- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
238

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Lov - norske lutherske Indremissionsselskab - norske Lægeforening - norske Løve - norske medicinske Selskab - norske Missionsselskab - norske Nordhavsekspedition - norske Oldskriftselskab - norske Rigstidende - norske Samlaget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den norske Rets Historie«, I [1898]; N.
Prebensen
og Hj. Smith, »Forarbejderne til
Kong Christian V’s N. L.« [1887]).
(E. H.). Abs. T.

norske lutherske Indremissionsselskab,
Det, se Indremission, S. 333.

norske Lægeforening, Den, se
Lægeforeninger.

norske Løve, Den, Orden stiftet af Oskar II
21. Jan. 1904. Den har kun een Grad. Antallet af
norske Riddere foruden de arveberettigede
Prinser skal ikke overstige 12; de kan alene
udvælges bl. dem, som allerede forud har St. Olavs
Ordens Storkors. Ordenen kan ogsaa tildeles
andre end Nordmænd, men i saa Fald kun
Statsoverhoveder, Medlemmer af regerende Huse ell.
vedk. Staters øverste Værdighedsbærere. Den
N. L., som indehaves af i alt 7 Personer, blev
sidste Gang tildelt fhv. Præsident Loubet. (1.
Decbr 1904).
(K. F.). Wt. K.

norske medicinske Selskab, Det, stiftedes
14. Oktbr 1833 i Kria med 16 Medlemmer under
Navnet »Lægeforeningen«, der 1847 blev
forandret til Det n. m. S. Dette har egne
Forsamlingslokaler med Bibliotek: og Læseværelse,
siden 1893 i egen Bygning. Fra 1840 har
Selskabet udgivet »Norsk Magasin for
Lægevidenskaben«, der oppebærer Statsbidrag, Selskabet
raader over fl. Legater, hvor iblandt det 1892
oprettede Pasteurlegat til Studier i Bakteriologi
og Gæringsfysiologi.
K. V. Hammer.

norske Missionsselskab, Det, stiftet 8.
Aug. 1842 i Stavanger, er en
Landssammenslutning af omkr. 1200 Foreninger (foruden c. 4000
Kvinde- og c. 1200 Børneforeninger), ledet af
et Hovedstyre paa 8 Medlemmer, valgte af
Kredsstyrerne efter Indstilling fra Hovedstyret.
Kun Vestlandet var med ved Stiftelsen af
Selskabet; paa Østlandet samlede Interessen sig i
Beg. om Schreuder (se Norske Kirkes
Mission ved Schreuder
), men 1846
samlede hele Landet sig om Missionsselskabet, der
saaledes fik et stærkt Fremstød. N. M. havde
1923 25 Stationer. Det udgiver bl. a. »Norsk
Missionstidende«.
K. V. Hammer.

norske Nordhavsekspedition, Den.
Undersøgelser af Faunaen paa de store Dyb uden for
Norges Kyst blev allerede tidlig paabegyndte af
M. og senere G. O. Sars og gav et væsentligt
Stød til, at større Ekspeditioner blev satte i
Værk i 1870’erne. Endnu før den første store,
eng. Challenger-Ekspedition var afsluttet,
bevilgede 21. Maj 1875 det norske Storting — efter
en Plan fremsat af Prof. H. Mohn og G. O.
Sars
— de nødvendige Midler til en
3-Sommeres Undersøgelse af Havet mellem
Norge—Færøerne—Island—Jan Mayen—Spitsbergen, som
af Ekspeditionen kaldtes: »det norske Hav«.
Udgifterne til de 3 Togter 1876—78 med
Dampskibet »Vøringen« udgjorde c. 1/4 Mill. Kr, og
til Bearbejdelse og Udgivelse af det
videnskabelige Stof næsten lige saa meget. Den
videnskabelige Stab om Bord bestod foruden
Skibschefen Marinekaptajn C. Wille og de to
nævnte Professorer, der havde fremsat Planen,
af Zoologerne Dr. D. C. Danielssen og H.
Friele
og en Kemiker. Den paa Norsk og
Engelsk trykte Beretning: »Den norske
Nordhavsekspedition 1876—78« (Kria 1880—1901)
omfatter 7 store Kvartbind med talrige
Plancher og Kørt. Her gives en udførlig
Fremstilling af selve Ekspeditionen og dens Apparater
samt af Resultaterne af de udførte
astronomiske, magnetiske, meteorologiske, hydrografiske,
kemiske, zoologiske og botaniske Undersøgelser,
bearbejdet af forsk. norske Specialister. — N.
N. gav en hel Række ny og vigtige
videnskabelige Resultater, som ogsaa er af særlig Værdi
for Forstaaelsen af Norges Naturforhold og de
økonomisk vigtige Kystfiskerier. Den var, som
en af de første i Rækken af de maritime
Ekspeditioner, paa mange Felter, især Meteorologi
og Oceanografi, en ligefrem geografisk
Opdagelsesrejse.
(Andr. M. Hansen). Wt. K.

norske Oldskriftselskab, Det, se
Oldskriftselskab.

norske Rigstidende, Den, begyndte at
udkomme Jan. 1815, redigeret af P. C. Holst, J.
H. Vogt, N. Wulfsberg, C. Døderlein o. fl.
Bladet, der betegnedes som et offentligt Blad
af blandet Indhold, angaves dels at skulle
indeholde officielle Kundgørelser, dels at være en
Fortsættelse af »Tiden«, og følgelig meddele
alle Haande saavel politiske som andre
udenlandske og indenlandske Efterretninger. Bladet
kom aldrig til at spille nogen fremtrædende
Rolle inden for den norske Presse, men holdt
sig oppe gennem et langt Tidsrum (til
Udgangen af 1882, da det delvis afløstes af »Norsk
Kundgørelsestidende«) p. Gr. a. den økonomiske
Støtte, det havde i de lovbestemte
Avertissementer. Ved en Sammenslutning med »Den
Constitutionelle« fra 1. Apr. 1847 gik det over
til at blive Dagblad, men opnaaede ikke nogen
forøget Indflydelse. Det gik efterhaanden over
til at blive et blot og bart Avertissementsblad
og medfulgte som Tillæg til Intelligenssedlerne.
Bladets Redaktør var gennem en lang
Aarrække Siegwart Petersen.
(K. F.). Wt. K.

norske Samlaget, Det, blev stiftet i Kria
24. Marts 1868 af en Kreds af de mest
fremtrædende Maalstrævere, Ivar Aasen, Hans Ross,
C. R. Unger, Aasmund Vinje, Ernst Sars, H. E.
Berner, E. Blix o. fl. Samlagets Formaal var
»aa hjelpa til aa utgjeva Bøker paa Norsk,
anten i Landsmaal eller i Bygdemaal«; men
ned gennem 1870’erne var D. n. S. desuden et
Samlingssted for alle moderne nationale
Bevægelser i Norge, baade i Aandsliv og i Politik.
Dets Formand var i de første 10 Aar uafbrudt
H. E. Berner, og senere har Mænd som Arne
Garborg, Prof. Seippel, Viggo Ullmann, V. A.
Wexelsen, Prof. M. Hægstad, Prof. N.
Gjelsvik, Prof. S. Kolsrud og siden 1923 Docent G.
Indrebø beklædt Formandspladsen. I omkr. 20
Aar stod Samlaget som Udgiver af næsten al
den Landmaalslitteratur, som kom ud i Norge.
Det har udg. en hel Række Eventyr og
Sagnsamlinger, for det meste paa Bygdemaal —
Overs. af gammelnorske Sagaer —, hist.
Værker, navnlig 19. Aarh.’s Historie, forfattet af S.
Sdhjøtt o. m. m. Blandt det allerførste var et
Hæfte Salmer paa Landsmaal af Blix, som
efterhaanden er vokset til en hel Salmebog;
derefter fulgte andre gudelige Skrifter og
endelig i Beg. af 1880’erne en Overs. af det ny
Test., ogsaa ved Blix. Flere Digtere, navnlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free