Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norsk Finnemission - Norsk Folkemuseum - Norsk historisk Forening - Norsk Jæger- og Fiskerforening - Norsk Kunngjørelsestidende - Norsk Kvindesaksforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det samme Formaal som ovenn., har f. T.
(1924) 4 lappisk talende Emissærer, hvoraf 1
finskfødt, 8 Søstre, 1 »Bibelkvinde« og 1
Diakon i Arbejde. Forbundet driver
Gamlehjemmet i Pana med Plads for 24 Gamle, Nesseby
Tuberkulosehjem med Plads for 11 Patienter
og Børnehjemmet i Kolvik, Kistrand, med f. T.
16 Børn. Sammen med N. F., Det
norsk-lutherske Indremissionsselskab og Det vestlandske
Indremissionsselsikab driver det Ungdomsskolen
Øytun i Havøysund med Plads for 40 Elever.
Udgiver af Bladet »Lappernes Ven«.
Bestyrelsens Sæde er i Stavanger.
Wt. K.
Norsk Folkemuseum, kulturhistoriske
Samlinger og Friluftsmuseum paa Bygdø, nær Kria,
stiftet 19. Decbr 1894 efter Initiativ af N. F.’s
nuv. Direktør Hans Aall ved Oprettelsen af en
Forening med det Program at organisere
Indsamling og Udstilling af Genstande, der kunde
tjene til at kaste Lys over det norske Folks
Kulturliv efter Reformationen. En Uendelighed
af Genstande blev herved reddet fra at gaa til
Grunde ell. blive bortsolgte til Opkøbere af
»Antikviteter«, der i stor Udstrækning lod disse
Ting gaa til Udlandet;. 29. Novbr 1896 aabnedes
Museets Samlinger i et lejet Lokale i Kria. 1898
blev indkøbt en c. 50000 m2 stor Ejendom paa
Bygdø, hvorhen Samlingerne overførtes April
1902. Anlægget paa Bygdø, der hentede sit
Forbillede fra »Skansen« i Sthlm, falder i to
Afdelinger, en for Byerne og en for Landet.
1907 blev Oskar II’s Samlinger med Gols
Stavkirke og en Del andre gl. Bygninger paa en op
til N. F.’s Grund liggende Ejendom, samt
desuden den efterreformatoriske Afdeling i Univ.’s
Oldsagssamling og det Etnografiske Museums
norske Afdeling sammensluttede med N. F.
Senere er efterhaanden det saakaldte
»Thaulovmuseum«. Landbrugsmuseet, der navnlig
omfatter gl. Agerbrugsredskaber, samt de Kria
Kommune tilhørende Heftye’ske Samlinger fra
»Frognersæteren« indlemmet i N. F. Derhos
har Søfartsmuseet sine Lokaler der.
Samlingerne omfattede 30. Juni 1923 37237 Genstande
foruden 53 gl. Bygninger. Derhos har Museet
en Billedsamling paa 17569 Niuimre og et
Bibliotek paa 5000 Bd. Store ny Museumsbygninger er
planlagt ell. under Opførelse. N. F. har
udgivet eo Rk. værdifulde Publikationer.
K. V. Hammer.
Norsk historisk Forening, stiftet 21. Decbr
1869, har til Formaal gennem Udgivelse og
Understøttelse af Skr at fremme hist. Studium
og Kundskab, nærmest m. H. t. Fædrelandet og
dets Litteratur. Foreningen, der tæller omkr.
600 Medlemmer, udgiver siden 1871 »Historisk
Tidsskrift« i Forbindelse med større hist.
Arbejder, der udkommer som særskilte Tillæg.
Ved sit 50 Aars Jubilæum 1919 udgav den et
større Mindeskrift, »Norsk Historisk Videnskap
i femti Aar, 1869—1919«.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Norsk Jæger- og Fiskerforening stiftedes
i Kria 10. Febr 1871, efter Initiativ af
Hofjægermester Gjerdrum, General N. S. Wergeland o.
fl. Foreningens Formaal er at arbejde for
Ophjælp af Landets Vildt- og Fiskebestand og
fremme en fornuftig Husholdning med samme.
Foreningens Bestræbelser har for en væsentlig
Del været rettede mod en Revision af
Jagtlovene. Dens Bestyrelse fremkom saaledes 1872
med Forslag til en ny Jagtlov, som imidlertid
blev forkastet af Stortinget, og den havde en
ikke uvæsentlig Del i den parlamentariske
Landbrugskommissions• Jagtlovforslag af 1898. I
en Række af Aar har den paa en Maade
fungeret som Departementets sagkyndige
Raadgiver i Jagtsager. Den opmuntrer endvidere til
Ødelæggelse af skadelige Dyrearter, foranstalter
Hundeudstillinger, arbejder for Dannelse af
lokale Foreninger, o. s. v. Siden 1872 udgiver
N. J. & F. et Tidsskrift.
(K. F.). Wt. K.
Norsk Kunngjørelsestidende, oprettet ved
Lov af 19. Juni 1882, begyndte at udk. Jan. 1883,
idet den afløste »Den norske Rigstidende«
og vedk. Distrikts Stiftsavis for de
lovbestemte Avertissementers Vedk. I N. K. indrykkes
Proklamaer, Ægteskabslysninger, Stævninger,
Bekendtgørelser om Tvangsauktioner over faste
Ejendomme, ledige Embeder og Bestillinger etc.
Eksemplarer af Tidenden tilstilles gratis en hel
Del Embeds- og Bestillingsmænd og udlægges
til Eftersyn paa hensigtsmæssige Steder. Ved
kgl. Resol. af 24. Febr 1894 overdroges
Udgivelsen af N. K. til Kria Opfostringshus som
Entreprise.
(K. F.). Wt. K.
Norsk Kvindesaksforening (N. K. F.) blev
stiftet 28. Juni 1884 efter Initiativ af
Borgemester H. E. Berner. Foreningen har virket
for sit Formaal (»at skaffe Kvinden den hende
tilkommende Ret og Plads i Samfundet«) bl. a.
ved Afholdelse af Foredrag og Diskussioner og
ved Udgivelse af Smaaskrifter. 1887—94 udgav
Foreningen Bladet »Nylænde«, som sidstnævnte
Aar blev overtaget af Redaktøren, Frk. Gina
Krog; efter hendes Død 1910 gik Bladet atter
over til Foreningen (nuv. Redaktør: Frk.
Fredrikke Mørck). N. K. har ogsaa arbejdet i
praktisk Retning ved (siden 1888) at give billig
Undervisning til ubemidlede Kvinder, ved at
søge Kvinder anbragt i Haandværkslære og ved
Oprettelse af en Fagskole i huslig Økonomi med
Internat (aabnet i Kria 1900, siden 1916 paa
Nordstrand, hvor den 1924 har 32 Elever).
Foreningen har opmuntret til og bistaa et ved
Oprettelse af Kvindeforeninger i andre Byer,
saaledes Kria kvindelige Handelsstands Forening
(1890), Norske Kvinders Sanitetsforening (1896),
de to Stemmeretsforeninger o. fl. Den største
Forening, som er udgaaet fra N. K. er dog
Norske Kvinders Nationalraad (stiftet 1904),
der har Afdelinger over det hele Land. Efter
N. K.’s Initiativ holdtes det første nordiske
Kvindesagsmøde i Kria Juli 1902. Ved
Resolutioner og Forestillinger over for
Myndighederne har N. K. ved mange Lejligheder gjort
sin Indflydelse gældende, og har i det hele
været en mægtig Faktor i Kvindesagens Historie
i Norge. Bl. Foreningens Formænd kan nævnes
Fru Ragna Nielsen (1889—95), Fru Randi Blehr
(1895—99 og 1903—22) og Fru F. M. Qvam
(1899—1903). Dens nuv. Formand er Fru Aadel
Lampe, (Litt.: »Beretning om N. K. F.’s
25-aarige Virksomhed 1884—1909« ved Alette
Ottesen i »Nylænde« [1909]; Fredrikke
Mørck, »Norske Kvinder« [1914]).
(K. F.). Wt. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
