. L., og som ogsaa for
øvrigt ses at have syslet med Studier i norsk
Ret. Formodentlig skyldes det derfor nærmest
ham, at Kommissionens Udkast, der allerede var
færdigt inden Aarets Udgang, trods stærk og
principiel Tilslutning til Danske Lov, dog
samtidig røber et selvstændigt og indsigtsfuldt Syn
for Ulighederne mellem begge Rigers
Retsforfatning. Da Kommissionen imidlertid i denne
Retning gik videre end fra dansk Side forønsket,
blev der 1683 nedsat en udelukkende af Danske
sammensat Revisionskommission, bl. hvilke
Danske Lovs Hovedforfatter Rasmus Vinding, medens
Hoppener og et andet Medlem af den norske
Kommission kun befaledes at bistaa dem. Da
imidlertid det norske Udkast ikke lagdes til
Grund for Revisionen, men der tværtimod til
Lovens 3 første Bøger af Revisionskommissionen
udarbejdedes et nyt Udkast, trak de to
Nordmænd sig tilbage. I Stedet nedsattes der 1684
en ny Revisionskommission af norske
Embedsmænd med Sammentræde i Kria. De
indskærpedes paa ny Uniformitetens Bevarelse, hvorfor
deres Rettelser af det danske Udkast, skønt
ingenlunde uden Bet., dog i det hele blev lidet
indgribende. I Revisionen af 2. Bog deltog ogsaa
de norske Bisper, hvilket medførte nogle flere
Ændringer i national Retning. Derpaa gik
Lovteksten atter tilbage til den danske Kommission,
som nu gav N. L. dens endelige Form. Den
promulgeredes ved Frd. af 14. Apr. 1688 og traadte
i Kraft Mikkelsdag s. A., men da Fortalen er
dateret 15. Apr. 1687, anses den som given under
denne Dato. Skønt i Tidens Løb og navnlig ved
19. Aarh.’s Lovgivning for største Delen
afskaffet, danner Christian V’s N. L. fremdeles det
alm. Grundlag for Landets Retsforfatning. Det
pragtfulde, men langtfra fejlfri
Pergamentshaandskrift af Lovbogen, som indtil 1824
opbevaredes i det danske Geheimearkiv, skænkede
Frederik VI d. A. til det norske
Universitetsbibliotek. Som officiel Tekst kan det imidlertid
ikke anses. Meget mere gælder som saadan den
i Kvart trykte Originaludgave af 1688, dog
saaledes, at visse aabenbare Fejl maa rettes efter
Haandskriftet. Senere er en Række Udgaver
udkomne til Dels under Tilsyn af de juridiske
Fakulteter i Kbhvn (1768) og Kria (1833). Desuden
haves Udgaver af Fr. Brandt (1852) og O.
Mejlænder
(1883), af den sidste tillige et
Uddrag (1871). Ligeledes er N. L. udgiven i isl.
Oversættelse (Hrapsey 1779). — (Litt.: L. M.
B. Aubert
, »De norske Retskilder og deres
Anvendelse«, I [1877]; Ebbe Hertzberg,
»De nordiske Retskilder« [»Nordisk
Retsencyclopædi«, I, 1890]; A. Taranger, »Udsigt over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free