- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
248

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Noske, Gustav - Noskowski, Sigismund - Nosofen - Nosofen-Natrium - Nosofobi - Nosogenese - Nosogeografi - Nosografi - Nosokomi - Nosologi - Nossairier - Nossen - Nossi-Bé - Nossovka - Nostalgi - Nostoc - Nostos - Nostradamus, Michel - Not - Not (se Garn) - Nota - Nota, Alberto - Notabene - Notabilitet - Notabler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forlig i Stand med den oprørske Marine i Kiel,
hvor han en Tid virkede som Guvernør, blev i
Decbr. Minister for Hær og Flaade, og hans
kraftige Nedkæmpen af de yderliggaaendes
Opstand skaffede ham Febr 1919 Posten som den
ny Republiks »Rigsværnsminister«, i hvilken
Egenskab han ved sit faste Ordensregimente
bidrog meget til at præge det ny Styresæt
konservativt. Hans Upopularitet bl. de radikale
Republikanere forplantede sig imidlertid til de
moderate, dengang han i Marts 1920 lod sig
overrumple af Kapps reaktionære Kupforsøg i
Hovedstaden og fortrak til Stuttgart med
Regeringen. Han maatte demissionere og blev
Overpræsident i Hannover. Her har han virket myndigt
for Rigsenheden mod de welfiske Separatister.
Sin storpolitiske Rolle har han skildret i
Skriftet: »Von Kiel zu Kapp« (1920).
P. L. M.

Noskowski [nå’skåfski], Sigismund, polsk
Komponist (1846—1909), Konservatorielærer og
Kapelmester (ved Philharmonien og Operaen) i
Warszawa; en produktiv Komponist af
Symfonier, Operaer, symfoniske Digtninge,
Kantater o. a. Vokalværker samt Kammermusik og
Klaverstykker, og Udgiver af
Folkevise-Samlinger og af teoretiske Lærebøger.
W. B.

Nosofen, Tetrajodfenolftalein, er et
brungult Pulver uden synderlig Lugt eller Smag,
der bruges som Lægemiddel, dels udvendig, f.
Eks. til Indblæsning i Næsen, dels indvendig i
Doser paa 0,05—0,5 g som Tarmantiseptikum.
E. K.

Nosofen-Natrium, se Antinosin.

Nosofobi, d. s. s. Sygdomsfrygt.

Nosogenese (gr.), en Sygdoms Oprindelse
og Udvikling.

Nosogeografi (gr.), Sygdommes geogr.
Udbredelse.

Nosografi (gr.), Sygdomsbeskrivelse.

Nosokomi (gr.), Sygepleje, er et Ord, der
vistnok aldrig bruges. Derimod bruges ofte
Udtrykket nosokomial Sygdom om
saadanne Sygdomme, der enten p. Gr. a. Smitte
ell. ved Infektion opstaar i et Hospital,
saaledes f. Eks. Nosokomialgangræn om den
ondartede Saarfeber: Hospitalskoldbrand.
G. N.

Nosologi (gr.), Sygdomslære.

Nossairier, se Nosairier.

Nossen [’nåsən], By i Fristaten Sachsen, 30
km V. f. Dresden, ved Freiberger Mulde, med
(1910) 5132 Indb. Slot. Fabrikation af Maskiner,
Papir, Vægte, Korsetter og Cigarer. Mod Vest
det tidligere Kloster Altzella.
(Joh. F.). O. K.

Nossi-Bé, se Madagaskar.

Nossovka [’nåsåfka] By i Ukraine, Guv.
Tschernigov. ligger 21 km SV. f. Njeshin; stor
Sukkerfabrik, Brændevinsbrænderier, Garverier
samt Kvæghandel. C. 15000 Indb.
N. H. J.

Nostalgi, d. s. s. Hjemve.

Nostoc, se blaagrønne Alger.

Nostos (gr.), Hjemkomst, Hjemrejse. Nostoi,
»Hjemrejserne«, var Titlen paa et Digt af den
gamle græske Digter Agias (se Cykliske
Digtere
), hvori han skildrede de græske
Fyrsters Hjemrejse fra Troja.
H. H. R.

Nostradamus (de Notredame), Michel,
fr. Læge og Astrolog: (1503—1566), tilhørte
en oprindelig jødisk Familie, studerede
Medicin i Marseille og lagde sig efter Mirakelkure
og Profetering. Fra Salon, hvor han førte et
tilbagetrukket Liv, udsendte han sine Profetier
paa rimede Vers (Quatrains) i 10 Bd Centuries
(Lyon 1555, optrykt i Paris 1866). De vakte
saa stor Opsigt, at han blev knyttet til det fr.
Hof; Karl IX gjorde ham endog til sin Livlæge.
1781 blev hans Værker forbudte af Paven, da
Pavedømmets Undergang mentes forudsagt deri.
Alfr. L.).

Not, en Rende paa en Brugsgenstand, i
hvilken et tilsvarende Fremspring paa en
anden Genstand passer. N. bruges saaledes til
at tilvejebringe en Forbindelse, som ved
Gulvbræder, hvis ene Kant forsynes med N.,
medens den anden faar den fremspringende
Liste, Fjeder (s. d.). I Maskinteknikken kan
N. anvendes, hvor en fast Forbindelse, som f.
Eks. Tandhjul ell. Remskive paa en Aksel ell.
en bestemt Styring tilsigtes, idet der da i sidste
Tilfælde i N. kan bevæge sig en Knast, Tap
ell. Liste. N. kan her foruden at være retlinet,
hvad der er det sædvanlige, være dannet efter
en hvilken som helst Kurve.

N. benævnes ikke saa sjælden Fals, hvad
der er ukorrekt; N. maa som alt anført i den
nævnte Artikel anses for to mod hinanden
stillede False.
(F. W.). D. H. B.

Not, se Garn (Fiskeri) og Nøter.

Nota (lat.), Kendetegn, Mærke, Bemærkning,
Anmærkning, Vedtegning, Regning over Varer,
der leveres Køberen. Smlg. ad notam.

Nota [’nåta], Alberto, ital. Skuespildigter
(1775—1847), Advokat, derefter Embedsmand.
Kølig, noget tør og moraliserende i sine
Stykker, men dygtig i den dramatiske Teknik;
Dialogen for akademisk; sluttede sig væsentlig
til Goldoni. Nogle hist. Skuespil (Petrarca e
Laura
, Ariosto, Tasso, La duchessa di
Lavallière
), ellers mest borgerlige Dramaer og
satiriske Lystspil; nævnes kam La Lusinghiera,
I primi passi al mal costume, Il filosofo celibe,
La fiera, La donna ambiziosa. Adskillige er
oversatte paa Fransk og Tysk. Samlet Udg. i 8 Bd
af hans dramatiske Arbejder (1842 ff.).
(E. G.). E. M-r.

Notabene (lat. nota bene ɔ: mærk vel!), vel
at mærke o. l.; som Substantiv: Mærketegn
(NB), Anmærkning, Irettesættelse, Udsættelse
paa en Regnskabspost etc. Notabenere,
forsyne med et NB.

Notabilitet (lat.), Berømthed, højt anset ell.
fremragende Person.

Notabler, ansete og indflydelsesrige Mænd.
Navnet bruges om de Forsamlinger, som de
fr. Konger siden 1369 stundom indkaldte efter
eget fri Valg til Raadslagning om
Statsanliggender, for at undgaa de egl. Rigsstænder og
dog faa Kundskab om Folkestemningen, samt
tillige dele Ansvaret med disse Raadgivere.
Saaledes brugtes N. 1470 af Ludvig XI til at hæve
det ham paatvungne Forlig i Peronne og 1526
af Frants I til at erklære Burgunds Afstaaelse
ved Freden i Pavia ugyldig. Efterhaanden som
Kongernes Magt nærmede sig til Enevælden,
indkaldtes end ikke N., sidste Gang 1626. Først
da Finansnøden 1787 blev overvældende, greb
Regeringen paa ny til dette Middel; men da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free